Trumps modstridende udtalelser og uklare plan for krigen mod Iran skaber også en lang række udfald for verdensøkonomien. Det, der begyndte med frygt for et energiprischok, begynder også at få følgevirkninger i mange dele af økonomien. En krig kan være let at starte, men langt mere krævende at kontrollere og afslutte.
Kort forklaret
-
Konflikten mellem USA, Israel og Iran skaber stor usikkerhed for verdensøkonomien – langt ud over olie- og gaspriserne.
-
Analytikere peger på tre mulige udviklingsforløb: en langvarig konflikt, et regimeskifte i Iran eller at USA trækker sig ud uden en varig løsning.
-
Forstyrrelser i Hormuzstrædet og energiproduktionen i regionen kan føre til højere energipriser, svagere vækst og højere inflation globalt.
-
Europa og flere asiatiske økonomier er særligt sårbare på grund af en høj energiimport fra Mellemøsten.
-
Konflikten påvirker også de globale forsyningskæder, blandt andet gennem mangel på svovl, helium og andre indsatsfaktorer.
-
For finansmarkederne betyder det større usikkerhed om inflation, renter og vækst.
-
En bredt diversificeret investeringsportefølje kan bidrage til at dæmpe effekterne af sådanne geopolitiske chok.
-
Vil du vide mere om Formue? Kontakt os her.
Tre veje frem for konflikten?
1) Krigen fortsætter med vedvarende forstyrrelser i forsyningskæder, tendenser til stagflation i flere økonomier og politisk uro. Danske Bank mener, at der er 80 procents sandsynlighed for fjendtligheder i regionen gennem hele 2026.
2) Iran får nyt lederskab, som både USA og Israel kan acceptere, hvilket kan udløse et historisk vækstboom i hele regionen. Sanktionerne mod Iran kan ophæves, landet åbnes op for udenlandske investeringer, og det geopolitiske trusselsniveau ville falde markant. Fordi Iran har verdens fjerdestørste oliereserver og næststørste gasreserver, ville et sådant scenarie føre til markant lavere olie- og gaspriser – hvilket gavner den globale økonomi, inflation og renteudsigter. Dette er et scenarie, som få tror er sandsynligt i starten.
3) Det mest sandsynlige udfald, ifølge flere analytikere, er, at USA erklærer en form for sejr og trækker sig tilbage, med et svækket og endnu mere USA-fjendtligt iransk regime end før. Efter Irak-krigen i 1991 blev det daværende regime under Saddam Hussein knust, men holdt stadig stand i tolv år indtil den amerikanske invasion i 2003. Hvis dette scenarie bliver til virkelighed, vil vi ikke få nogen investeringsboom, intet permanent fald i energipriserne og måske et endnu farligere Mellemøsten end før.
Ingen hurtig vej tilbage til normalen
Selv hvis skibsfarten gennem Hormuzstrædet skulle genåbne, har krigen udløst, hvad der kan være en mere langsigtet ændring i trusselsbilledet, hvilket kan ændre priserne på skibsforsikring og/eller risikovurderingerne af skibsejere. Verdens største flydende naturgasanlæg i Qatar er lukket, og det vil tage lang tid at få fuld kapacitet tilbage. Desuden, så længe det iranske regime overlever, vil truslen mod skibsfarten aldrig helt forsvinde. De fleste energianalytikere påpeger, at dette er en krig og en krise, der vil efterlade varige spor. En yderligere faktor er, at USA og Israel kan have forskellige ambitioner for krigen, og selv hvis USA skulle trække sig tilbage, er det ikke usandsynligt, at Israel vil fortsætte, og at forstyrrelserne i skibsfart og energimarkeder vil fortsætte.
Robust verdensøkonomi, men prognoserne er faldende
For investorer og analytikere, der forsøger at forudsige, hvordan krigen vil påvirke økonomien og finansmarkederne, spiller inflation og renteudsigter en central rolle. Højere energipriser og andre inputfaktorer vil, isoleret set, svække den økonomiske vækst samtidig med, at inflationen stiger. Dette afspejles allerede i ændrede prognoser, for eksempel fra Goldman Sachs, som i denne uge reviderede sin vækstprognose for USA og hævede inflationsforventningerne betydeligt. Banken hævede også sandsynligheden for recession i USA over de næste tolv måneder til 25 procent – dobbelt så højt som det historiske gennemsnit for en periode. Den amerikanske økonomi kan påvirkes via fire kanaler; energipriser, nationale energiinvesteringer, renteudviklinger og velstandseffekter.
Den europæiske økonomi forventes at blive ramt hårdere, da regionen importerer en stor andel af sin energi, og Goldman forventer nu kun 1 procent BNP-vækst for eurozonen i 2026. Hvis Hormuzstrædet forbliver lukket i to måneder, forventer banken nu tre renteforhøjelser i eurozonen i løbet af året.
