Formues eksperter i bæredygtighed og ejerskab: Fra venstre: Fridtjof Wergeland, Helena von der Esch og Phillip Mitchell
Den stigende bekymring omkring den globale opvarmning fører til et øget fokus på, hvordan virksomheder håndterer klima- og miljøspørgsmål. Et stigende antal virksomheder og lande sætter sig nu målet nuludslip (Net Zero Target). Men hvad betyder nuludslip egentlig, og hvordan kan man nå dette mål?
Hvis planeten skal undgå katastrofale miljøpåvirkninger (f.eks. øget tørke og oversvømmelser, stigende vandstand i havene og tab af biodiversitet), skal vi begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 grader over de førindustrielle temperaturer. Det er den videnskabelige dokumentation, der ligger til grund for IPCC-rapporterne, som igen danner grundlaget for Parisaftalen.
Hvorfor nuludslip mål
Hvis den globale opvarmning ikke skal overstige 1,5 grader Celsius, skal de årlige globale CO2- og Metan-udledninger reduceres til nuludledninger inden 2050. Landene skal forpligte sig til at reducere deres udledninger (NDC: Nationally Determined Contributions). Regeringerne i mange lande er imidlertid ikke i stand til at foretage de nødvendige ændringer eller fastsætte konkrete nuludledningsmål. Som følge heraf ser vi, at virksomhederne er drivkraften bag omstillingen og gennemfører ændringer hurtigere end regeringerne. Virksomheder har ofte ambitiøse mål om at blive klimaneutrale i god tid inden 2050.
Ingen genvej
Det er altid vigtigt at se på detaljerne i klimamålene. “Net” Zero betyder, at virksomheder kan købe kulstofkreditter for at opfylde deres mål. Realistisk set er det meget vanskeligt at opnå nuludslip uden denne fremgangsmåde. Markedet for kulstofkreditter er imidlertid fyldt med forkerte priser, fejlagtige oplysninger, dobbeltregistrering og korruption. Klimamål, der i vid udstrækning kompenserer for udslip gennem køb af kreditter (for mere end 20 % af en virksomheds udslip), anses generelt ikke for troværdige.
Der skal tages hensyn til alle udslip
Det er også vigtigt at overveje, hvilke udslip der indgår i de enkelte virksomheder. I henhold til Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol*) skal virksomheder tage hensyn til alle udslip. Dette omfatter både direkte (f.eks. udslip i forbindelse med egne produktionsanlæg) og indirekte (f.eks. køb af elektricitet, køb af varer og tjenesteydelser og brugsfasen af solgte varer). Derfor skal relevante udslip fra leverandører medtages. F.eks. skal finansielle servicevirksomheder medregne udslip fra investeringer (i forhold til deres ejerskab). Dette er naturligvis en kompliceret proces. I mange tilfælde foreligger der endnu ikke de data, der er nødvendige for at kunne rapportere præcist om eksisterende udledninger eller vejen til nuludslip. Det er imidlertid vigtigt, at der fastsættes et nuludslip mål, med så nøjagtige data som muligt, og at det er baseret på et troværdigt basisår.
Vil du vide mere om dit klimaaftryk? Læs mere her
Interessenterne kan hjælpe
Aktører som Science Based Targets Initiative (SBTI) kan hjælpe virksomheder med at overvåge deres mål og rådgive om bedste praksis for at give processen troværdighed. I midten af 2022 havde Science Based Target Initiative over 2.300 virksomheder forpligtet sig til eller godkendt nuludslip. Disse virksomheder repræsenterer tilsammen ca. 40 % af den globale markedsværdi af alle virksomheder.
Der findes mange grupper, der hjælper virksomheder med at komme i gang. Glasgow Financial Alliance for Net Zero er en organisation, der specifikt har til formål at hjælpe sine medlemmer med at udarbejde en køreplan for nuludslip. Dens medlemmer har i alt ca. 130 mia. USD under forvaltning. I Norge er der også flere aktører, der arbejder på at hjælpe virksomhederne med klimaomstillingen. En af disse er klimanetværket Skift, som hjælper virksomheder fra forskellige brancher med at komme i gang med klimarapportering og klimamål.
Rådgivning af virksomheder: Formues rådgiver i bæredygtighed, Phillip Mitchell, hjælper virksomhedsejere med at opstille mål for nuludslip og udarbejde en realistisk køreplan for at nå dette mål.
