Klimaændringer ser ud til at være en af de mest undervurderede risikofaktorer for langsigtede investorer. På trods af hyppigere tilfælde af ekstremt vejr, hastigt stigende klimarelaterede omkostninger og en voksende kløft mellem politiske mål og faktiske emissionsreduktioner, synes klimarisici af mange at blive opfattet som reversible eller håndterbare. Analyser og rapporter tegner derimod et mere krævende billede af fremtiden – både for samfundet og for kapitalmarkederne.
På vej mod tre graders opvarmning?
Den seneste rapport fra Climate Action Tracker fra november 2024 viser, at verden bevæger sig mod en temperaturstigning på mellem 2,5 og 2,9 grader i 2100 – også selvom alle nuværende klimapolitiske løfter bliver gennemført. Hvis det nuværende tempo i emissionsreduktionerne ikke accelereres væsentligt, er vi på vej mod en global opvarmning på mere end tre grader. Konsekvenserne af temperaturstigninger er ikke lineære, hvilket betyder, at en opvarmning på to grader i stedet for 1,5 grader har langt større konsekvenser for ekstremt vejr og opvarmning, end en lineær stigning på 33 procent ville indikere.
Rapporten peger på, at ingen af verdens største økonomier er på vej til at bidrage til målet om 1,5 graders opvarmning. I de senere år har flere lande ændret deres ambitioner og endda vedtaget foranstaltninger, der øger emissionerne. Det gælder især olie- og gasproducerende lande, men også vækstøkonomier som Kina og Indien, der fortsat investerer massivt i ny kulkraft for at sikre, at deres hurtigt voksende økonomier har nok energi.
Et næsten opbrugt CO2-budget
Financial Times henviser i dag til en ny undersøgelse fra Imperial College of London, som indikerer, at planetens “kulstofbudget” vil være opbrugt inden for tre år. CO2-budgettet repræsenterer den maksimale mængde drivhusgasser, der kan udledes og samtidig give 50 procent chance for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Studiet er baseret på et samarbejde mellem over 60 klimaforskere, og blev publiceret i forbindelse med FN’s igangværende klimatopmøde i Tyskland – hvor USA glimrede ved sit fravær.
Samtidig forventes energiefterspørgslen at stige markant i de kommende år, drevet af befolkningstilvækst, økonomisk vækst, industriel aktivitet relateret til militær oprustning, energiintensive datacentre relateret til kunstig intelligens og øgede kølebehov for befolkningen i mange lande.
Klimaomkostningerne nærmer sig tusind milliarder dollars om året i USA
Bloomberg Economics anslår, at klimaforandringerne allerede nu påfører den amerikanske økonomi årlige omkostninger på tæt ved 1.000 milliarder dollars – det svarer til størrelsen af det amerikanske forsvarsbudget og renteudgifterne på statsgælden. Udgifterne går blandt andet til ødelæggelser efter oversvømmelser, storme, hedebølger og skovbrande, øgede forsikringspræmier, fald i arbejdsproduktivitet og ejendomsværdier i udsatte områder.
Politisering af klimadebatten
Den politiske modstand mod klimaindsatsen er stigende – især i USA. En artikel fra Bloomberg Businessweek beskriver, hvordan Trump-administrationen i sin anden periode bevæger sig fra klimabenægtelse til mere at afvise emnets relevans.
Ved at bruge udtryk som “climate change religion”, “climate realism” og “clean coal” undermineres budskaber og advarsler fra klimavidenskaben. Flere politikere end tidligere, også i Europa, forsøger at svække tilliden til forskning og retfærdiggøre fossilvenlige politikker.
Kullets genopstandelse
Samtidig med at vedvarende løsninger har fået mere opmærksomhed, har kul bevaret – og i mange lande styrket – sin position som energikilde. I en artikel påpeger Financial Times, at det globale kulforbrug i dag er næsten dobbelt så højt som i 2000. Kina og Indien alene tegner sig for over 70 procent af verdens samlede kulforbrug. I 2024 godkendte de kinesiske myndigheder nye kulprojekter svarende til hele Europas samlede kulkapacitet. I Indien tegner kul sig stadig for 75 procent af elproduktionen.