Et lignende scenarie for Europa som i 2022 ser usandsynligt ud. På det tidspunkt steg inflationen til 10,4 procent, og styringsrenten gik fra minus en halv procent til plus fire procent. Et energiindeks udarbejdet af Gavekal Research, bestående af olie, gas og elektricitet, steg fra 70 i 2021 til 500 euro (euro/olietønde) i 2022 – en stigning på over 600 procent. I de sidste to uger er indekset steget fra 60 til 90, en stigning på 50 procent. Gasprisen isoleret set er steget omkring 60 procent siden 27. februar.
Asiatiske økonomier er blandt de mest sårbare. Japan får halvfems procent af sin olieimport fra Mellemøsten, og Sydkorea og Taiwan har en afhængighedsrate på omkring halvfjerds procent. Selvom disse lande har nødlagre, er de sårbare over for langsigtede forsyningsproblemer. Indien får halvdelen af sin olieimport fra Mellemøsten og mangler strategiske energilagre. Den indiske rupee er nu rekordsvag over for dollaren, hvilket sammen med højere energipriser øger inflationsrisikoen.
Læs om vores kapitalforvaltning.
Med 2022 i frisk erindring
2022 var ikke et behageligt år for mange investorer. Stigende inflation og renter bidrog til, at værdien af aktie- og obligationsfonde faldt i værdi samtidig. Indtil videre har de globale aktiemarkeder, taget kampen med ro. Ikke desto mindre kan en vedvarende konflikt tynge aktiemarkederne, hvis indtjeningsforventningerne uden for energisektoren nedjusteres. Tendensen er også, at udsigten til stigende priser presser markedsrenterne op og dermed obligationspriserne ned. Både værdien af globale aktier og globale virksomhedsobligationer er nu faldet en smule siden årets begyndelse.
Bredt omfang af økonomiske følgevirkninger
Det er ikke kun olie- og gasmarkederne, der påvirkes af krigen. Lukkede farvande har sendt chokbølger gennem forskellige forsyningskæder, som få havde forventet på forhånd. Næsten halvdelen af verdens svovleksport kommer fra Golfregionen, det er nemlig et biprodukt fra olie- og gasraffinering og bruges til alt fra produktion af gødning til kemikalier, kobber og computerchips. Svovlpriserne har nu nået rekordniveauer. Med gødningssæsonen på den nordlige halvkugle lige om hjørnet, advarer analytikere om en trussel mod fødevaresikkerheden. Teknologisektoren påvirkes fra to sider; stigende energiomkostninger til drift af datacentre og produktion af computerchips, blandt andet, men også mangel på svovlsyre og helium – sidstnævnte produceres i stor stil i Qatar og bruges til køling i chipfabrikker. Krig i en globaliseret verden skaber dominoeffekter.
Få en investeringsstrategi tilpasset den nye økonomiske æra, les mere her.
Selv en best case for Mellemøsten kan være en blandet fornøjelse for Vesten
Gavekal Research påpeger, at hvis scenarie nr. 2 nævnt ovenfor bliver til virkelighed, kan det også få uventede følgevirkninger. En bølge af genopbygning i Mellemøsten kan føre til at regionens kapitalstærke miljøer vil flytte penge ud af vestlige teknologiaktier, amerikanske statsobligationer eller ejendom i London og ind i industrimetaller, energiserviceselskaber og regional infrastruktur. Hvis olie- og gaspriserne også falder, vil det være gode nyheder for energiimporterende lande, men mindre heldigt for tunge fossile brændstofnationer som USA, Rusland og Norge.
Afbødende effekter under forskellige markedsforhold
Situationen er uforudsigelig, og aktiemarkeder og energipriser drives af kortsigtede nyheder og forventninger, hvilket sjældent er et godt udgangspunkt for drastiske porteføljeændringer.
Den globale økonomi havde et stærkt momentum ind i marts, og forventningerne til indtjeningen steg. Hvis konflikten fortsætter, øges muligheden for nye nedadgående justeringer, men det faktum, at vi kommer fra et stærkt udgangspunkt, øger evnen til at absorbere negative effekter i en periode.
Især amerikanske aktier har klaret sig relativt godt siden krigens udbrud, mens Emerigng Markets og Europa er faldet mest. I obligationsbaserede fonde har inflationsfrygten presset kurserne nedad, men hvis vækstudsigterne også svækkes fremover, kan renterne falde og give støtte til kursen. Med andre ord vil en investeringsportefølje med bred risikodiversifikation indeholde byggesten med en stødabsorberende effekt under mange forskellige markedsforhold.