Det er når markederne rystes, og overskrifterne er skræmmende, at tilbøjeligheden til at foretage drastiske ændringer i investeringsporteføljen bliver størst. Måske skulle man sælge det mest risikable? Måske bare vente og se? Det kan være en effektiv metode til at erstatte en langsigtet plan med et kortsigtet sats. Det er helt forståeligt, men ifølge over hundrede års finansiel historie viser det sig ofte at være en forkert strategi.
Geopolitisk risiko først når økonomien rammes
I denne uge har vi set, hvordan forvirrende budskaber fra den amerikanske præsident har bidraget til voldsomme markedsbevægelser. Dette får medieopmærksomhed, og investorer kan blive fristet til at handle i den ene eller anden retning.
Det har længe været en etableret sandhed, at geopolitiske begivenheder skal betragtes som støj for finansmarkederne. Vigtige undtagelser er Første og Anden Verdenskrig samt oliekrisen i 1973. I 2026-udgaven af UBS’s Global Investment Returns Yearbook, skrevet af professorerne Dimson, Marsh og Staunton, analyserer de markedsdata over 126 år i 35 forskellige lande. Forfatterne finder ingen statistisk korrelation mellem geopolitiske risikoniveauer og fremtidige aktieafkast, hverken en måned eller et år frem.
Ikke desto mindre har de geopolitiske episoder, der har haft de største markedskonsekvenser, været dem, der enten svækkede økonomien, løftede inflation og renter, eller begge dele, dvs. stagflation. I den nuværende nyhedsstrøm finder vi optimister, der ikke forventer en økonomisk krise, men også pessimister, der tror på stagflation og flere markedsproblemer.
Dårligt tidspunkt for drastiske investeringstiltag
Ingen kan vide med sikkerhed, hvad udfaldet af Iran-krigen vil blive. Det kan løses hurtigt på en konstruktiv måde, eller det kan trække ud og tynge verdensøkonomien. Usikkerheden betyder, at mange banker og forvaltningsselskaber ikke længere “tør” at komme med klare investeringsanbefalinger, udtrykt gennem en “neutral” tilgang til aktier og aktieregioner. For en langsigtet investor kan en grundigt udarbejdet strategisk investeringsplan fungere som en solid base at stå fast på , når en sådan usikkerhed opstår.
Verdens bedste argument for at vælge aktiefonde
Jeg har tidligere fremhævet studierne af finansprofessor Hendrik Bessembinder. Hans seneste opdatering af historiske aktieafkast bekræfter tidligere resultater; såsom at medianafkastet fra næsten 30.000 forskellige børsnoterede amerikanske virksomheder i perioden 1926 til 2025 var minus 6,9 procent, at kun 41 procent af virksomhederne genererede et afkast, der var bedre end “bankrenten”, og at kun 3,7 procent af aktierne (1082 selskaber) stod for hundrede procent af værdiskabelsen i perioden.
Mindre end halvdelen af de 30.000 børsnoterede virksomheder gav positive afkast, og kun 27,6 procent af dem gav bedre afkast end markedsindekset. Men det faktum, at så mange individuelle aktier ikke skabte værdi eller tilføjede værdi, betyder ikke, at aktiemarkedet som helhed var en skuffelse. I gennemsnit gav aktiemarkedet i USA et årligt gennemsnitligt afkast på 10,1 procent i perioden.
Men kun en håndfuld af virksomhederne skabte al værdien. Flertallet klarede sig dårligere end en “bankkonto”. Ifølge Bessembinder har kun 30 virksomheder skabt 61 procent af al værdiskabelse på aktiemarkedet over de sidste ni år, hvor Nvidia alene bidrager med 9,3 procent.
Set i bakspejlet
Det er let at se i bakspejlet, hvilke aktier, sektorer eller regioner der har været de bedste. Det er straks sværere at vide, hvem vinderne bliver i fremtiden. Dimson, Marsh og Staunton påpeger, at 80 procent af aktiemarkedsværdien i USA i år 1900 var relateret til industrier, der i dag er mindre vigtige, såsom jernbaner, tekstiler, jern og stål. Tilsvarende er 70 procent af nutidens amerikanske virksomheder i brancher, der ikke eksisterede i år 1900, såsom det, vi i dag kender som teknologi og sundhed.
