Efter et 2025 præget af økonomisk modvind står regionen ved indgangen til 2026 over for en kombination af positive impulser og vedvarende udfordringer. Samtidig med at økonomien kan øge tempoet ved hjælp af offentlige udgifter og et godt forbrugspotentiale, holdes den tilbage af blandt andet lav produktivitet, demografi og tung politik.
Positive økonomiske drivkræfter
Der er meget, der taler for en pæn økonomisk vækst i 2026. Goldman Sachs forventer en vækst i eurozonen på 1,3 procent for året som helhed, omtrent på samme niveau som sidste år. Til sammenligning ventes der i år en BNP-vækst på godt over to procent i USA. Gavekal Research mener, at den økonomiske aktivitet i eurozonen kan løfte sig endnu mere, hvis husholdningerne sænker opsparingen til fordel for forbrug.
Den måske vigtigste drivkraft er et betydeligt finanspolitisk kursskifte i Tyskland. Efter mange år med stram budgetdisciplin iværksætter landet nu en omfattende plan for oprustning af forsvaret og investeringer i infrastruktur, som alene kan bidrage med et vækstløft på et halvt procentpoint. Deutsche Bank er særligt optimistiske og anslår en finanspolitisk effekt på hele 1,3 procentpoint af BNP i 2026, hvilket kan løfte vækstraten til 1,5 procent. Den geopolitiske situation medfører samtidig, at Tyskland vil købe flere komponenter og maskiner fra andre europæiske lande, hvilket dermed giver positive afledte effekter til resten af EU.
Husholdningernes købekraft styrkes også. Lønvæksten justeret for inflation er positiv, og Goldman Sachs anslår en reallønsvækst på 1,5 procent. Samtidig er opsparingsraten i eurozonen stadig meget høj, over 15 procent, hvilket er næsten tre procentpoint over det historiske gennemsnit. Hvis økonomien bevæger sig i den rigtige retning, kan opsparingsraten falde og udløse en solid vækst i forbruget til støtte for erhvervslivet og økonomien.
Der er desunden tegn på forbedring i regionens vilje til at investere. Rentenedsættelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) begynder at have positive effekt, og både efterspørgslen efter lån og bankernes faktiske udlånsvækst er stigende. De seneste tal fra november 2025 viste samlede nye banklån på 2,3 procent af BNP, sammenlignet med kun 0,8 procent af BNP 12 måneder tidligere. Samtidig bevæger de offentlige udgifter sig i retning af store investeringer inden for forsvar og energiomstilling. Europæiske NATO-lande har øget deres forsvarsudgifter til det højeste niveau i 30 år, og de skal hæves yderligere til 3,5 procent af BNP inden 2035.
Kortsigtede usikkerheder
På trods af flere positive drivkræfter er der også en række risikofaktorer, der kan dæmpe væksten på kort sigt.
Global handelspolitik udgør fortsat en udfordring, især hvis toldsatserne opretholdes eller forhøjes af USA. Deutsche Bank vurderer, at en gennemsnitlig toldsats på 16 procent på varer fra EU til USA kan reducere eurozonens BNP med et halvt procentpoint. Goldman Sachs vurderer, at effekten af told og den tilhørende usikkerhed allerede har reduceret BNP med 0,4 procent i regionen, men at effekterne vil aftage i 2026. Medregnes handlen mellem landene i eurozonen, udgør eksporten omkring 50 procent af BNP. Til sammenligning udgør eksporten cirka 11 procent af USA’s BNP.
Politisk risiko forbliver et centralt tema, især i Frankrig. Landet står over for store finanspolitiske udfordringer med et budgetunderskud, der forventes at overstige fem procent af BNP i 2026. Præsidentvalget i 2027 vil også præge 2026, og der er en risiko for, at investorer vil presse statsrenterne yderligere op, hvis de frygter manglende evne eller vilje til at styre budgettet. Statsobligationsrenter afspejler allerede frygt for ustabile franske statsfinanser.
