
Januar er måneden, hvor mange sætter nye mål og reflekterer over, hvad der kan forbedres i livet. Hvorfor ikke gøre 2025 til året, hvor du tager konkrete skridt mod langsigtet økonomisk tryghed og forudsigelighed? Her deler eksperterne fra Formue otte praktiske råd til, hvordan du kan komme i gang.
1. Bevar familiefreden – lav en samejeoverenskomst for fast ejendom
Når flere familiemedlemmer deler et sommerhus eller en fast ejendom, kan der nemt opstå uenigheder. Spørgsmål om brug, vedligeholdelse og omkostningsfordeling kan føre til konflikter mellem samejerne. Vi anbefaler derfor, at familien i fællesskab fastlægger klare spilleregler, mens stemningen er god. En samejeoverenskomst kan skabe overblik, forudsigelighed og bidrage til at forebygge fremtidige konflikter. Læs også 5 vigtige juridiske dokumenter her.
Malou Trebbien, Head of Tax & Legal og ekspert inden for familie- og arveret.
2. Få fuldt overblik over din pension
De fleste har ikke et fuldt overblik over deres pensionsordninger, og det kan blive dyrt, når de en dag skal leve af dem. Jo tidligere du går i gang, desto bedre bliver dine muligheder for en højere udbetaling. Brug lidt tid på at sætte dig ind i, hvad du har, og hvad du kan gøre for at optimere det. Lav en plan, der matcher din risikovillighed, dine ønsker og dit behov for fleksibilitet. Det kan gøre en stor forskel for din fremtid.
Lone Werenskiold, Wealth Manager og pensionsspecialist hos Formue Danmark.
3. Tænk nyt om banken som kapitalforvalter
Selvom banken spiller en vigtig rolle i din daglige økonomi, er den ikke nødvendigvis det bedste valg, når det kommer til at forvalte dine opsparinger. Banker kan have fokus på produkter, som ikke altid er de mest optimale for dig. Opsparing på en bankkonto giver en lav risiko, men også et begrænset afkast. Derfor kan det være værd at overveje en uafhængig aktør for at optimere dit afkast og udnytte renters rente-effekten over tid
Christian V. Hansen, Managing Director hos Formue Danmark
4. Lav dit regnskab tidligt og digitalt
Mange udskyder regnskabet til sidste øjeblik, hvilket ofte medfører stress og forsinkelser. Vær proaktiv: Saml bilag og dokumentation hurtigst muligt, og aflever det til din revisor i god tid. Brug evt. digitale løsninger for at effektivisere processerne, reducere dobbeltarbejde og få bedre overblik.
Tine Stryn Lund, Finance Manager hos Formue Danmark
5. Tag den vigtige samtale med familien
Samtaler om fremtiden – som arv og økonomisk planlægning – kan være svære, men nødvendige. Familier, der har rutiner og struktur for disse samtaler, oplever færre konflikter og større gensidig respekt. Inviter familien til en samtale i trygge rammer, og overvej at få hjælp fra en neutral rådgiver.
Helena von der Esch, ekspert i ejerskab, arv og generationsskifte.
6. Invester uden for børsen
De fleste store virksomheder i Europa og USA er privatejede. Alternative investeringer som private equity, private credit og ejendomme kan give en mere diversificeret portefølje og højere afkast. Dog kræver disse investeringer ofte mere viden, er dyrere og kan være sværere at sælge hurtigt. Grundig research og kompetente forvaltere er nøglen til succes.
Esben Holst Christensen, Wealth Manager hos Formue Danmark.
7. Sikring af værdifuld kunst med den rette forsikring
Har du værdifuld kunst eller andre værdigenstande? Mange opdaterer sjældent forsikringsværdien af disse. Selvom din indboforsikring dækker, kan den være utilstrækkelig for dyr kunst. Få foretaget en professionel vurdering, og overvej specialiserede forsikringer for bedre beskyttelse mod skader, tyveri eller tab – især under transport.
Katinka Traaseth, leder af kunstafdelingen hos Formue.
8. Tag konkrete skridt mod større bæredygtighed
Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde. Uanset om du vil investere mere bæredygtigt, reducere din klimabelastning eller hjælpe din virksomhed mod Net Zero, kan vores bæredygtighedseksperter hjælpe. Dette gavner ikke kun planeten, men kan også spare penge.
Philip Mitchell, senior bæredygtighedsrådgiver hos Formue.
Gør 2025 til året, hvor du skaber et fuldt økonomisk overblik
Disse nytårsforsæt kan styrke din økonomiske tryghed og familieharmoni og hjælpe dig med at tage ansvar for fremtiden. Hvorfor ikke tage fat på et af disse forslag allerede i dag? Små skridt nu, kan give store resultater i fremtiden.
Formue er Nordens førende, uafhængige rådgivningsfirma inden for Financial Life Management. Vi hjælper velhavende privatpersoner, familier og fonde med investeringer, pension, skat, jura, arv og kunst. Kontakt os her for en uforpligtende samtale.