Hos Formue styrker vi vores tilbud, og er blandt de første til at give private investorer adgang til den hurtigt voksende investeringsklasse infrastruktur.
– I længere tid har vi haft fokus på at finde et produkt af høj international kvalitet. Nu udvider vi vores satsning inden for Real Assets og lancerer en ny infrastrukturfond i samarbejde med den globale forvalter KKR, siger Pål Ringholm, investeringsdirektør i Formue.
Infrastruktur som aktivklasse adskiller sig fra traditionelle finansmarkeder ved, at værdiskabelsen i højere grad er knyttet til langsigtede, regulerede pengestrømme end til kortsigtede beslutninger.
I porteføljerapporten vil dine ejendomsinvesteringer fremover blive vist under den nye overskrift ”real assets”, sammen med infrastruktur.
Fem spørgsmål og svar om infrastruktur som investering
1. Hvad menes der med infrastruktur – og hvorfor er det vigtigt?
Infrastruktur er overalt og udgør rygraden i det moderne samfund. Veje, lufthavne, vindparker, fiberkabler, vandrensning og hospitaler er eksempler på kritiske funktioner, vi er afhængige af hver eneste dag. Netop denne uundværlighed gør, at infrastruktur adskiller sig fra mange andre investeringer – efterspørgslen forsvinder ikke, selv i perioder med økonomisk afmatning.

Når du investerer i infrastruktur, investerer du i noget, samfundet ikke kan undvære.
2. Hvilke indtægter og hvilket afkast har infrastrukturinvesteringer historisk givet?
Infrastrukturinvesteringer er ofte baseret på langsigtede kontrakter, som skaber stabile og løbende indtægter. Historisk har disse indtægter haft god evne til at følge inflationen, hvilket har bidraget til, at værdierne over tid har holdt trit med prisudviklingen. Samtidig har det historiske årlige nettoafkast for dygtige forvaltere ligget omkring 9–10 procent, og forventningerne for det kommende årti er på et tilsvarende niveau. Det gør infrastruktur til en både attraktiv og robust investeringsform.
3. Hvorfor er der netop nu så store investeringsmuligheder?
Verden har behov for enorme mængder privat kapital, og det skaber betydelige muligheder. Globale analyseinstitutter anslår investeringsbehovet inden for infrastruktur frem mod 2040 til mellem 70.000 og 110.000 milliarder amerikanske dollar. Høj statsgæld i mange lande betyder, at privat kapital er afgørende. For investorer giver det adgang til et marked i kraftig vækst – og mulighed for at tage del i værdiskabelse, som tidligere i vid udstrækning har været forbeholdt institutionelle investorer som pensionskasser og statslige investeringsfonde.
4. Hvordan passer infrastruktur ind i en samlet portefølje?
Infrastruktur er ikke en investering, man køber isoleret, men en byggesten, der styrker helheden. Verdens største institutionelle investorer har typisk omkring seks til syv procent af porteføljen investeret i infrastruktur, og Formues anbefalede porteføljesammensætning følger samme princip. Sammen med ejendomme, aktier (noterede og unoterede), obligationer og hedgefonde bidrager infrastruktur til bedre risikospredning, mere stabilt afkast over tid og en mere robust portefølje. Kort sagt kan det bidrage med mere forudsigeligt afkast, netop fordi infrastrukturinvesteringer ofte påvirkes mindre af kortsigtede bevægelser på de finansielle markeder.
Læs mere om vores investeringsstrategi her.
5. Hvordan gør Formue infrastrukturinvesteringer tilgængelige for dig som investor?
Infrastruktur har traditionelt været vanskeligt tilgængeligt for private investorer. Gennem Formue får du nu adgang til investeringer forvaltet af KKR, en af verdens største infrastrukturforvaltere. Investeringen sker via en ELTIF 2.0 struktur, et nyt europæisk regelsæt, der giver private investorer lettere adgang til unoterede investeringer. Kapitalen investeres fra dag ét – uden kapitalindkaldelser eller J kurve – og med mulighed for begrænset likviditet undervejs. De underliggende investeringer er dog langsigtede af natur og egner sig til dig, der tænker langsigtet om din formue.
Er du kunde og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte din wealth manager. Er du ikke kunde og vil vide mere, kan du kontakte os her.