En forudfyldt lottokupon fyldt med vindernumre?

Skrevet af Christian Lie

Hvis du på magisk vis kunne se morgendagens forside i en førende finansavis, kunne du så bruge informationen til at skabe tårnhøje afkast? At vide på forhånd, hvilken information der vil påvirke finansmarkederne på næste handelsdag, burde vel være en rimelig god opskrift på succes, ikke? En sjov undersøgelse bekræfter, at det ikke er så enkelt, med mindre du er en rigtig professionel!

“Tilbage til fremtiden”

Nogle husker måske den berømte film fra 1989 med Michael J. Fox i hovedrollen, hvor hans fjende nr. 1, “Biff”, får adgang til fremtidige sportsresultater og bliver rig ved at spille på udfaldet som han kender på forhånd. Victor Haghani og James White fra kapitalforvaltningsselskabet Elm Street i London ønskede at teste, om en investeringsvariant, hvor testpersonerne fik serveret morgendagens finansielle nyheder i dag, gav dem betingelserne for kortsigtet succes som markedsspekulanter.

Forsøget var også et svar på forfatteren og akademikeren Nassem Nicholas Talebs påstand på Twitter/X om, at;

«Jeg formoder, at hvis du gav en investor næste dags nyheder 24 timer i forvejen, ville han gå konkurs på mindre end et år.«

.. og kommentaren på samme platform fra tidligere CEO for Goldman Sachs, Lloyd Blankfein;

«Dette er en af de handelsdage, hvor hvis du havde nyheden på forhånd (over forventet CPI), ville du VIRKELIG have tabt mange penge.«

Et udgangspunkt på 50 dollar og frie rammer

De 118 personer som blev udvalgt til Studiet , var hovedsageligt økonomi- og finansstuderende fra anerkendte universiteter. De fik ikke at vide på forhånd, hvad undersøgelsen handlede om. Formålet var at undersøge, om de studerende, ved at få adgang til forsiden af papirudgaven af Wall Street Journal, kunne investere et fiktivt beløb i aktier (S&P 500) og/eller obligationer (amerikanske statsobligationer med 30-årig løbetid) med succes. Forsiden, de blev præsenteret for, var fra femten forskellige datoer, opdelt i en forside for hvert af årene mellem 2008 og 2022.

For at give deltagerne mulighed for virkelig at slå igennem, hvis de var overbeviste om, hvordan markederne ville udvikle sig, fik de mulighed for at belåne og geare det oprindelige beløb på 50 dollars med op til halvtreds gange indsatsen. De havde også mulighed for at udnytte forventede kursfald ved at tage såkaldte “short positioner”. Med andre ord, en gratis ramme til at kunne udnytte morgendagens nyheder til at foretage profitable investeringer i dag. Over en serie af tredive isolerede væddemål (aktier + obligationer på femten forskellige tidspunkter) blev porteføljens værdi med gevinster eller tab opdateret forud for hvert nyt væddemål.

Af de femten udvalgte datoer mellem 2008 og 2020 omfattede fem offentliggørelsen af en ny amerikansk arbejdsmarkedsrapport, fem indeholdt rentemeddelelser fra centralbanken og de resterende var tilfældigt udvalgte datoer, men som var kendetegnede ved store prisbevægelser.

Skuffende resultater

Efter alle handelsrunder var afsluttet, viste det sig, at halvdelen havde tabt penge, og én ud af seks gik “konkurs”. Det gennemsnitlige afkast i undersøgelsen var 3,6 procent. Dette var på trods af, at de fik lov til at læse forsiden af næste dags Wall Street Journal 36 timer før slutningen af den aktuelle handelsdag. Oversigten med aktiekurser og renteudviklinger på avisens forside blev naturligvis streget over.

Af de cirka to tusinde isolerede væddemål, deltagerne lavede, ramte de plet i retningen for aktier og obligationer samtidig i 51,5 procent af tilfældene. De ramte noget bedre på obligationer isoleret set, men valgte generelt at investere mindre i obligationer end i aktier. Med andre ord skyldtes de skuffende resultater to ting; at de ikke var i stand til at forudsige markedets retning særlig godt, og at de ikke investerede nok, da de var mest sikre på, hvordan priserne ville udvikle sig.

