Vi står over for den største investeringsbølge i historien

Teknologi, klima og geopolitik driver et hidtil uset investeringsboom. For investorer betyder det store muligheder, men også øget uforudsigelighed.

Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde. De kommende år vil kræve enorme investeringer i udvikling og integration af nye teknologier, tilpasning til klimaforandringer, militær oprustning og udvidelse af energikapaciteten. Bank of America estimerer et årligt investeringsbehov på 9-13.000 mia. USD i 2030 – en firedobling fra dagens niveau og med store potentielle gevinster for investorerne.

En global omstruktureringsproces i gang

I en nylig rapport beskriver Bank of America (BofA) de omvæltninger, som verdensøkonomien står over for. Rammen overlapper med Formues koncept om en “ny økonomisk æra” – drevet af demografiske forandringer, kunstig intelligens, pressede offentlige finanser, geopolitiske spændinger, energiomstilling og klimaforandringer.

1. Tilpasning og modstandsdygtighed

BofA påpeger, at omkostningerne forbundet med klimaændringer og ekstremt vejr accelererer. Alene i første halvdel af 2025 nåede omfanget af naturkatastrofer, der dækkes af forsikringsselskaber, op på 80 milliarder dollars globalt – en fordobling af gennemsnittet for de seneste ti år. Det øger behovet for investeringer i klimatilpasning, som f.eks. i Rotterdam i Holland, hvor der bygges flydende infrastruktur, eller i Singapore, hvor myndighederne bygger mure mod havet, tidevandsporte og pumpestationer for at beskytte kystlinjen.

Mens mange politikere ser klimatilpasning som en omkostning, understreger BofA, at sådanne investeringer kan give store økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

For investorer? Infrastrukturvirksomheder, byggeteknologiske virksomheder og forsikringsbranchen kan opleve aktivitet og indtjening stige, efterhånden som deres roller i økonomien vokser.

Forsvarsteknologi og teknologi med dobbelt anvendelse

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har udløst det mest omfattende oprustningskapløb siden den kolde krig. De globale forsvarsbudgetter nåede op på 2.700 milliarder dollars i 2024, og NATO har hævet sit mål for udgifter til 5 procent af BNP i 2035. Der er ikke kun tale om investeringer i kampvogne og missiler, men også i teknologi med potentiel nytte i den private sektor, såsom cybersikkerhed, droner, batteriteknologi, materialeudvikling, kunstig intelligens og satellitter.

BofA henviser til undersøgelser, der peger på langt højere afkast af investeringer med både militære og civile fordele (“dual-use”) end af investeringer i den private sektor alene. Årsagerne er knyttet til offentlig finansiering, skærpede krav og kvalitetskontrol.

Forsvarsaktier har været en af de bedst præsterende sektorer på aktiemarkedet i år med et afkast på 50 procent målt i lokal valuta. Investorer har købt børsnoterede indeksfonde (ETF’er) med eksponering mod sektoren for $4,6 milliarder i år, kun overgået af AI-relaterede ETF’er (4,7 milliarder).

For investorer? Teknologi med “dobbelt anvendelse” kan give produktivitetsgevinster og økonomiske fordele uden for forsvarsindustrien, men sektoren er også underlagt politisk regulering, protektionisme og etiske retningslinjer blandt institutionelle investorer.

2. Infrastruktur og naturressourcer

Kombinationen af hurtig teknologisk udvikling og dekarbonisering kræver øget kapacitet inden for elproduktion, elnet, energilagring, halvledere og vand. Det Internationale Energiagentur anslår, at der skal lægges 80 millioner kilometer nye eller opgraderede elledninger inden 2040 – svarende til en fordobling af det nuværende net.

Samtidig er efterspørgslen efter kritiske mineraler som lithium, kobolt, nikkel og sjældne jordarter stigende. Globalt er brugen af sådanne metaller tredoblet i de sidste halvtreds år. Kun omkring 7 procent genbruges, og mere end 90 procent går tabt eller forbliver utilgængelige. Kina dominerer med en produktionsandel på 79 procent af sjældne jordarter og 90 procent af kritiske mineraler til elbiler, vindmøller og forsvar.

Behovet for køling i datacentre og produktionsprocesser øger vandforbruget. FN anslår, at efterspørgslen efter ferskvand vil stige med 55 procent mellem 2018 og 2050. Selvom jorden består af 70 procent vand, er det kun 3 procent som er ferskvand, og to tredjedele af dette er utilgængeligt. Verdensbanken anslår investeringsbehovet i vandrelateret infrastruktur og teknologi til 6.700 mia. USD i 2030 og 22.600 mia. USD i 2050.

For investorer? El/forsyning, mineralproducenter/mineselskaber og vandteknologi kan blive spændende sektorer at følge, med store indtjeningsmuligheder for vindervirksomhederne. Risikofaktorer kan blandt andet knyttes til politisering og geopolitisk ressourcenationalisme.

