Årets sidste hilsen fra mig er et udvalg af fascinerende fakta og forudsigelser om verden omkring os – mange til eftertanke. Det har været rart at møde mange af jer, der læser kommentarerne i løbet af året, og selvom 2026 stadig er et blankt lærred, vil der helt sikkert være mange spændende ting at skrive om!
1. Hvis du havde investeret tusind dollars i S&P 500 i 1945, ville investeringens værdi i dag være omkring 7,3 millioner dollars. Uden geninvestering af udbytte ville de tusind dollars kun være blevet til 500.000 dollars. Det gennemsnitlige årlige afkast har været tretten procent med en positiv udvikling i næsten firs procent af kalenderårene.
2. Af de virksomheder, der var inkluderet i S&P 500-indekset i 1999, er kun 193 inkluderet i dag. I tech-indekset Nasdaq 100 er kun nitten af virksomhederne fra 1999 stadig inkluderet.
3. Størrelsen på USA’s BNP var på niveau med BNP i EU i 2008, men er nu omkring halvtreds procent større. Mens der i de sidste halvtreds år er blevet oprettet fjorten virksomheder i Europa med en markedsværdi på over ti milliarder dollars – er der blevet oprettet 241 i USA.
4. Af de 25 største virksomheder i verden er én europæisk, én kinesisk, én taiwanesisk, én sydkoreansk og én saudiarabisk. Resten er amerikanske, fordelt på staterne New York med to, Washington med to, Texas med tre og Californien med syv.
5. De såkaldte “Magnificent Seven” har øget deres samlede markedsværdi fra omkring 1,000 milliarder dollars til omkring 21,000 milliarder dollars på lidt over ti år.
6. I 1996 var der i gennemsnit én person med en Financial Analyst (CFA) uddannelse pr. børsnoteret virksomhed i USA. I dag er der halvtreds CFA-analytikere pr. virksomhed.
7. Amerikanske husholdninger ejer mere end halvdelen af aktiverne på det amerikanske aktiemarked, mens hedgefonde ejer to procent. De ti procent rigeste ejer omkring 87 procent af aktieværdierne, og den rigeste ene procent ejer halvdelen alene.
8. Denne rigdomskoncentration blegner dog i sammenligning med det, der ofte kaldes historiens rigeste – Augustus Cæsar – med en anslået inflationsjusteret rigdom på 4.600 milliarder dollars – 1/5 af det romerske imperiums økonomi og seks procent af verdens BNP.
9. Siden begyndelsen af 1990’erne er den kinesiske økonomi vokset 51 gange, mens USA’s BNP i samme periode er vokset omkring fem gange. Alligevel er værdien af amerikanske aktier steget 29 gange, mod kun otte gange for kinesiske aktier.
10. Den amerikanske statsgæld på markedet er steget fra omkring 5.000 milliarder dollars i 2007 til cirka 30.000 milliarder dollars i dag. Siden 2019 er de amerikanske renteudgifter steget fra omkring en til tre milliarder dollars om dagen.
11. I 2025 anslås verdens samlede datamængde at nå 181 zettabyte, svarende til datakapaciteten på 45.000 milliarder DVD’er.
12. Kunstig intelligens menes at kunne løfte det globale BNP med 15.700 milliarder USD inden 2030. Dette svarer til lidt over et procentpoint ekstra BNP-vækst om året.
13. Der anslås at være 14.000 milliarder digitale billeder globalt, og tallet stiger med omkring 5 milliarder billeder hver dag, hvoraf 95 procent tages med smartphones – som nu er 100.000 gange mere kraftfuld end al computerkraft under månelandingen i 1969. Der er mere regnekraft i en USB-C-oplader end i kontrolsystemet på Apollo 11.
14. Med dagens gennemsnitlige globale internethastighed ville det tage omkring 335 millioner år at downloade alle de data, der findes på internettet.
15. AI-baserede systemer har identificeret omkring 2,2 millioner nye materialer – hovedsageligt krystaller – cirka 45 gange flere end tidligere kortlagt.
16. Op til en tredjedel af verdens arbejdsstyrke kan have behov for at blive omskolet inden 2030 som følge af nye teknologier.
17. AI og cloud-tjenester kan mere end fordoble det globale strømforbrug inden 2030. Datacentre alene kan bruge mere energi end Japan allerede i 2026.