Flere af deltagerne tog generelt alt for stor en risiko (via gearing) i forhold til, hvor stærk  grund de havde til at forvente succes. Forfatterne til undersøgelsen mener, at dette indikerer, at mange mennesker har en tendens til at overvurdere, hvor god en indikation nyheder giver for fremtidige afkast.

Ikke for “folk som de er flest”?

Eftersom spillet er Tilgængeligt for alle til at prøve, har forfatterne også indsamlet resultaterne fra 1500 tilfældige personer, der har testet det. Medianafkastet for disse var minus 30 procent, kun fire ud af ti tjente penge, og lidt over en tredjedel mistede alt.

De inviterede også fem professionelle markedsaktører til at prøve lykken i spillet. Det var folk fra Hedgefonde og investeringsbanker. Disse professionelles gennemsnitlige afkast efter femten runder var 130 procent. Ved en tredjedel af de mulige investeringstidspunkter, valgte de slet ikke at investere, mest fordi morgendagens nyheder ikke gav klare nok signaler. På den anden side tog de større risici, hvis de mente, at nyheden gav en høj sandsynlighed for en vis prisudvikling. Som gruppe havde de en samlet nøjagtighed på markedsretningen på 63 procent.

Hvad kan vi lære af dette?

Forsiden af papirudgaven af Wall Street Journal er måske ikke den ultimative krystalkugle, men den giver stadig et overblik over de vigtigste markedsnyheder. I de senere år har der heller ikke manglet tilfælde og episoder, hvor økonomiske nyheder har peget i én retning (positiv eller negativ), men hvor finansmarkederne alligevel gik i den modsatte retning af, hvad man havde forventet. Det, der driver markedsudviklingen, kan ofte ændre sig, således at “gode nyheder” fra økonomien nogle gange opfattes som gode for aktiemarkedet, og andre gange ikke.

En anden faktor, der er blevet stadig vigtigere efter Covid-pandemien, er, at de finansielle nøgletal, der offentliggøres, revideres efterfølgende i større grad end før. Som følge heraf kan finansielle markeder ofte reagere på forkert basis. Eksempelvis viste justerede tal fra arbejdsmarkedet i USA, at der var skabt 818.000 færre job end først rapporteret i perioden marts 2023 til marts 2024, en fejlmargin på tredive procent.

Sammenfattende understreger dette min opfattelse af, at kortsigtede satsninger på finansmarkederne er spekulative og har meget lidt at gøre med velfunderede investeringer. At hoppe fra det ene til det andet aktiv i håbet om hurtige gevinster, er “financial entertainment”. Virkelig sjovt, når tingene går godt, men også med en skyhøj risiko for at miste meget. Selv med morgendagens nyheder tilgængelige i dag, er det ikke givet, at man kan tjene penge på det. Trods alt måske betryggende, at fagfolkene i undersøgelsen var dse mest succesfulde.

En bred investeringsportefølje, der er rustet til både solskin og dårligt vejr, og hvor du ikke påvirkes af kortsigtet støj, er at foretrække, hvis du ønsker at skabe eller bevare værdier på lang sigt.

 

Er vi den rette partner for dig?

Besvar de 8 spørgsmål nedenfor for at se, hvordan vi kan hjælpe. En medarbejder kontakter dig for en uforpligtende samtale, når formularen er indsendt.


Spørgsmål 1 ud af 8

Spørgsmål 2 ud af 8.

Spørgsmål 3 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 3 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 4 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 5 ud af 8.

Spørgsmål 6 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 7 ud af 8.

Tak for dine svar! Med henblik på en uforpligtende samtale, vil en af vores medarbejdere kontakte dig inden længe.





Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her


Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Christian er ansvarlig for interne og eksterne budskaber relateret til makroøkonomi, finansielle markeder, allokering og investoradfærd.

Kontakt os