Med jævne mellemrum støder jeg på artikler, der skiller sig ud som særligt tankevækkende. Inspireret af en udtalelse fra Elon Musk undersøger Charles Gave, hvad der kan ske med økonomien, når prisen på penge styres af magthavernes interesser. Kapitalismens ‘operativsystem’ kan skabe boom, kollaps eller mistillid, alt afhængigt af renteniveauet.
Kapitalisme med og uden penge
Charles Gave Gave fra analysefirmaet Gavekal Research påpeger, at kapitalisme kan forstås som menneskers evne og vilje til at udveksle varer og tjenester, noget der har stået på i tusinder af år. Milton Friedman, der modtog Nobelprisen i økonomi i 1976, har sagt, at “den eneste forskel mellem mennesker og andre dyr er, at vi handler hele tiden”.
Denne form for handel er robust, selvorganiserende og uden for politisk kontrol. Opfindelsen af penge har imidlertid gjort det oprindelige kapitalistiske system langt mere effektivt. Priser kan nu fastsættes på et marked, forbrug kan udskydes gennem opsparing, og risici ved forskellige investeringer kan sammenlignes. Penge er dermed, som Elon Musk har påpeget, blevet kapitalismens styresystem.
Fire økonomiske betingelser
Mens kapitalisme baseret på byttehandel er et robust system, bliver det langt mere sårbart med penge, fordi pengenes værdi kan bestemmes af politikere og centralbanker. Det kan åbne op for, at prisen tilpasses egne interesser frem for hensynet til den samlede økonomi.
Gave siger, at politisk kontrol med pengenes værdi kan føre økonomien til en af fire faser;
- Styresystemet fungerer og fører til et ” deflationært boom” med faldende inflation og en stærk økonomi drevet af produktivitetsvækst. Det bedste scenarie for de finansielle markeder
- Styresystemet skaber for mange penge og et “inflationsboom” med høj vækst og stigende inflation
- Styresystemet skaber for få penge og et “deflationært kollaps” med økonomisk krise og negativ inflation
- Deltagerne i økonomien mister tilliden til valutaen og pengenes værdi, hvilket forårsager et “inflationært kollaps”, fordi kontanter skal bortskaffes hurtigt. Dette kan resultere i ukontrolleret inflation, som i Tyskland i 1920’erne eller Venezuela i 2000’erne.
Hvilken fase økonomien bevæger sig imod, afhænger af renteniveauet,” siger Gave.
Er du rigtigt investeret til en ny økonomisk æra? Læs mere her.
Den naturlige rente
Den svenske økonom Knut Wicksell (1851-1926) argumenterede for, at økonomisk fremgang sker, når markedsrenten – den rente, som husholdninger og virksomheder betaler – er tæt på den “naturlige rente”. Gave siger, at denne rente svarer til det afkast man kan forvente af investeringer i realøkonomien, såsom maskiner, udstyr, infrastruktur eller teknologi, der øger produktiviteten. Når markedsrenten er tæt på dette afkastniveau, sker der en sortering, hvor projekter med for lavt forventet afkast afvises, mens projekter, der forventes at skabe merværdi ud over kapitalomkostningerne, realiseres. På denne måde udføres kun de mest rentable projekter og man opnår de største produktivitetsgevinster.
Wicksell påpegede, at hvis markedsrenten bliver enten for lav eller for høj, vil det have negative konsekvenser. For lave renter fører til, at dårlige investeringer bliver rentable, og giver grobund for spekulative bobler. For høje renter kvæler investeringslysten og bremser produktiviteten og væksten. Udfordringen med teorien er, at det “naturlige” renteniveau ikke kan observeres direkte, men skal estimeres, og det gør at pengepolitik bliver mere en kunstform end en videnskab.
Hvordan kan dette måles i praksis?
Charles Gaves metode til at måle, om renten er for høj eller for lav i forhold til den “naturlige” rente, er at sammenligne renten på amerikanske virksomhedsobligationer med høj kreditkvalitet, justeret for inflation, med BNP-væksten i den amerikanske økonomi ligeledes justeret for inflation. Den økonomisk vækst siger nemlig noget om den underliggende økonomis evne til at skabe afkast på kapital.