18. Samtidig kan AI hjælpe med at reducere drivhusgasudledninger op til tre gange så meget som de emissioner, teknologien selv bidrager til.
19. Verden forventes at investere omkring 2.200 milliarder USD i vedvarende energi og klimateknologi i år, svarende til to tredjedele af alle energiinvesteringer globalt.
20. I 2024 investerede Kina omkring 818 milliarder USD i energiomstillingen, sammenlignet med omkring 338 milliarder USD i USA og 375 milliarder USD i EU. Omkring halvfems procent af investeringerne i energiomstillingen går til transport, sol, vind og elnet.
21. I 2040 skal der bygges eller opgraderes omkring firs millioner kilometer elledninger globalt – nok til at trække rundt om ækvator to tusind gange.
22. Atomkraftværker bruger kun lidt over halvdelen af den mængde beton og glas pr. terawatt-time produceret som sol- og vindmølleparker gør. At bo tæt på et atomkraftværk i et år resulterer i en lavere stråledosis end en røntgenundersøgelse hos tandlægen. Et gram uran kan levere lige så meget energi som op mod tre tons kul eller 1500 liter olie, og hvis et helt menneskeliv fik sin energi fra atomkraft, ville affaldet kunne være i en coladåse.
23. Verden forbruger 110 millioner tønder olie om dagen. Hvis al energi i stedet kom fra fusionsbaseret atomkraft, ville seks liter vand om dagen i teorien være nok.
24. Forsvarsrelateret forskning og innovation har historisk set givet omkring 8-9 gange afkast pr. investeret dollar, sammenlignet med mindre end 2 gange for innovation udelukkende til civile formål.
25. I år præsenterede Google en kvantecomputerchip, der lavede en beregning, som det ville tage en såkaldt “supercomputer” ti septillioner (10^25) år at udføre.
26. For at imødekomme fremtidig efterspørgsel efter vand kan det kræve omkring 7.000 milliarder dollars i ny eller opgraderet infrastruktur inden 2030 og 23.000 milliarder dollars inden 2050.
27. Klimakrisen anslås at koste verden omkring tolv procent af BNP for hver 1°C opvarmning. Investeringer i klimatilpasning kan give mellem 2 og 19 gange afkast for hver investeret dollar.
28. I første halvdel af 2025 nåede de globale forsikrede tab fra naturkatastrofer omkring 80 milliarder dollars, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for de seneste ti år.
29. Ifølge FN vil tres lande have negativ befolkningstilvækst inden 2050. I halvdelen af alle lande i verden er fødselstallene for lave til at opretholde befolkningen på lang sigt. Alle udviklede økonomier har for lave fødselsrater, med undtagelse af Israel.
30. Det globale materialeforbrug er tredoblet i de sidste halvtreds år, mens kun syv procent af de anvendte materialer kommer fra genbrug – et fald fra ni procent i 2018.
31. Vand dækker halvfjerds procent af jordens overflade, men kun tre procent er ferskvand. Uden handling kan vandmangel sænke BNP med op til seks procent i de berørte områder inden 2050.
32. Cyberkriminalitet kan koste verdensøkonomien omkring 10.500 milliarder dollars om året. AI vil forstærke dette gennem øget hastighed, større volumen og mere personalisering.
33. Nærsynethed kan ramme omkring fem milliarder mennesker globalt inden 2050, drevet af mindre tid udendørs, mere skærmtid og øget urbanisering.
34. Af al pattedyrbiomasse udgør husdyr i dag omkring tres procent, mennesker 36 procent og vilde pattedyr 4–5 procent. I 1850 anslås det, at vilde pattedyr udgjorde halvdelen af al biomassen, på niveau med mennesker og husdyr tilsammen.
35. I forsøg med 6G-mobilnetværk er hastigheder, der er 9.000 hurtigere end 5G, blevet målt. Mens du læser dette, bliver din præcise position sporet af 31 satellitter!
36. Cleopatra (69-30 f.Kr) levede tættere på lanceringen af iPhone (2007 e.Kr) end på færdiggørelsen af pyramiderne i Giza (2500-2700 f.Kr).
37. Julemandskonceptet stammer fra skriftlige kilder oprindeligt fra Nederlandene i 1600-1700-tallet, med figuren “Sinterklaas”. Julemanden fik også et officielt pilotcertifikat af den assisterende handelsminister i USA i 1927.
Glædelig jul – vi ses i det nye år!
Afkaståret 2025 i patchwork-format