Netto-nul-processen
Hos Formue har vi et dedikeret team af rådgivere, som hjælper kunderne med bæredygtigheds spørgsmål. De hjælper bl.a. kunder, der ejer virksomheder, med at vurdere, hvor langt deres virksomheder er nået med hensyn til bæredygtighed, og hvilke områder der kræver mere opmærksomhed. Mange af de mennesker, vi møder, har hørt om nuludslip (eller Net Zero), men de forstår ikke helt, hvad det betyder, eller hvordan man kommer i gang. Her er tre vigtige trin:
- Kortlægning af udslips kilder: Det er svært at komme nogen vegne uden at kende udgangspunktet. Start altid din nuludledningsplan med at identificere din virksomheds kilder til drivhusgasudledning. Der er store forskelle mellem brancherne. Dernæst skal du måle udslip fra de forskellige kategorier (vist i billedet nedenfor). Dette er ofte en kompliceret proces, fordi det kræver, at virksomhederne indsamler klimarelaterede data fra forskellige leverandører. Du skal investere i interne regnskabsprocesser og inddrage interessenter (som måske ikke ønsker at blive inddraget). Processen skal forankres i den øverste ledelse, og der skal planlægges intern uddannelse, så hele virksomheden forstår “hvad, hvorfor og hvordan”.
- Sæt realistiske mål:: Det næste skridt er at fastsætte en tidsramme for realistiske nedskæringer, normalt på områder med størst virkning eller hvor der er en synlig virkning på kort sigt. Det Internationale Energi agentur (IEA) anslår, at mere end halvdelen af alle emissionsreduktioner inden 2050 vil kunne tilskrives teknologier, der endnu ikke findes. Det betyder, at det er vanskeligt at udarbejde omfattende planer ud over 2030. SBTI opfordrer derfor virksomhederne til at planlægge nedskæringer på ca. 45 % inden 2030 og ikke at planlægge længere end dette. Som tidligere nævnt bør brugen af kulstofkreditter begrænses mest muligt, og hvis de anvendes, bør de bidrage til en permanent fjernelse eller opsamling af drivhusgasemissioner, som der er redegjort tydeligt for.
- Rapporter: Når strategien er fastlagt, og der er truffet beslutninger om nedskæringer, skal de gennemføres og rapporteres årligt. En troværdig nuludslip plan kan ikke revideres hvert femte år. Forhåbentlig vil virksomheder, der gennemfører planerne, opnå betydelige omkostningsbesparelser fra deres udledningsreduktioner og blive mere konkurrencedygtige på markedet i takt med, at flere og flere interessenter kræver, at virksomhederne bidrager til overgangen til et samfund med lavt CO2-udslip.
Det kan tage seks måneder at komme i gang
Der kan gå mindst seks måneder fra beslutningen om et nuludslip mål til starten på gennemførelsen. Dette skyldes modvinden, som ofte kommer i form af datatilgængelighed, intern organisation og ressource tilgængelighed (hvis der skal hyres eksterne konsulenter). Vi anbefaler også, at man ikke forhaster sig med at indgå forpligtelser, før virksomheden er sikker på, at den kan opfylde målene, og at klimaplanen er skræddersyet til virksomheden og dens muligheder.
Vil afhænge af nye teknologier
Samtidig er der ingen, der har alle svarene, og mange virksomheder erkender, at klimamålene afhænger af nye teknologier og innovation, der bidrager til udslips reduktioner. Det er med andre ord muligt at opstille ambitiøse mål for 2030 uden at vide præcis, hvad resultatet vil blive. Nogle virksomheder har opstillet meget ambitiøse klimamål. Dette kan indebære, at der sigtes mod nul udslip i 2040 eller tidligere (f.eks. Cisco). Andre ønsker desuden at udligne alle historiske udslip (f.eks. Microsoft). Der er også en øget bevidsthed om at medtage foranstaltninger til støtte for biodiversitet og miljø i klimaplanerne, da det er afgørende at beskytte naturen for at nå fremtidige nuludslip mål. Det bliver mere og mere klart, især i Norden, at det snart vil være undtagelsen snarere end reglen, at man ikke har en nuludslips ambition.
Philip Mitchell og Fritjof Wergeland er eksperter i bæredygtighed hos Formue. For yderligere oplysninger om, hvordan Formue kan hjælpe dig med spørgsmål om bæredygtighed, bedes du kontakte: philip.mitchell@formue.se eller fridtjof.wergeland@formue.no
* GHG-protokollen er det globalt anerkendte system til inddeling af udslip i specifikke anvendelsesområder og kategorier. Direkte udslip (Scope 1) og købt elektricitet (Scope 2) er de letteste at måle og rapportere om. Indirekte udslip fra leverandører og forbrugere (Scope 3) er ofte de vanskeligste at vurdere, men de får mere og mere opmærksomhed.