USA har længe været førende indenfor teknologisk udvikling, herunder inden for kunstig intelligens. Nu er Kina gået fra at være en efternøler til at være en udfordrer på rekordtid, med større adgang til energi og massive investeringer i stor skala.
Kunstig intelligens er blevet en vigtig motor for aktiemarkedets udvikling, global BNP-vækst og for geopolitiske supermagtsspil. USA har længe haft en klar føring, drevet af adgang til de bedste computerchips, førende AI-modeller og de største kapitalmarkeder. Aktiemarkedet regner med, at føringen vil fortsætte, men den kan i stigende grad blive udfordret af kineserne.
Politik, kompetencer, energi og kapital bliver succesfaktorer
Konkurrencemæssige fordele varer sjældent evigt og kan ændre sig afhængigt af faktorer som politiske rammebetingelser, adgang til spidskompetencer, prisen på og adgangen til energi samt finansieringsomkostninger. USA har i mange år siddet i førersædet for teknologisk udvikling, også inden for kunstig intelligens – drevet af miljøerne i Silicon Valley, tæt forskningssamarbejde med universiteter og det mest dynamiske investormiljø i verden. Fremkomsten af Magnificent 7 og aktiemarkedsdominansen for disse virksomheder i de senere år vil fylde fremtidens historiebøger.
Så sent som i 2024 syntes Kina at være bagud inden for kunstig intelligens, hvor de fleste IT-aktører stadig var afhængige af relativt simple amerikanske computerchips. I 2022 indførte USA strenge eksportrestriktioner på amerikanske computerchips, hvilket skulle sikre, at kineserne forblev en hest bagud.
De kinesiske myndigheder reagerede ved at lægge pres på teknologivirksomheder for at øge innovationstempoet, fjerne nogle reguleringer og kontrolmekanismer samt subsidiere adgangen til computerkraft, data og energi. Efter nogle måneder så DeepSeek dagens lys; en AI-model med ydeevne på niveau med den bedste amerikanske model og til en brøkdel af prisen. DeepSeek udløste et skift i stemningen i den kinesiske teknologisektor, og myndighederne fik en tro på, at afstanden til USA kunne indhentes hurtigere end tidligere antaget.
Elektricitet er allerede en flaskehals for teknologigiganterne i USA
Gavekal Research mener, at energiadgang er en overset faktor i kapløbet mellem USA og Kina. Som man siger; «Økonomisk aktivitet er energitransformeret». De datacentre, der bygges, er ekstremt energikrævende, og aktørerne oplever udfordringer med at skaffe nok elektricitet til lave nok priser. I USA stiger elpriserne nu 1,5 gange så hurtigt som forbrugerprisindekset. Vedvarende energi foretrækkes, men kan ikke dække al efterspørgsel for nu. Behovet for nye gasturbiner er så stort, at producenter globalt kæmper med leveringstider, som i værste fald kan være op til 4-5 år. Chefen for Microsoft har udtalt, at de har computerchips på lager, fordi de ikke har nok energi til at aktivere dem. Med andre ord er der i USA ingen mangel på computerchips, men på energi.
Adgang til elektricitet er ikke en flaskehals for kinesiske teknologivirksomheder. I første halvdel af 2025 installerede kineserne 256 gigawatt ny solenergi, tolv gange så meget som USA. Samtidig har Kina 32 nye atomkraftværker under opførelse, sammenlignet med nul i USA. Faktisk producerer Kina omkring dobbelt så meget elektricitet som USA, og mere end USA og Europa tilsammen. Kinesiske virksomheder betaler derfor langt mindre for elektricitet end deres amerikanske konkurrenter. Denne fordel betyder, at kineserne har langt større kapacitet til at skalere deres AI-aktiviteter og datacentre op, og kan delvist kompensere for, at de ikke har de bedste computerchips, fordi de kan bruge flere af de næstbedste. Der er derfor meget, der tyder på, at næste fase af kapitalinvesteringer i USA må være i opgradering af elnettet, kraftværker samt infrastruktur relateret til naturgas og solenergi.
Hvem er Formue?
- Etableret i 2000. En førende investeringsplatform inden for både børsnoterede og unoterede markeder til konkurrencedygtige priser.
- Formue rådgiver typisk kunder med en investerbar formue på mindst ti millioner kroner – men også dem, der er på vej dertil.
- Kåret som Norges bedste virksomhed inden for Private Banking ni år i træk af Kantar Sifo Prospera.
- Modtager af flere internationale priser for digital innovation, herunder «Impact Award for Best Innovation in Client Portal», uddelt af det amerikanske analyse- og konsulenthus Datos Insight.
- Formue tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for investering, skat og jura, arv og generationsskifte, pension og kunst – samt administration og regnskabsføring for formuer og selskaber.