Ifølge Gaves teori har det historisk ført til recession i USA, når markedsrenten ligger 1,7 procentpoint eller mere over den “naturlige” rente, fordi det dermed bliver for dyrt at finansiere investeringer. Når markedsrenten derimod ligger væsentligt under den naturlige rente, flyder kapitalen lettere, men det øger til gengæld sandsynligheden for spekulative og mindre produktive investeringer. Forskellen mellem de to renter kaldes Wicksellian spread, og markedsrenten ligger i dag tæt på den naturlige rente.
Den bedste centralbankchef
Charles Gave mener, at Alan Greenspan er den dygtigste Federal Reserve-centralbankschef i USA’s historie, mens Ben Bernanke er den dårligste. Årsagen er, at det lykkedes Greenspan at påvirke markedsrenterne, så de forblev omkring økonomiens vækstkapacitet i perioden 1987 til 2006, mens Bernanke styrede markedsrenterne langt under det “naturlige” niveau, hvilket bidrog til finanskrisen og en amerikansk/global recession. At Bernanke blev tildelt Nobelprisen i økonomi, afspejler ifølge Gave et sammenbrud i den svenske økonomiske ekspertverdens faglige forståelse.
Greenspans periode som centralbankchef faldt sammen med høj produktivitetsvækst, høj beskæftigelse og stigende reallønninger. USA opnåede endda et budgetoverskud ved årtusindskiftet. Efter finanskrisen blev markedsrenterne holdt kunstigt lave gennem politisk tilførte midler. Det førte til en kraftig udvikling på de finansielle markeder, men også lav produktivitetsvækst, stagnerende lønninger og øget økonomisk ulighed.
Ønsker du et bedre alternativ til private banking? Kontakt os for en uforpligtende samtale.
Afspejler høj guldpris mistillid?
Gave hævder, at det bedste tegn på, at opsparere har mistet tilliden til pengesystemet, er, at de investerer i guld i stedet for i statsobligationer. Hvis guld over tid giver højere afkast end statsobligationer, betyder det, at kapital i mindre grad går til produktive investeringer, fordi den trækkes ud af det officielle pengesystem. I de senere år er prisen på guld steget, mens værdien af statsobligationer er faldet.
Som jeg har skrevet om før, er kapitalen også strømmet til de amerikanske teknologigiganter i håbet om, at de vil opnå store gevinster ved at udløse produktivitetsforbedringer gennem kunstig intelligens. Det har løftet aktiemarkederne, selvom den amerikanske økonomi har oplevet en relativt svag vækst. Det forklarer også koncentrationen på det amerikanske aktiemarked, hvor de 10 største virksomheder står for rekordhøje 40 procent af markedsværdien og en tredjedel af indtjeningen – også en historisk rekord.
Hvad betyder det for investorer?
Gave konkluderer, at kapitalismens styresystem enten kan styres med henblik på økonomiens bedste eller tjene magthavernes interesser. Hvis politiske hensyn for eksempel kommer til at veje tungere end centralbankens uafhængighed i fastsættelsen af renten ud fra ønsket om økonomisk stabilitet, kan renten ende med at blive sat for lavt. Det kan være positivt for finansmarkederne på kort sigt, men øger samtidig risikoen for inflation og finansielle bobler på lang sigt.
Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem centralbankernes styringsrenter og de finansieringsomkostninger, som husholdninger og virksomheder skal betale – en pris, der fastsættes af markedsdeltagerne gennem prisniveauet på statsobligationer med forskellige løbetider.
Mange lande, herunder USA, står i stigende grad over for udfordringer med de offentlige finanser. Der er allerede tegn på, at investorerne kræver en højere rente for at låne penge til staten end tidligere som følge af øget usikkerhed. Konsekvensen kan blive, at centralbankerne i mindre grad kan “styre” økonomiens finansieringsomkostninger. Det er dog ikke nødvendigvis negativt, da de nuværende markedsrenter nemlig ser ud til at ligge nogenlunde fornuftigt.
Kilden er artikel skrevet af Charles Gave; “Hvad penge er” 19. august 2025.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt