Et i forvejen meget uroligt nyhedsbillede er blevet yderligere eskaleret med krigshandlingerne i Mellemøsten. For finansmarkederne er det især udviklingen i de globale energipriser, der kan blive afgørende, da en eventuel ny inflationsbølge kan ryste højt prissatte aktiemarkeder. Investorer er ofte blevet belønnet for at holde fast igennem tidligere geopolitiske kriser, og den nuværende økonomiske baggrund kan bidrage til at historien gentager sig.
Krigens varighed og omfang vil afgøre
Vi har netop lagt en af de bedste treårsperioder nogensinde i det amerikanske og globale aktiemarked bag os. På trods af stærk indtjeningsvækst, især i USA, er værdiansættelsen af alle større regionale aktiemarkeder og globale sektorer i et historisk perspektiv ganske høj. Hvorfor er de dyre? Primært fordi indtjeningsvæksten forventes at stige, ikke kun for teknologivirksomheder, men i stigende grad også for andre sektorer. Samtidig er frygten for en recession i USA eller globalt aftaget markant, i takt med finanspolitiske stimuli i mange lande, inflation og styringsrenter, der er faldet, samt fortsat lav arbejdsløshed både i USA og Europa.
USA’s og Israels angreb på Iran, og den måde Iran har reageret på ved at angribe nabolande, tankskibe i Hormuzstrædet og nærliggende olieinstallationer, har fra et investor-perspektiv øget frygten for, at en længerevarende stigning i priserne på olie, gas og fødevarer kan forstyrre et ellers godt udgangspunkt for verdensøkonomien og finansmarkederne.
Læs om vores kapitalforvaltning.
Varer, mad, valuta og ny aktierotation
Selvom det kan se ud til, at markedsaktørerne forventer en relativt kortvarig konflikt, har der været tydelige markedsbevægelser. Olie- og gaspriserne er steget, ligesom prisen på råstoffer til produktion af gødning. Priserne på flybrændstof har nået det højeste niveau i fire år. Dollaren er styrket en smule, også over for kronen, men i modsætning til tendensen i de seneste uger har amerikanske aktier klaret sig bedre end aktier i Europa, Asien og de fremvoksende økonomier. Dette skyldes, at mens USA mere eller mindre er selvforsynende med energi, er både Europa og lande som Indien, Japan eller Sydkorea stærkt afhængige af import af både olie og gas. Flere valutaer i vækstmarkeder er faldet i værdi over for dollaren, og aktier i emerging markets er faldet relativt markant.
Hvor længe energipriserne forbliver høje, er en afgørende faktor for finansmarkederne, men en undervurderet fare er også, hvormeget fødevarepriserne vil stige som følge af krigen. Hormuzstrædet er en kritisk transportrute for råmaterialer til gødningsproduktion. Herfra sendes 35 % af verdens ureaeksport og 45 % af den globale svovleksport. Gødningspriserne er allerede steget markant, og Yara-direktøren advarer i Financial Times om, at flere forårets afgrøder i værste fald kan halveres. En fysisk blokade af Hormuzstrædet kan føre til stigende brødpriser inden for seks til ti uger.
Krigens økonomiske konsekvenser
For den globale økonomi udgør stigende priser på kritiske produktionfaktorer et såkaldt “udbudschok”, som har to negative effekter samtidig ved at bremse både den økonomiske vækst og hæve prisniveauet. Goldman Sachs henviser til en undersøgelse, der viser, at for hver vedvarende stigning i oliepriserne på ti dollars pr. tønde, svækkes den globale BNP-vækst med 0,1 procentpoint, mens den globale inflation stiger med 0,2 procentpoint. Hvis oliepriserne når 100 USD pr. tønde, anslår Goldman Sachs en negativ væksteffekt på 0,4 procentpoint og 0,7 procentpoint højere inflation. Der vil dog være store regionale forskelle:
- USA: modstandsdygtigt, fordi USA er verdens største olieproducent og nettoeksportør af energi. Højere oliepriser vil have en negativ indvirkning på forbrugerne og begrænse forbruget, men dette vil blive opvejet af større investeringsaktivitet i energisektoren.