Udviklingen viser, at energisikkerhed og økonomiske fremskridt i mange lande prioriteres højere end klimahensyn, og det er usandsynligt, at der vil ske en hurtigere emissionsreduktion. Sammenhængen mellem koncentrationen af drivhusgasser og temperaturændringer blev identificeret af videnskabsmanden Svante Arrhenius allerede i 1896. Dengang blev øgede udledninger af kuldioxid betragtet som et positivt bidrag til at undgå en fremtidig istid.
Verdenshavene havde en gennemsnitstemperatur på 20,8 grader i maj
Dette var omtrent den samme temperatur som rekorden fra maj 2024. Opvarmningen af verdenshavene udgør også en undervurderet trussel. Varmere have fører til stærkere og hyppigere tropiske storme og oversvømmelser, reducerer fiskeressourcer og truer økosystemer. For eksempel kan 99 procent af verdens tropiske koralrev forsvinde selv med en temperaturstigning på blot 1,5 grader. Ved 3 graders opvarmning øges risikoen for et økologisk kollaps, hvilket har konsekvenser for turisme, fiskeri og kystinfrastruktur. Verdenshavene absorberer omkring 90 procent af overskudsvarmen fra menneskeskabte drivhusgasemissioner. Samtidig absorberer havene også omkring 25-30 procent af den årlige CO₂-udledning, men denne evne svækkes i takt med, at havtemperaturen stiger.
Klimaudfordringerne undervurderes af markedsdeltagerne
En global undersøgelse foretaget af Ortec Finance i 2024 blandt tæt på 2.000 finansanalytikere viste, at kun 18 procent af dem mente, at fysiske eller lovgivningsmæssige klimarisici var tilstrækkeligt indregnet på de finansielle markeder.
En undersøgelse foretaget af EDHEC-Risk Climate Impact Institute i 2024 viste, at 40 til 50 procent af værdierne på det globale aktiemarked kunne være i fare, hvis der ikke indføres strengere klimapolitikker.
Verdens største investeringsfond, den norske “oliefond”, har for nylig advaret om klimarisiko for kapitalmarkederne, hvor oliefondens modeller peger på, at klimaeffekter i værste fald kan reducere værdien af fondens amerikanske aktier med 19 pct. på sigt.
Positiv udvikling, men går den hurtigt nok?
På trods af manglende globalt samarbejde om klimapolitik og en vedvarende afhængighed af fossil energi, sker der mange positive ting inden for energiomstilling og klimateknologi. Udviklingen af sol- og vindenergi stiger i rekordfart med Kina i spidsen drevet af faldende omkostninger, teknologiske fremskridt og politiske incitamenter. Fossilfrie kilder som sol, vind og atomkraft kræver store kapitalinvesteringer, men har lavere driftsomkostninger og højere energieffektivitet end fossile kilder. Samtidig stiger investeringerne inden for områder som klimateknologi, batterilagring, grøn brint, CO2-fangst og energieffektivitet. Kunstig intelligens kan fremskynde optimering af energisystemer, vejranalyse, forbedring af klimamodeller og effektivisering af ressourceudnyttelse samt udvikling af i dag mere eksperimentelle energiformer.
Hvordan håndterer man dette som investor?
Advarslerne om klimarisiko kan i bedste fald vise sig at være overdrevne – men det, vi allerede ser af ekstremt vejr og målinger af global opvarmning, tyder på noget andet. Forhåbentlig vil politikere og erhvervsliv tage emnet mere alvorligt, og med vilje, teknologi og kapital har menneskeheden altid haft en særlig evne til at løse udfordringer. Investorer bør forholde sig til klimarisiko på samme måde som andre typer risici, og mit mantra er som sædvanligt: risikospredning frem for risikokoncentration.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt