Nyhedsbilledet er præget af skræmmende tendenser i geopolitik og politik, især i USA. Indtil videre har aktiemarkederne dog trodset bekymringerne, selvom modtageligheden for negative chok sandsynligvis er høj efter tre års stigninger. Ikke desto mindre er der, baseret på hvad vi ved i dag, stadig lige så god grund til at være optimistisk på aktiemarkedets vegne som det modsatte.
Fem grunde til at være optimist
1. Udsigter til en stærk amerikansk økonomi
Finanspolitikken kan give medvind gennem skattelettelser og skatterefusioner til husholdninger, nye afskrivningsregler for erhvervssektoren og deregulering af finanssektoren, som allerede ser ud til at øge udlånsaktiviteten.
Styringsrenten er blevet sænket en smule, og to yderligere rentenedsættelser forventes i løbet af året. Teknologigiganterne planlægger at investere over 500 milliarder USD i AI og infrastruktur i år, og der er tegn på stigende kapitalinvesteringer i andre sektorer også.
Selv hvis arbejdsmarkedet køler af, forventes positiv reallønsvækst for husholdningerne, og for de velhavende vil tre års aktiemarkedsopgang styrke forbrugskapaciteten. Som en af de få økonomier i verden er produktiviteten i USA stigende, hvilket kan øge vækst og indtjening samt begrænse inflationen.
2. Positive impulser også uden for USA
I Tyskland og Europa forventes økonomisk medvind fra statens udgifter til genoprustning af militæret og infrastrukturen. Arbejdsløsheden er lav i regionen, økonomer forventer positiv reallønsvækst, og bankerne øger udlånene til erhvervssektoren.
I Japan planlægger den nye premierminister at øge de offentlige udgifter for at styrke økonomien. I Kina er budgetunderskuddet på et rekordhøjt niveau, hvilket sammen med eksportvækst og investeringer i teknologi kan kompensere for svage ejendomsmarkeder, lav forbrugertillid og negativ befolkningstilvækst.
En svagere dollar gør det lettere for lande at servicere dollargæld, samtidig med at investeringerne i lande uden for USA øges. På trods af den nylige opgang er oliepriserne stadig lave og understøtter store dele af verdensøkonomien. Mange analytikere forventer et udbudsoverskud og lave oliepriser frem til 2026.
3. Stærk indtjeningsprognose
Hvis aktieanalytikerne har lige så ret i årets indtjeningsforventninger som i 2025, vil aktiemarkederne få solid opbakning. Dette vil være vigtigt i en tid med høje værdiansættelser i USA, men også for det europæiske aktiemarked, som er steget trods svage virksomhedsresultater.
For globale aktier forventes nu en indtjeningsvækst på 15 procent i år, det samme for amerikanske aktier over elleve procent i Europa og 24 procent for emerging market-aktier. Indtjeningsmarginerne understøttes af besparelser fra teknologi og lavere lønvækst.
4. En historisk investeringsbølge!
Vi er i en ny økonomisk æra, drevet af demografiske forandringer, enorme teknologiske omvæltninger, pressede offentlige finanser, geopolitiske spændinger, energiomstilling og klimaforandringer.
Bank of America mener, at investeringsniveauet i teknologi, forsvar, datasikkerhed, energi, infrastruktur og klimatilpasning vil firedobles inden 2030, svarende til et årligt beløb på 9.000-13.000 milliarder USD. Disse investeringer kan styrke den globale økonomi og den globale forretning i de kommende år.
5. Mulige produktivitetsgevinster fra AI
Med lidt held kan teknologiske fremskridt øge virksomheders evne til at opretholde eller øge omsætningen, samtidig med at omkostningerne reduceres. Dette kan give store indtjeningseffekter og afkastmuligheder for investorer og kapitalindehavere.
Nouriel Roubini, kendt som Dr. Doom, skrev for nylig i Financial Times om muligheden for fire procents BNP-vækst i USA inden 2030 – hovedsageligt drevet af produktivitetsvækst. Hvis dette bliver en realitet, kan fremtidige afkast fra amerikanske aktier blive endnu højere end historiske afkast,” sagde han.