3. Fossilfri energi

To tredjedele af kapitalinvesteringerne i energisektoren går nu til fossilfrie kilder. I 2025 forventes de samlede udgifter til vedvarende energikilder at nå op på 2.200 mia. USD, hvoraf mere end 90 procent er til sol- og vindenergi, elbiler og elnet – en femdobling på fem år.

På klimatopmødet COP28 i 2023 blev der erklæret en ambition om at tredoble kapaciteten for vedvarende energi inden 2030. Samtidig skal atomkraftkapaciteten tredobles inden 2050. Atomkraft tegner sig i øjeblikket for 9 procent af den globale elektricitet via 437 reaktorer, men der er 100 nye værker under opførelse og 325 under planlægning. Alene i Kina bygges der i øjeblikket 15 reaktorer, og der er planlagt yderligere 150.

Priserne på nye installationer af solenergi er faldet 80-90 procent på ti år, mens vind er faldet 60-70 procent. Ikke desto mindre er emissionsreduktionerne bagud i forhold til målene. BloombergNEF anslår emissionsreduktioner på 22 procent fra det nuværende niveau i 2050 i sit hovedscenarie, hvilket resulterer i en temperaturstigning på 2,6 grader over det førindustrielle niveau. Hver grad af øget temperatur kan reducere det globale BNP med 12 procent.

For investorer? Stigende interesse for fossilfri energi og atomkraft, men risikofaktorer omfatter overkapacitet (drevet af Kina), lav rentabilitet, politisering, regulering og teknologisk acceleration af konkurrerende energiformer.

4. Digital og human kapital

Kunstig intelligens (AI) vil være en fællesnævner for omstillingen. PwC anslår, at AI-effekter kan løfte det globale BNP med 15.700 mia. USD inden 2030. Alene inden for landbrug, vand, energi og transport kan produktivitetsgevinsterne beløbe sig til 5,200 mia. USD.

Kunstig intelligens kan forbedre klimamodellering, energioptimering og ressourceudnyttelse samt give effektiviseringer inden for sundhed og uddannelse. Udfordringerne omfatter en AI-drevet fordobling af det globale elforbrug inden 2030, og allerede i 2026 kan datacentre bruge lige så meget elektricitet som Japan.

OECD mener, at en tredjedel af arbejdsstyrken skal omskoles inden 2030. Over 92 millioner job kan automatiseres, men World Economic Forum mener også, at der vil blive skabt 170 millioner nye job.

For investorer? Kunstig intelligens kan være en drivkraft for vækst, men vil også lægge pres på energiinfrastrukturen og forstyrre arbejdsmarkedet. For investorerne er det store spørgsmål, om nutidens tech-giganter vil bevare deres dominans, eller om feltet vil være præget af flere spillere, øget konkurrence og reduceret lønsomhed.

5. Finansiering

Adgang til kapital er en forudsætning for omstillingen inden for teknologi, energi og klima. De offentlige budgetter er under pres, og den private sektor skal spille en større rolle. Omstillingsinvesteringer er allerede vokset til 310 mia. USD i aktiver under forvaltning globalt. I 2025 har investorerne primært foretrukket forsvar, cybersikkerhed, kunstig intelligens og infrastruktur.

Børsnoterede indeksfonde relateret til atomkraft er steget mere end S&P 500 i år, og et globalt indeks for vedvarende energi er steget 23 procent i lokal valuta – bedre end it-sektoren.

For investorer? Efterspørgslen efter omstruktureringsrelaterede fonde er stigende, men det er også sektorer med risiko for teknologiske forstyrrelser og stadig større forskelle mellem vindere og tabere.

Rapporten bekræfter, hvordan de seks drivkræfter i den “nye økonomiske æra” kan påvirke hinanden og føre til uforudsigelighed i økonomien og markederne. Nogle eksempler:

• AI kan fordoble energiforbruget inden 2030 → fremskynder energiomstillingen
• Forsvarsinvesteringer og klimatilpasning på over 1.000 mia. USD alene i USA og Europa → produktivitetsløft fra AI afgørende for at undgå statsgældskriser
• Ekstremt vejr og stigende temperaturer → flere klimaflygtninge, mere populisme, geopolitiske spændinger og oprustning
• AI kan udvikle lægemidler og værktøjer, der udvider evnen til at arbejde → styrke de offentlige finanser, men kan øge arbejdsløsheden blandt dem med de “forkerte” færdigheder

Hvad betyder det?

Markedsudviklingen i de kommende år vil i høj grad afhænge af samspillet mellem drivkræfterne. Ikke desto mindre står vi over for, hvad Bank of America mener vil være den største investeringsbølge i historien, med store muligheder blandet med en god portion usikkerhed. De omvæltninger, vi står over for, vil gøre markedstiming eller væddemål på individuelle aktier og sektorer mere krævende. Nøglen vil være en bred risikospredning, en god kombination af aktive og passive strategier samt valg af top-shelf managers på børsnoterede og private markeder.

Kommentaren er baseret på rapporten “Transition Investing – The ABC of Transition Investing”, Bank of America Global Research, 30. september 2025.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.