- En ledende aktør i Norden inden for uafhængig rådgivning til formuende privatpersoner, familier og fonde.
- Kontorer i Norge, Sverige og Danmark.
- Er du nysgerrig på, hvordan Formue kan hjælpe dig? Kontakt os her.
Der er mange kinesere med doktorgrader i Silicon Valley
USA har længe været et eftertragtet sted at studere eller arbejde for de dygtigste kinesiske teknologieksperter. Fordi det politiske klima har ændret sig, med restriktioner på visum for udlændinge og hårdere retorik fra Trump-administrationen, er usikkerheden blandt kinesiske ingeniører også steget. Hvis denne geopolitiske friktion fortsætter , og de kinesiske myndigheder også giver incitamenter til at forblive i kinesisk erhvervsliv, kan AI-fællesskaber i USA opleve, at nogle af de klogeste foretrækker at udvikle deres løsninger i Kina.
USA og Kina ser ud til at ville forskellige ting med kunstig intelligens
De amerikanske giganter synes mest optaget af et kapløb om at være de første til at udvikle kunstig generel intelligens (AGI), altså en slags revolutionerende superintelligens på dåse. USA er bestemt en leder inden for sådanne avancerede løsninger og er langt foran kineserne i at rejse kapital til startups på området. Men det amerikanske økosystem er også fragmenteret med store virksomheder, små virksomheder, regulering og politikere, der kan trække i forskellige retninger.
Kineserne derimod er mere optaget af, hvordan AI hutigst muligt kan få praktisk nytteværdi indenfor industri, produktion, logistik, droner og transport.
Det er områder, hvor de allerede er verdensførende med hensyn til stordriftsfordele, effektivitet og produktionskapacitet. Samtidig ønsker myndighederne en helhedsorienteret tilgang til udvikling, hvor for eksempel hundredvis af datacentre vil blive forbundet til et nationalt netværk af datakraft inden 2028. Målet er at bruge kunstig intelligens i mindst halvfjerds procent af økonomien inden 2027 og i halvfems procent inden 2030.
Er den kolde krig mellem USA og Kina allerede slut?
Gavekal Research mener, at Kinas fordel inden for sjældne jordarter er så stor, at USA allerede har reduceret sine ambitioner i handelsforhandlingerne. I dialog med Nvidias administrerende direktør har Trump åbnet døren for, at Nvidia kan sælge nogle avancerede computerchips til Kina i bytte for femten procent af indtægterne. Dette er sandsynligvis for at skabe goodwill over for kineserne og give USA tid til at etablere nye forsyningskæder for metaller og mineraler.
Hvis Kina får adgang til computerchips, der ligner amerikanernes, og de også har ekspertisen og lavere energiomkostninger, kan de blive en betydelig udfordrer inden for AI. Det er heller ikke sikkert, at Kina har brug for de bedste computerchips, da myndighedernes signaler viser, at deres teknologivirksomheder bliver bedt om at bruge kinesiske computerchips. Dette kan skyldes, at de mener, at de kan opnå samme mængde regnekraft ved at kombinere et større antal enklere computerchips for at opnå samme effekt som med nogle få avancerede.
Måske er det USA, der skal indhente Kina?
Som vi ser i USA, er kæmpestore virksomheder nu nødt til at investere enorme summer i datacentre, infrastruktur og energikapacitet. Det betyder, at disse aktører bevæger sig fra at være “kapital-lette” teknologivirksomheder til mere kapitalintensive industrivirksomheder, hvor udviklingen påvirker sektorer som energi, telekommunikation, transport og forsvar – og derfor kræver offentlig involvering og støtte.
Trump-administrationen har ambitioner om en genindustrialisering af USA og ønsker en svag dollar, lavere renter og lavere energipriser for at støtte dette, hvilket de også delvist har opnået. En storstilet industripolitik kan dog være udfordrende på et tidspunkt, hvor USA har det største budgetunderskud uden for kriseperioder siden Anden Verdenskrig. Derudover ønsker mange internationale investorer mindre eksponering mod USA end før. Samtidig kan dette forstærkes af, at det forventede afkast i industriel udvikling og udbygning ofte er lavere end i mindre kapitalintensiv teknologiaktivitet med høje profitmarginer.
Summen af dette betyder, at det ikke er givet, at USA kan mobilisere kapital og politisk stabilitet på lige fod med kineserne – og derfor er spørgsmålet om, hvem der virkelig skal indhente hvem, langt mere åbent, end det ofte fremstilles.
Under alle omstændigheder er der mange indikationer på, at Nvidias CEO Jensen Huang har ret, når han har udtalt, at Kina kun er et “nanosekund” bagud i forhold til USA inden for kunstig intelligens.