Den bedste investeringsplan for de næste ti år er ikke nødvendigvis magen til den, der har givet det bedste afkast over de sidste ti år. Omkring os er der mange advarsler om en verdensøkonomi i forandring, og med det ændres forudsætningerne for, hvordan porteføljen bør se ud. For mange vil de grundlæggende redskaber være bedst, mens målene for andre bedst opnås med en udvidet værktøjskasse.
Et økonomisk landskab i forandring
Efter mange års frihandel og globalisering ser vi nu klare tegn på fragmentering, konkurrence og konflikt. Dette vil få store økonomiske følgevirkninger. Samtidig fører kunstig intelligens til en af de største omvæltninger nogensinde for erhvervslivet.
Virksomheder og industrier, der fremstår solide og rentable, kan miste deres konkurrencefordel natten over. Dette kan føre til en højere udskiftningshastighed blandt de førende virksomheder i forskellige sektorer. Goldman Sachs har peget på, at mange førende selskaber historisk set, i stigende grad har haft vanskeligt ved at fastholde deres førerposition. Opholdet på sejrsskamlen kan fremover blive endnu kortere.
Det, der kan blive en af de største investeringsbølger i moderne tid, er allerede i gang. I mange lande skal militær genoprustning gennemføres, forsyningssikkerhed og energikapacitet skal prioriteres, der er en jagt igang efter muligheden for at være selvforsynende inden for råvarer og teknologi, der skal investeres i klimatilpasning, og kapaciteten i sundhedsvæsenet skal udvides. Store offentlige underskud betyder, at kapitalen hovedsageligt må komme fra den private sektor, hvor investeringer i kunstig intelligens alene i USA allerede har nået 600-700 milliarder USD om året.
Færre aktier og flere obligationer?
En scenarieanalyse fra Goldman Sachs indikerer, at den optimale aktieandel på tværs af seks forskellige markedsscenarier over de næste ti år vil være lavere end før. Et højere renteniveau kræver en lavere andel af aktier for at opnå samme porteføljeafkast som i perioder med lavere rente.
En portefølje bestående af aktier og statsobligationer har klaret sig godt i perioder med faldende og/eller lav inflation, fordi obligationer ofte er steget i værdi, når aktiemarkedet faldt. Siden 2022 har værdien af aktier og statsobligationer derimod bevæget sig mere parallelt, hvilket skyldes øget usikkerhed omkring inflationen. Fremadrettet er der meget, der taler for at der vil være flere perioder, hvor obligationer yder mindre beskyttelse, når aktiemarkedet svækkes.
Det betyder ikke, at aktier og obligationer er blevet dårligere investeringer. Obligationsfonde giver høje renteafkast og kan fungere som buffer, hvis økonomien og inflationen svækkes samtidig. Aktiemarkedet vil fortsat være den vigtigste drivkraft for afkast i de fleste porteføljer og kan få en ny medvind, hvis effektivitetsgevinsterne fra kunstig intelligens bliver en realitet.
Ikke desto mindre bør vi forvente mere turbulens og højere inflation. Dette kan forårsages af den igangværende investeringsbølge, geopolitiske spændinger og krig, forstyrrelser i forsyningskæder eller vedvarende store offentlige underskud. Stigende inflation er generelt ugunstig for obligationer, men kan være acceptabel for aktier, hvis det er høj efterspørgsel i økonomien, der presser priserne op. Aktier vil også blive udfordret, hvis inflationen bliver meget høj, og hvis den stammer fra kraftigt stigende priser på energi og andre inputfaktorer, så efterspørgslen svækkes.
Investeringsbølgen giver også muligheder uden for børserne
Antallet af børsnoterede selskaber i USA er omtrent halveret siden 1996, og en tilsvarende stor andel af erhvervsaktiviteten foregår uden for børsen. Af amerikanske og europæiske virksomheder med en omsætning på mindst hundrede millioner dollars er henholdsvis 87 og 96 procent privatejede. En investeringsportefølje, der kun investerer på børsen, fanger dermed kun en del af erhvervslivets værdiskabelse. Samtidig er det globale aktiemarked præget af høj koncentration, hvor de ti største virksomheder står for næsten en fjerdedel af værdierne.
Investeringsbølgen inden for områder som energi og infrastruktur ligger i vid udstrækning uden for børsens daglige prisfastsættelse. Udbygningen af elnettet, vedvarende energi og datacentre finansieres gennem en kombination af statslige midler, børsnoterede selskaber og private fonde.
