Et koordineret angreb fra USA og Israel har udløst kraftig iransk gengældelse og øget geopolitisk spænding i Mellemøsten. Dette bidrager til usikkerhed på de finansielle markeder, særligt i forhold til olieforsyning og oliepriser, og kan på sigt påvirke global inflation, renter og valutaer.
Situationen er under udvikling og kan ændre sig hurtigt. Nedenfor er en foreløbig vurdering baseret på det, vi ved indtil videre.
Risikofaktorer og mulige afsmittende effekter
1. Oliemarkedet bliver afgørende
Olieprisen er den vigtigste kanal for, hvordan konflikten påvirker verdensøkonomien. Der er to hovedscenarier:
Begrænset omfang: Hvis kun Irans egen olieeksport begrænses, vurderer flere analytikere, at olieprisen kan stabilisere sig omkring de nuværende 80 dollar pr. tønde. Olieprisen var også steget forud for angrebene. Iran producerer omkring 3,45 millioner tønder om dagen – under 3% af den globale produktion.
Mere alvorligt omfang: Hormuzstrædet er verdens vigtigste maritime flaskehals, hvor omkring en tredjedel af verdens søbårne olie (ca. 15 millioner tønder dagligt) samt store mængder flydende naturgas (LNG) transporteres. Ruten er også vigtig for transport af komponenter, til blandt andet gødning og aluminium. Selvom strædet historisk set aldrig har været helt lukket, vil en blokering udgøre et chok, som kan presse olieprisen over 100 dollar pr. tønde. Iranske myndigheder har udtalt, at strædet ikke er lukket, men to tankskibe i området skal være blevet angrebet med raketter, og kraftigt stigende priser på skibsforsikring og/eller risikovurderinger begrænser alligevel trafikken. En endnu større risikofaktor for oliemarkedet er, hvis Iran angriber olieinstallationer og infrastruktur i regionen.
2. Inflation og centralbankernes vurderinger
En kraftig stigning i energipriserne truer med at puste liv i inflationen og kan påvirke centralbankernes mulighed for at sænke styringsrenterne:
USA (Federal Reserve): Hvis olieprisen når 100 dollar pr. tønde, anslås det, at den amerikanske inflation kan blive presset op over 4%. Det vil med stor sandsynlighed føre til, at den amerikanske centralbank udskyder eller aflyser, planlagte rentenedsættelser senere på året.
Europa og Storbritannien: For Europa kan højere olie- og især LNG-priser skabe ny inflationsfrygt. Europæiske gaspriser stiger over 20% mandag morgen. Den Europæiske Centralbank (ECB) har dog et vist råderum, da kerneinflationen i eurozonen for nylig lå på 1,7%.
4. Økonomiske konsekvenser
Svækket global vækst: Økonomiske modeller indikerer, at for hver vedvarende stigning på 10 dollar i olieprisen svækkes den globale økonomiske vækst med 0,10 til 0,20 procentpoint over de næste 12 måneder. Det er for tidligt at sige, om olieprisen forbliver høj. Et eventuelt regimeskifte i Iran i tråd med USA’s og Israels ønsker, kan derimod, medføre et betydeligt fald i olieprisen.
Aktiemarkedet: Aktiemarkederne var nervøse allerede før angrebene, med bredt salg i amerikanske bank- og teknologiaktier op til weekenden, blandt andet på grund af bekymringer om AI og kreditmarkedet. En vedvarende militær konflikt i Mellemøsten kan øge usikkerheden yderligere, og en varig stigning i energipriserne kan på sigt dæmpe – global vækst og virksomhedernes indtjening.
Mod en stærkere dollar?
Historisk har den amerikanske dollar fungeret som en sikker havn under geopolitiske kriser og energichok i Mellemøsten. Flere analytikere vurderer, at dollaren kan styrkes med omkring 0,5 til 1% over for andre valutaer for hver 10% olieprisen stiger. Dollaren styrkes mandag formiddag.
5. Formildende faktorer
USA er mere eller mindre selvforsynende: Takket være skiferolie-revolutionen kontrollerer USA i vid udstrækning sin egen energiforsyning. USA er i dag verdens største olieproducent, og kun 17% af USA’s energiforbrug er importeret – det laveste niveau i 40 år.
Solide reserver og udbudsoverskud: Før konflikten brød ud, var der mere end rigeligt med olie på markedet. Flere analytikere har forventet et betydeligt udbudsoverskud af olie i 2026, som følge af svag efterspørgsel og øget produktion. OPEC+ varslede søndag en produktionsforøgelse på 206.000 tønder om dagen fra april som reaktion på konflikten, dog lidt mindre end forventet på forhånd.
Kina har store olielagre: Kina, som er den største køber af olie fra Mellemøsten og Iran, har opbygget massive strategiske petroleumsreserver de seneste to år, hvilket kan bidrage til at dæmpe et umiddelbart prischok. Derudover har USA strategiske reserver på 415 millioner tønder, som kan frigives i op til tre måneder ved behov. Trump-administrationen udtalte søndag, at dette endnu ikke er aktuelt.
Verdensøkonomiens modstandsdygtighed: På trods af handelskrig, toldmure og tidligere geopolitiske kriser de seneste år, har den globale økonomiske vækst vist sig, bemærkelsesværdigt robust.
Begrænset recessionsrisiko: Selvom olieprisen indtil videre er steget til omkring 80 dollar pr. tønde, er der meget, der taler for, at verdensøkonomien ikke står over for et olieprischok, der fører til en global recession som i 1973. Verdensøkonomien kan relativt godt håndtere en oliepris på 80–100 dollar pr. tønde, især fordi USA ikke længere er lige så afhængig af olie fra Mellemøsten, samt på grund af generelt højere energieffektivitet.
Styringsrenterne kan forblive højere i længere tid: Vedvarende høje olie- og gaspriser kan få centralbankerne til at være mere forsigtige med at sænke styringsrenterne – selvom ændringer i olieprisen ofte betragtes som midlertidige. Risikoaversion i de finansielle markeder, kan dog øge efterspørgslen efter statsobligationer, hvilket kan virke økonomisk stimulerende, ved at presse markedsrenterne ned. Den amerikanske tiårige statsrente er faldet til under 4% – det laveste niveau siden oktober 2024. Hvis prisstigningerne på olie og gas fortsætter, kan inflationsfrygt dog veje tungere og trække markedsrenterne op.