Efter en god start på året med nye rekorder på flere børser har februar indtil videre været lunefuld. Teknologiaktier, ædle metaller og kryptovalutaer, der tidligere var “hot”, er blevet “not”, og den upopulære amerikanske dollar har vist fornyet styrke. Udviklingen bekræfter, hvordan etablerede opfattelser hurtigt kan blive vendt på hovedet på markederne.
Var det Warsh?
Nomineringen af Kevin Warsh som ny centralbankchef i USA den 30. januar synes at være en udløsende faktor for markedsuroen. Warsh er ikke kendt som en udtalt Trump-loyalist og har samtidig udtrykt et ønske om omfattende reformer i centralbanken. Det første punkt har mindsket forventningerne til fremtidige rentenedsættelser i USA, og det andet har udløst bekymring for, at centralbanken vil blive en mindre aktiv køber af amerikansk statsobligationer, hvilket på lang sigt kan presse markedsrenterne op.
Forventninger blandt markedsaktørerne om færre nedsættelser af styringsrenten og et muligt opadgående pres på markedsrenterne bidrog også til, at dollaren begyndte at styrke sig over for USA’s vigtigste handelspartnere.
Ingen sikker havn i krypto eller guld
Både Bitcoin og guld er blevet omtalt af mange som “sikre havne” på et tidspunkt, vor mange har troet på en fortsat svækkelse af dollaren. Det faktum, at verdens reservevaluta igen viste tegn på styrke, gennemborede dog den ekstreme optimisme, der har kendetegnet både krypto og ædle metaller. Sølvprisen, som steg med 212 procent fra 1. august 2025 til 29. januar i år, er nu faldet med over 30 procent på få dage. Guld er derimod kun faldet omkring 9 procent fra sit højdepunkt. Bitcoins nedtur startede allerede i begyndelsen af oktober sidste år og har indtil videre mistet halvdelen af sin værdi.
Disse bevægelser har også effekt på andre markeder og aktivklasser, delvist fordi hedgefonde for eksempel har lånt penge til investeringer med sikkerhed i blandt andet ædelmetaller eller krypto. Når priserne falder, kræver bankerne yderligere sikkerhed, og dette kan føre til, at hedgefonde må sælge andre værdipapirer for at opfylde kravene.
Ikke længere så storslået?
En anden kilde til uroen har været teknologisektoren, især i USA. Allerede tidligere så vi, at den før så succesfulde gruppe af gigantiske virksomheder kaldet Magnificent 7 begyndte at knække. Investorer er blevet mere krævende, og aktiekurserne har bevæget sig lidt mere i forskellige retninger. Kvartalsresultaterne for fjerde kvartal 2025 er blevet nøje gennemlæst, og der er voksende bekymring for, om de enorme investeringer, flere af giganterne foretager i AI og datacentre, vil være profitable nok. I de sidste tre måneder er Microsofts aktiekurs faldet med 23 procent, Tesla med 14 procent, Nvidia med 14 procent og Amazon med 11 procent. De tre, der skiller sig ud i en positiv retning, er Alphabet (Google), som er oppe 16 procent, Meta (Facebook) med 6 procent og Apple med et par procent.
Del to af teknologiuroen skyldes, at selskabet Anthropic i løbet af én og samme uge lancerede to nye tilføjelsesmoduler til sin AI-løsning “Claude”, som kan udføre opgaver inden for juridiske ydelser, kontraktanalyse, compliance og andet vidensarbejde. Dette udgør en direkte trussel mod softwareselskaber, og sektoren er nærmest styrtdykket på aktiemarkedet. Svaghedstegnene i sektoren viste sig allerede i slutningen af oktober, og et globalt indeks for softwareselskaber er nu faldet næsten 30 procent fra toppen.
En ulykke sker sjældent alene
På trods af stor optimisme om udsigterne for den amerikanske økonomi har der alligevel været flere tegn på svaghed fra arbejdsmarkedet. Jobvæksten er aftaget markant de seneste måneder, i høj grad som følge af langt lavere immigration, men en rapport, der viste, at amerikanske virksomheder i januar planlagde det højeste antal afskedigelser siden finanskrisen i 2009, gav yderligere et chok til markederne i denne uge.
Meget tyder på, at mange virksomheder flytter deres fokus fra at opretholde høje bemandingsniveauer til i stedet at investere i AI-løsninger og tilhørende infrastruktur. Dette kan isoleret set styrke profitmarginer og rentabilitet, men kan også accelerere tendensen med lav jobvækst og stigende afskedigelser. For de nævnte softwareselskaber udgør dette en yderligere trussel, da softwareindtægter ofte er baseret på antallet af licenser og brugere. I USA indikeres det, at mens IT-budgetterne generelt vil stige med 8 procent i år, forventes udgifterne til AI at stige med 100 procent.
Det positive udgangspunkt har ikke ændret sig
Der har været en vild udvikling for både AI-relaterede aktier og ædle metaller det seneste år. At disse glansbilleder nu begynder at slå revner, behøver ikke at være negativt for markedsudviklingen som helhed, så længe både den økonomiske baggrund og indtjeningsudsigterne generelt forbliver rimeligt solide. Vi skal heller ikke glemme, at perioder med markedsuro må forventes efter tre år med stærk aktiemarkedsudvikling. Selvom det teknologitunge amerikanske marked indtil videre er blevet hårdest ramt, er det positivt, at aktier i både vækstmarkederne og Europa indtil videre ligger pænt i plus for året.
Som nævnt i sidste uge er der stadig drivkræfter, der kan give ny medvind til markederne:
- Stimulerende finanspolitik i USA, Tyskland, Japan og Kina
- Forventninger om yderligere to rentenedsættelser i USA i 2026
- Udsigter til stærk indtjeningsvækst i alle større regioner
- En historisk bølge af investeringer i AI, infrastruktur, energi, forsvar og klimatilpasning er godt i gang
- Tegn på øget produktivitetsvækst for virksomheder, der tager AI i brug