De fleste mennesker ønsker, at deres børn skal arve lige meget. Men en lige fordeling af arv er ikke altid mulig eller retfærdig.
Historisk set var det ikke ualmindeligt at forskelsbehandle. Ejendomsretten til jord er et skoleeksempel på, at der udpeges en arving til fordel for gården. På samme måde er kontrollen med mange af familieforetagender overgået til en arving for at sikre fortsat god forvaltning. Men for de fleste er udgangspunktet det modsatte. De fleste generationsskift er planlagt ud fra det udgangspunkt, at arven skal fordeles så ligeligt som muligt mellem børnene, så de føler sig lige værdsatte og lige elskede. Måske er der ingen gode grunde til at gøre forskelsbehandling. Men i praksis ser vi, at ønsket om at opnå ligebehandling kan være både vanskeligt og forkert.
Denne artikel er hentet fra vores rapport om, hvordan velhavende kvinder ser på arv og generationsskifte. Download rapporten her
En lige fordeling af arv er ikke altid mulig eller retfærdig
Det lyder så enkelt: en lige fordeling mellem arvingerne på grundlag af en objektiv vurdering af værdierne, på et givet tidspunkt. Men en arveafvikling er også en subjektiv oplevelse af en historie, der begynder længe før moderens eller faderens død. Der kan være ejerandele eller roller i familieforetagender, sommerhuse og barndomshjem, som mange følelser er knyttet til. Men der kan også være forskellige behov og omstændigheder iblandt arvingerne. En af søskende kan have indtaget en tidlig rolle i familieforetagendet, mens de andre kan have valgt en karriere uden for foretagendet. En kan have påtaget sig en omsorgsrolle for sine forældre og fravalgt at tjene løn og pension.
Der har været frivillige aktiviteter på feriesteder, som nogle aldrig har deltaget i. Eller der har været udfordringer undervejs som har betydet, at nogle har fået økonomisk støtte, mens andre ikke har. Hvordan skal dette kompenseres? Eller skal den kompenseres? Hvad er fair?
Læs vores artikel Fem myter om generationsskifte
Nemmere at acceptere en løsning, hvis du er inddraget
Det er vores erfaring, at dette bør være på bordet for at sikre en vellykket arveafvikling. Det er lettere at forstå en afgørelse, hvis man har deltaget i diskussionen og hørt argumenterne. Du bør fremme åbne diskussioner om, hvem der er bedst egnet til de forskellige roller, hvem der er de rette ejere for familieforetagendet, og hvilke behov og ønsker de enkelte personer har. Det gør det lettere at se deres rolle i en bredere sammenhæng. I vores undersøgelse siger næsten 50 % af kvinderne, at formålet med generationsskiftet er at sikre, at deres børn får lige meget, mens lidt under 30 % siger, at det skal være retfærdigt.
Lad ikke arveafviklingen blive en hemmelig kasse, der først åbnes den dag, du er død. Det giver måske ikke det resultat du ønskede.
Ønsker du kontakt med en af vores rådgivere? Kontakt os her