Prisen på naturgas i Europa er steget med 40 procent i de første tre uger af januar, påvirket af en kuldebølge. Samtidig er naturgaslagrene i eurozonen faldet til 49 procent, efter at vintersæsonen startede på et lavere niveau end normalt. I Tyskland og Holland er lagrene på det laveste niveau i 15 år. Øget import fra Rusland er af flere årsager udelukket, og regionen er derfor afhængig af det globale LNG-marked og især importen fra USA. Afhængigheden af dyrere amerikansk gas bliver særligt problematisk, da efterspørgslen er variabel og skal balanceres mod energiproduktion fra vedvarende kilder. Situationen forstærker billedet af en vedvarende energiusikkerhed for regionen.
Strukturelle barrierer for langsigtet vækst
I et globalt perspektiv har stormagterne USA og Kina langt flere økonomiske fordele end Europa. I USA er erhvervslivet dynamisk, innovativt, uden reguleringer, og produktiviteten stiger. Kina investerer massivt i avanceret teknologi og er verdensleder inden for vedvarende energi, batterier, elbiler og industriel kapacitet.
Kinesernes egen overkapacitet på disse områder lægger nu massivt pres på den europæiske industri gennem øgede importvarer og tab af markedsandele på andre markeder. Goldman Sachs vurderer, at disse udfordringer vil bidrage negativt med 0,9 procent til tysk BNP og 0,6 procent til Italiens BNP over de næste fire år. Konkurrencen fra Kina forværrer de eksisterende udfordringer, som de høje energipriser og efterslæbet i højteknologiske investeringer medfører.
Demografiske tendenser er en anden afgørende faktor. Den langsigtede potentielle vækstrate i eurozonen forventes at være faldet til kun én procent, og den kan falde yderligere til 0,8 procent i 2030. En aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke gør det stadig sværere at skabe bæredygtig vækst, medmindre produktivitetsvæksten øges markant, hvilket igen er forbundet med innovation og teknologi. Implementeringen af strukturelle reformer går langsomt; kun 11 procent af de mere end 300 anbefalinger fra Draghi-rapporten er indtil videre blevet gennemført.
Udsigter for det europæiske aktiemarked
Et rimeligt godt økonomisk grundlag kan give støtte til aktiemarkederne. Stigningen i europæiske aktier de seneste tre år har dog hovedsageligt været drevet af, at aktier er blevet dyrere, målt på stigende værdiansættelser som pris/indtjening. Indtjeningsvæksten var sandsynligvis marginalt negativ i 2025, men forventes at stige markant i 2026. Fordi der er mindre plads til yderligere stigninger i pris/indtjening-forholdet, bliver god indtjeningsvækst en nødvendighed.
Attraktiv værdiansættelse i relative termer: Europæiske aktier (MSCI EMU) handles til en P/E på omkring 15, hvilket sammenlignet med egen historie er langt billigere end det amerikanske marked. Analytikere forventer en indtjeningsvækst på over 11 procent for europæiske aktier i år, op fra en antaget negative vækst i 2025. Øget offentlig udgifter i Tyskland kan komme selskaber inden for forsvar, industri og infrastruktur til gode. Udfordringerne kan være, at centralbanken denne gang har nået bunden af renterne, at markedsrenterne kan stige som følge af solid vækst og bekymringer om statslige finanser i flere europæiske lande, og at en stærk euro kombineret med relativt høje energipriser og kinesisk konkurrence bremser eksportsektorens konkurrenceevne.
Hvad betyder det for dig som investor?
Det europæiske aktiemarked som helhed udgør omkring 11-12 procent af det globale aktiemarked. USA udgør omkring 65 procent, mens emerging markets står for omkring 11 procent. Med hensyn til sektorsammensætning er det europæiske marked kendetegnet ved værdiaktier inden for finans, sundhedsvæsen, forbrugsvarer, industri, materialer og energi. IT-sektoren udgør 27 procent af World Index, men kun syv procent af MSCI Europe. Vi anbefaler bred risikodiversificering, og det at holde sig tæt på verdensindeksets sammensætning har historisk vist sig at være en god strategi for de fleste.