Er dine investeringer rustet til fremtiden? Læs mere her eller kontakt os. Vi vil meget gerne vide mere om dig og dine planer, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
Fire argumenter for at bevare bred risikodiversificering
1. AI-optimismen brister
En stor del af afkastet på de amerikanske og globale aktiemarkeder de seneste tre år er kommet fra teknologigiganterne – virksomheder, der tjener og investerer enorme summer. Debatten om en AI-boble er ophedet, og vi får først svaret i bagklogskabens klare lys. Der er dog tegn på, at investorer også har åbnet øjnene for andre aktier. Emerging markets fortsætter sin sejrsgang fra 2025 ind i 2026, og på det amerikanske aktiemarked har både Russell 2000 small-cap indekset og den version af S&P 500 indekset, hvor alle virksomheder har lige vægt (Equal Weight S&P 500), har slået det “almindelige” S&P 500 indeks, hvor giganterne dominerer.
I de sidste tre måneder er der også en forskel på 43 procent i afkastet mellem Alphabet (Google), som er steget med 23 procent, og Microsoft, som er faldet 20 procent. AI-optimismen er ikke væk, men den er blevet fragmenteret og selektiv. Efter min mening er dette et positivt tegn for balancen på aktiemarkedet.
USA | Small-cap aktier og ”gennemsnitsaktien” har slået S&P 500 de sidste tre måneder
2. Et nyt renteknæk?
Sidste år gennemførte globale centralbanker 125 rentenedsættelser. Ikke desto mindre er de amerikanske, norske, tyske, franske og japanske tiårige statsobligationsrenter (fremtidige renteforventninger) steget over de seneste seks måneder. Statsobligationsrenter kan stige af forskellige årsager; forventninger om højere inflation eller økonomisk vækst, eller usikkerhed om statsgælden. Geopolitik kan også have en effekt, idet centralbanker investerer valutareserver i ædelmetaller frem for i statsobligationer. I USA kan kombinationen af lav indvandring, høje toldsatser, en svagere dollar og solid økonomisk vækst løfte inflationen. En kraftig stigning i amerikanske statsobligationsrenter kan især skabe problemer for de globale aktiemarkeder.
3. Geopolitik og politik
Højere oliepriser er den geopolitiske risiko, der normalt har størst indvirkning på finansmarkederne. Trump bryder sig ikke om, at demonstranter bliver angrebet i Iran (selvom det er okay i USA) og truer med militære angreb, hvilket har løftet oliepriserne til 70 USD pr. tønde. Øgede spændinger mellem stormagterne øger forsvarsudgifterne, skaber uro i befolkningen og gnidninger i forsyningskæderne.
4. Strukturelle udfordringer består
Trump-administrationen har endnu ikke formået at løfte stemningen i “den brede offentlighed”. Mens de rige er blevet rigere, er optimismen blandt den gennemsnitlige amerikaner på sit laveste niveau siden 2014 – en tendens, der kan forstærkes, hvis arbejdsmarkedet bliver svagere. USA udfordres af stigende elpriser, delvist på grund af udviklingen af AI.
Mange forudsiger en forbedring i den europæiske økonomi, men erhvervssektoren er belastet af regulering, svag produktivitet, lavere teknologiinvesteringer, kinesisk konkurrence og højere energipriser end både USA og Kina samt en ugunstig demografisk udvikling.
Kina nåede sit vækstmål på fem procent sidste år, men aktiviteten på ejendomsmarkedet er på nogle områder på niveau med 1998, og der er svag udvikling i forbruget og på arbejdsmarkedet.
5. Hvad betyder det for dig som investor?
Aktiemarkederne stiger aldrig i en ret linje, og risikoen for nedture er en del af drivkraften bag høje historiske afkast. Så længe de største økonomier klarer sig rimeligt godt, virksomhederne øger rentabiliteten, og vi undgår negative chok, kan vi få fire år i træk med positive afkast.