Både Bessembinder og UBS-rapporten påpeger, at koncentrationen på det amerikanske aktiemarked er steget gennem årene. Goldman Sachs mener, at historiske data indikerer en høj sandsynlighed for, at nutidens vindende virksomheder gradvist vil blive erstattet, fordi jo længere en virksomhed har været blandt aktiemarkedets vindere, desto sværere har det været at opretholde høje profitmarginer. Af de ti største virksomheder i S&P 500-indekset for 20 år siden, er det kun Microsoft, der er tilbage i dag.
Opdag hvordan Formue adskiller sig fra andre private banking-aktører
Målet med dine investeringer
I dag kan det fx være fristende at købe olieaktier. Men en eventuel løsning på krigen kan resultere i kraftige prisfald olieaktierne, mens andre sektorer og regioner vil få en genopretning. En bred portefølje med forskellige fonde kan føles lidt langsom og ufleksibel, når markederne og avisoverskrifterne er turbulente. Dog kan den langsigtede plan, der danner grundlaget for porteføljen, ikke baseres på dagens stemning, men på ambitionen om at bevare og øge pengenes købekraft over tid.
At fondsløsninger vil være en god måde at gribe dette an på, bekræftes af Bessembinders studier: Aktiemarkedet vil sandsynligvis forblive en afgørende afkastkilde, men hvis historien gentager alle afkast, vil alle afkast blive skabt af nogle få virksomheder, som vi endnu ikke ved, hvem vil være. Sandsynligheden for at indsamle dem i dine egne investeringer stiger i takt med, hvor veldiversificerede investeringsløsninger du har.
Inflationen kan udfordre
Dimson, Marsh og Staunton påpeger, at inflationsjusterede afkast på aktie- og obligationsmarkederne har været højest i perioder med solid økonomisk vækst, men lav inflation. Som jeg tidligere har argumenteret for, kan store investeringer i kunstig intelligens, udvidelse af global energikapacitet og infrastruktur, mere politisk og geopolitisk spænding og kamp om naturressourcer samt politisk vilje til at øge de offentlige udgifter føre til mere turbulent inflation. Det vil stille større krav til din portefølje.
Læs: Alle kan investere. Få kan bygge en portefølje.
Forskellige funktioner, bedre beskyttelse
Forskellige typer aktier kan reagere forskelligt afhængigt af, om inflationen stiger eller falder, og om inflationen skyldes øget efterspørgsel eller mangel på udbud.
Indtjeningen i mange sektorer kan stige sammen med inflationen, så længe omsætningen stiger, og virksomheder kan videregive omkostningsstigningerne til kunderne. Aktiemarkedet som helhed har historisk set givet god beskyttelse mod inflation, men en vedvarende energikrise kan i værste fald føre til inflation og en rentestigning, hvilket på kort sigt dæmper omsætning, indtjening og værdiansættelse i selskaberne.
Prisudviklingen af obligationsfonde kan udfordres, hvis inflation og markedsrenter stiger, og højrentefonde kan svinge sammen med aktiemarkedet, når økonomiske forventninger ændrer sig. Hvis økonomien dog svækkes, kan markedsrenterne falde, hvilket argumenterer for obligationsfondene med de mest solide og kreditværdige obligationsudstedere.
Både ejendoms- og infrastrukturfonde investerer i faste aktiver, hvor indtægterne ofte justeres for inflation. Som vi har set i de senere år, kan værdien af sådanne aktiver også blive påvirket af ændringer i finansieringsomkostningerne.
En bred hedgefondsløsning med forskellige underliggende hedgefonde af høj kvalitet, og hvor målet er et stabilt risikoniveau mellem aktier og obligationer, kan bidrage til afkast, der ikke svinger i takt med resten af porteføljen. Dette kan give en bedre balance gennem forskellige markedsforhold.
Turbulent inflation og højere renter i de senere år skiller allerede fårene fra bukkene indenfor Private Equity. Spillere, der baserer værdiskabelse på meget gæld, er mere sårbare end dem, der er ledere inden for forretningsudvikling. Dog forudsiger mange prognoser højere afkast for private equity end for børsnoterede aktier over de næste 10-15 år. Hvis de er korrekte, vil sådanne fonde også give en god inflationsbeskyttelse over tid.