I de sidste femten år har aktiemarkedet været domineret af virksomheder, der fokuserer på digitale platforme og software. Men selv de amerikanske giganter begynder nu at fremstå som kapitaltunge industrivirksomheder. Investeringer i kunstig intelligens, energiudvikling, infrastruktur og genoprustning bygger bro mellem teknologi og fysiske aktiver, i hvad der kan blive en renæssance for den globale fremstillingssektor.
Comeback for den “gamle” økonomi?
Teknologisektoren, især i USA, har i mange år løftet aktiemarkedet næsten alene, drevet af høje profitmarginer, lav kapitalintensitet og få fysiske aktiver. Hvorfor eje en fabrik, når man i stedet kan eje en algoritme? 2025 blev året, hvor markedsdeltagerne blev opmærksomme på ændringer i giganternes forretningsmodeller med store investeringer i datacentre og infrastruktur. Flere fysiske aktiver, mindre overskud til udbytte og køb af egne aktier, og for flere af dem, mere gæld.
Parallelt med dette har elektrificering, udviklingen af datacentre i andre lande, modernisering af infrastrukturen og rekordhøje forsvarsbudgetter udløst et enormt investeringsbehov. Som tidligere nævnt forventes det globale investeringsniveau at firedobles fra 2025 til 2030. Bank of America og Goldman Sachs argumenterer nu for, at interessen, vi ser for aktier i sektorer som energi, produktion, materialer og energi/forsyningsselskaber, afspejler, at en ny industriel supercyklus er i gang.
Underinvestering og kapitaltørke siden finanskrisen
Efter 2009 var banksektoren underlagt reguleringer, der førte til strammere udlånspraksis, hvilket sammen med lavere offentlige udgifter påvirkede investeringer i kapitalintensive sektorer som energi, forsyningsselskaber og produktion. Mange virksomheder valgte at købe deres egne aktier tilbage eller investere i software frem for at udvide deres maskineri eller modernisere infrastrukturen. Efter flere runder med pengeudgivelse og faldende renter hjalp dette med til at skabe, hvad Goldman Sachs mener var et historisk stort gab mellem værdien af fysiske og finansielle aktiver.
I 2026 er vi dog nået til et punkt, hvor den fysiske verdens kapacitet er presset til det yderste, med knaphed på alt fra elnet til metaller. Dette tvinger øget aktivitet frem i kapitalintensive sektorer, indtjeningsudsigterne forbedres og aktiekurser stiger.
Tre drivkræfter for den nye cyklus
1) Kunstig intelligens handler ikke længere kun om software, men kræver store investeringer i fysisk infrastruktur. Datacentre skal ikke blot bygges med beton, stål, aluminium og kobber, men kræver også enorme mængder energi og skal køles med vand og kemikalier. AI bevæger sig desuden ind i den fysiske verden med stigende brug af droner, robotter og andre selvstyrende systemer.
Teknologigiganternes investeringer fylder således ordrebøgerne hos mere traditionelle industrivirksomheder, hvad enten det er elselskaber, der leverer elektriciteten, entreprenører, der bygger datacentre, eller specialister i kølesystemer. Bank of America mener, at den stigende efterspørgsel efter analoge computerchips, som fungerer som nervesystemet i mange maskiner og systemer (digitale computerchips er blandt andet “hjernen” i AI-modeller), er en ledende indikator for den industrielle opblomstring.
2) Geopolitisk usikkerhed og behovet for mere sikre forsyningskæder får virksomheder til at gå fra en “just in time” til en “just in case”-strategi. Med andre ord har erfaringerne efter pandemien, Ruslands invasion af Ukraine og mere nyligt øget usikkerhed i amerikansk udenrigspolitik ført til, at virksomheder har måttet opbevare råmaterialer, materialer og komponenter på lager i tilfælde af problemer i forsyningskæden. Samtidig ønsker flere lande at blive mere selvforsynende inden for energi, forsvar og teknologi, hvilket taler for flere fabrikker og øget lokal industriel aktivitet.
3) Politisk deregulering har potentiale til at understøtte industriel udvikling i USA. Trump-administrationen fjerner flere regler mod banksektoren, som blev indført efter finanskrisen. Bank of America mener, at dette kan udløse 1000 milliarder dollars i ny udlånskapital til erhvervssektoren. Renterne på lånene vil også være lavere end det, mange virksomheder har betalt til långivere på det private gældsmarked. En svagere dollar har løftet indtjeningen og konkurrenceevnen for amerikanske virksomheder med udenlandske indtægter.
I Europa er billedet mere blandet, hvor investeringer i forsvarskapacitet, infrastrukturudvikling og vedvarende energi er positive drivkræfter. Ikke desto mindre er energiomkostningerne højere end i USA og Kina, erhvervssektoren er stærkt reguleret, industrien udfordres af kinesiske importvarer, og en stærkere euro tynger konkurrenceevnen. Gavekal Research påpeger dog, at virksomheder, der nu bruger billige kinesiske inputfaktorer og sælger deres produkter til europæiske priser, kan styrke deres markedsposition.
Klar sektorrotation på aktiemarkedet
Bank of Americas “Global Fund Manager Survey” for februar viser, at mange kapitalforvaltere har nedskaleret deres investeringer i USA og teknologi til fordel for regioner som Europa og vækstmarkeder samt sektorer som energi, materialer og produktion. I gennemsnit har forvalterne den højeste andel af industriaktier siden september 2021.
Tendensen afspejles også på det globale aktiemarked, hvor virksomheder inden for energi, materialer, industriel og vedvarende energi har ført an i de seneste måneder, mens teknologiaktier er haltet bagefter. At investorernes præferencer skifter med ujævne mellemrum er normalt mens vendepunkterne altid er vanskelige at time. Et godt eksempel er “kampen” mellem vækstaktier (ofte teknologiorienterede virksomheder) og værdiaktier (ofte inden for energi, materialer, industri, finans) i de senere år.
Hvad betyder det for investorer?
Der mangler ikke anbefalinger om at øge andelen af aktier i Europa eller Emerging Markets i øjeblikket. Det er altid nemt at give råd baseret på, hvad man kan se i bakspejlet. Det er let at glemme, at i en global indeksfond justeres den regionale vægtning automatisk i overensstemmelse med de relative afkast. Når USA klarer sig svagere end resten af verden, falder andelen af amerikanske aktier i indekset, mens andelen af markeder, der klarer sig bedst, øges. For mindre end et år siden stod USA for 67 procent af verdensindekset, mens andelen nu er under 63 procent.
Udviklingen i de seneste måneder har betydet, at globale vækstaktier er blevet billigere og igen ligger inden for deres normale P/E-niveau over de sidste tyve år. Værdiaktier er derimod blevet dyrere og har en P/E, der ligger langt over deres normale niveau.
Selv en ny industriel supersyklus med øget produktion af fysiske aktiver vil være præget af teknologi og kunstig intelligens. Dette antyder, at teknologisektoren, herunder flere af de nu upopulære Magnificent 7, fortsat vil spille en central rolle i udviklingen af erhvervsliv og samfund. At optimismen omkring AI og de største selskaber ikke længere er ukritisk, er i sig selv positivt. Når investorerne samtidig har fået øjnene op for andre typer selskaber, bidrager det til et aktiemarked i bedre balance end det har været i lang tid.