Illikviditet – en ulempe, der kan være en fordel?
I børsnoterede aktier og fonde er pengene let tilgængelige, hvis du har brug for dem. Investeringer på private markeder kræver derimod en længere tidshorisont og typisk en accept af illikviditet og en lang bindingsperiode for de investerede midler, da pengene investeres i virksomheder og aktiver, der ikke hurtigt kan sælges. For nogle er den lange bindingsperiode en reel ulempe – især hvis du ikke kan forudsige, hvornår du får brug for pengene. Sådanne fonde kan også være mere komplekse og have højere omkostninger.
Der er dog også et interessant twist netop her. Vi ved, at værdi i erhvervssektoren ikke skabes natten over, men ujævnt og over lang tid i takt med op- og nedture i økonomien og de finansielle markeder. Samtidig er positiv vækst den normale tilstand i den globale økonomi, som over tid øger erhvervslivets samlede indtjening og værdien af virksomhederne. Derfor er et langsigtet perspektiv og tid i markedet den vigtigste opskrift på succes for investorer.
Studier viser, at mange investorer opnår lavere afkast end de fonde, de investerer i. Årsagen til dette er typisk, at vi bliver utålmodige, tager mere risiko, når afkastet er godt, og/eller sælger ud, når frygten tager over. For investorer med tilstrækkelig kapital og viden om investeringer uden for børsen kan illikviditeten og den lange bindingsperiode dog også fremme en mere disciplineret investeringsadfærd.
Forvaltningsselskabet PIMCO refererer til en undersøgelse som viste, at den gennemsnitlige investor typisk ville have krævet et seks procent højere afkast fra en børsnoteret investering end fra en illikvid unoteret investering med lang bindingstid, fordi kursudsvingene på børsen blev opfattet som meget større undervejs.
Den samme undersøgelse viser, at selvom faktiske udsving i værdien af private equity-fonde kan være tre gange så høje som det, der rapporteres, bør den adfærdsmæssige værdi af lange bindingsperioder og illikviditet ikke undervurderes. I teorien kan en investor opnå højere afkast i en ikke-likvid fond end i en likvid fond med de samme betingelser for afkast, hvis den manglende likviditet forhindrer investor i at handle impulsivt, når markedet svinger.
Hvad gør de største investorer?
Der er stor forskel på institutionelle aktører som pensionsfonde, forsikringsselskaber eller statslige formuefonde og private investorer – for eksempel hvad angår viden, erfaring og tidshorisont. Det betyder, at investeringer med mere kompleksitet og/eller lange bindingsperioder og illikviditet ikke er egnede for alle. Dette udelukker dog ikke denne del af investeringsuniverset, og i en undersøgelse foretaget af virksomheden Nuveen i november 2025 blandt 800 globale kapitalforvaltere oplyste 81 procent af deltagerne, at de planlægger at øge deres porteføljeandel på private markeder i løbet af de næste fem år – hvor infrastruktur og private equity er blandt de mest populære investeringer.
Hvilken portefølje passer bedst til dig?
Store strukturelle ændringer kan føre til gode afkastmuligheder i de kommende år, men det kan også være et udfordrende landskab at navigere i. Jagten på høje afkast bør balanceres mod behovet for robusthed overfor ændrede markedsforhold.
Ved at bruge simple værktøjer som aktie- og obligationsfonde, kan du opnå en rimelig god diversificering. Hvis du derimod ønsker flere afkastkilder og større risikospredning, bør du overveje, om porteføljen er tilstrækkeligt stor til, at investeringer der er illikvide, ikke bliver nødvendige at realisere, selv i tilfælde af uventede livsbegivenheder. Du skal også have forudsætningerne for at forstå karakteristika og omkostninger ved investeringerne.
Hvis du bevæger dig ud over de traditionelle aktie- og obligationsfonde, vil det også være afgørende at vælge de rigtige fonde. Der er langt større forskelle i afkast mellem forskellige forvaltere uden for børsen end på børsen. I praksis kan det betyde, at det rigtige valg, kan føre til højere porteføljeafkast og/eller lavere risiko end i almindelige fonde, og at det forkerte valg i værste fald ender med lavere afkast, mere risiko og højere omkostninger.
Der er mange valg, der skal træffes, og en god rådgiver kan være afgørende for at finde netop de værktøjer, der passer bedst til dig og din portefølje.