- Europa: den mest sårbare region, da en stor del af af energien importeres, hvilket direkte påvirker både husholdninger og virksomheder, når priserne stiger. Den Europæiske Centralbanks cheføkonom frygter en kraftig stigning i inflationen og en opbremsning i økonomien, hvis priserne forbliver høje i længere tid. Samtidig er de europæiske gaslagre på lavere niveauer end normalt efter en relativt kold vinter. Prognoser indikerer, at hver ti procent stigning i energipriserne kan reducere BNP-væksten i eurozonen og Storbritannien med 0,2 procentpoint. Europa får kun ti procent af sin gas via Hormuzstrædet, men fordi der nu vil være en “budkrig” om gas fra andre leverandører, vil det resultere i en generel prisstigning.
- Emerging Markets og Kina: Asiatiske økonomier er generelt mest afhængige af olie og gas via Hormuzstrædet. Samtidig øger en svækket valuta risikoen for højere importeret inflation i mange fremvoksende økonomier. Kina er den største importør af iransk olie, men kan øge importen fra Rusland og har store strategiske energilagre, som de kan tære på. Kinesiske myndigheder bad torsdag landets olieraffinerier om at stoppe eksporten af benzin og diesel for at sikre den indenlandske energiforsyning, hvilket løftede olieprisen over 85 USD pr. tønde.
Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor.
Mindre sandsynlighed for rentenedsættelse
Geopolitiske kriser, der presser energipriserne op, opfattes ofte af centralbankerne som en midlertidig “forstyrrelse”, men fordi vi nu har lav arbejdsløshed i vestlige økonomier, og høj inflation er frisk i mange menneskers bevidsthed, kan højere olie- og gaspriser føre til, at styringsrenterne holdes høje. Alene i denne uge har markedsdeltagerne reduceret sandsynligheden for nærtstående rentenedsættelser fra blandet andet den britiske centralbank. I Emerging Markets landene kan centralbanker blive fristet til at hæve styringsrenten for at støtte deres valutakurser. I USA kan krigen og Trumps ønske om at øge forsvarsbudgettet med 50 procent samtidig presse budgetunderskudene, statsgælden og statsobligationsrentererne op.
Få en investeringsstrategi tilpasset den nye økonomiske æra, les mere her.
Gode støtter af finansmarkederne
En indikator for aktiviteten i de udviklede økonomier har for nylig vist en stigende tendens, og lå i februar på det højeste aktivitetsniveau i et år. Samtidig har mange Emerging Markets lande indtil denne uge haft medvind fra valutastyrkelse og stigende aktiekurser.
Siden årets begyndelse er optimismen omkring børsnoterede virksomheders indtjeningsvækst i 2026 også blevet løftet. For globale aktier forventes næsten 15 procents vækst i virksomheders indtjening, og over 30 procent for aktier i vækstmarkeder. For markedsudviklingen fremover er det ikke niveauet, der er vigtigt, men retningen for prognoserne. Dette virker begge veje, og hvis situationen i Mellemøsten fører til nedadgående justeringer, vil det påvirke prisudviklingen. Ikke desto mindre er det faktum, at analytikerne indtil videre har revideret deres prognoser så tidligt på året, imod normalen.
Den nye økonomiske æra kræver risikospredning – ikke store væddemål
Teknologisk disruptionsrisiko og geopolitisk ustabilitet er to af de seks drivkræfter, jeg har fremhævet som centrale i en tid med øget uforudsigelighed for investorer. Selv hvis krigen med Iran på et tidspunkt afsluttes, er det svært at forudsige de langsigtede konsekvenser.
De seneste uger har vi også set, hvordan stadig nye AI-modeller skaber omvæltninger i aktiemarkederne – og det er sandsynligvis kun begyndelsen. Svaret på uforudsigelighed er at sprede risiko endnu mere end før. Fordi det bliver stadig vanskeligere at vide, hvilke selskaber eller sektorer der bliver børsvinderne om et, tre eller fem år, er det bedre at eje lidt af mange selskaber frem for meget af kun nogle få.