Stærke sommermarkeder trods politisk uro

Skrevet af Christian Lie

Verdensøkonomien og de finansielle markeder har vist sig at være mere modstandsdygtige, end man skulle tro, i betragtning af turbulensen i forbindelse med handelspolitikken i USA.

Den Internationale Valutafond (IMF) har for nylig opjusteret sine vækstprognoser for 2025 og 2026, bl.a. på baggrund af få negative effekter fra højere toldsatser og forbedrede finansielle forhold. Der er nye tegn på, at den amerikanske økonomi er ved at svækkes på baggrund af de højeste toldsatser siden 1934. Det sker samtidig med, at modtageligheden for skuffelse formentlig er usædvanlig høj på de finansielle markeder. Rækken af resultater for anden halvdel af året ser ud til at være stor.

Attraktive afkast for både aktier og obligationer

Siden begyndelsen af juli er aktiemarkederne generelt steget, men i et mere moderat tempo end fra midten af april til juni. Aktierne i vækstøkonomierne er steget 3 pct., og både globale og amerikanske aktier er steget et par pct., mens det europæiske marked er nogenlunde uændret, alle målt i lokal valuta. Siden årets begyndelse er aktier i Emerging Markets steget godt 7 pct., mens europæiske aktier er steget godt 9 pct. Globale aktier målt i danske kroner er faldet knap 2% år-til-dato.

Let faldende markedsrenter og et yderligere fald i risikopræmierne til næsten rekordlave niveauer pressede værdien af både stats- og virksomhedsobligationer yderligere op denne sommer. Øget interesse for investeringer i vækstøkonomier har bidraget til et afkast på mere end 8 pct. for både emerging markets-obligationer, globale virksomhedsobligationer med høj kreditkvalitet og lav kreditkvalitet.

Den kraftigste halvårlige dollardepreciering i årtier tog en pause fra slutningen af juni, og et handelsvægtet dollarindeks er steget 1,3 procent siden begyndelsen af juli. Indekset er stadig faldet med over ni procent i forhold til året. Siden årets begyndelse er US Dollar svækket godt 11 procent over for danske kroner.

USA – overraskende modstandsdygtighed, men nye svaghedstegn

Trumps uforudsigelighed omkring handelspolitikken har ført til store udsving i handelsmængderne, hvilket igen forstyrrede målingerne af BNP-væksten i både første og andet kvartal. Samlet set var den økonomiske vækst i første halvår dog på en svag årstakt på 1,2 procent, et fald fra de næsten 3 procent i de foregående kvartaler. AI-relaterede investeringer, navnlig i informationsteknologiudstyr såsom avancerede processorer og servere, tegnede sig for mere end halvdelen af BNP-væksten i første halvdel af året, mens forbrugsvæksten aftog. I gennemsnit har jobvæksten i de seneste tre måneder været så svag, at arbejdsløsheden vil stige, hvis tendensen fortsætter. Antallet af nye dagpengeansøgere er lavt, men stadig højere end forventet i den sidste uge af juli. Samtidig har de seneste inflationstal vist tegn på, at tolden bliver væltet over på forbrugerpriserne, hvilket har øget muligheden for stagflation i USA – en svagere økonomi kombineret med prisacceleration. Dette er en af flere hovedpiner for centralbanken. Tolden på vareimport til USA er nu omkring 18 procent, det højeste niveau siden 1934. Derudover er indførelsen af høje toldsatser på farmaceutiske produkter og computerchips blevet annonceret. Handelskrigen påvirker hovedsageligt detailhandlen og fremstillingssektoren, som tegner sig for omkring 10 procent af USA’s BNP, og servicesektoren tegner sig for næsten 80 procent af økonomien og er mere følsom over for ændringer på arbejdsmarkederne.

Eurozonen – håb i finanspolitisk linje, men mørke skyer i horisonten

Tidligere i år fik europæiske aktier medvind fra politiske løfter om at øge udgifterne til våben og infrastruktur, ikke mindst i Tyskland. Regionen er dog mere afhængig af eksport end USA, og en stærk euro kombineret med relativt høje toldsatser i USA kan begrænse eksportsektorens fremgang. Dette har sammen med relativt svage indtjeningstal været en medvirkende årsag til, at amerikanske aktier har klaret sig bedre end europæiske aktier på det seneste. IMF opjusterede sin prognose for 2025 til 1 pct. BNP-vækst, men havde det ikke været for et betydeligt bidrag fra irsk serviceeksport, ville marchhastigheden have været omkring nul. Lønvæksten falder, husholdningerne sparer stadig en stor del af deres indkomst i stedet for at bruge penge, og viljen til at investere i erhvervslivet er afdæmpet uden for forsvar, energi og infrastruktur. Ud over løfter om øgede forsvarsinvesteringer er der ikke gjort meget for at fremskynde strukturreformerne, som der opfordres til i Draghi-betænkningen.

Kinesisk økonomi – stærk eksportvækst, men svag forbrugsvillighed

IMF opjusterede sin vækstprognose for året til 4,8 procent – tæt på myndighedernes egen ambition på 5 procent. Den kinesiske økonomi er præget af overkapacitet på flere strategiske områder, hvilket lægger et nedadgående pres på priser og indtægter. Samtidig fortsætter den forsigtige stemning blandt husholdningerne på trods af flere stimulustiltag fra myndighederne. En stærk eksportvækst har været en vigtig understøttelse, og den er fortsat, selv om varestrømmen til USA er aftaget. Dette viser, hvordan kineserne vender sig mod andre og nye eksportmarkeder i Asien, Afrika og Latinamerika. Ejendomsmarkedet er svagt med faldende priser på nye og eksisterende boliger.

Stort udfaldsrum i andet halvår

Meget tyder på, at den amerikanske og globale økonomi er på vej ind i en svagere periode. Hvor meget aktiviteten aftager, hvor længe investorerne tror, at den vil vare, og hvilke effekter det vil have på indtjeningen og risikovilligheden, kan afgøre, om kursreaktionerne er store eller små. Det, mange af os har lært, især i de sidste fem år, er, at udviklingen sjældent bliver som forventet. Der vil sandsynligvis også være nye overraskelser på spil i fremtiden.

Ønsker du et bedre alternativ til private banking? Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Fire understøttende drivkræfter og fire potentielle udfordringer for de finansielle markeder

Understøttende ting

  1. Indtil videre er der fremskyndet fremdrift i verdensøkonomien med god opbakning fra AI-investeringer i USA, forventede forsvarsinvesteringer i mange andre lande, rentenedsættelser i eurozonen og på flere vækstmarkeder. Håb om en vis stabilisering af toldsatserne i USA, etablering af nye handelsalliancer uden for USA og udsigt til ekspansiv finanspolitik i USA, Europa og Kina i 2026.
  2. I øjeblikket er der flere opjusteringer end nedjusteringer af indtjeningsforventningerne, og fortjenstmargenerne for globale aktier er stigende. Finansielle aktier med stærke resultater i både USA og Europa, hvilket er et tegn på tillid til, at økonomien vil klare sig godt. Indtjeningsvæksten forventes at blive 8 procent i år og 12,8 procent globalt næste år.
  3. Aftagende lønvækst, øget usikkerhed om arbejdsmarkedet og moderat inflation øger muligheden for yderligere rentenedsættelser i USA. Markedet indregner hele 1,4 procentpoint lavere amerikansk styringsrente ved udgangen af 2026. I eurozonen er der indregnet en yderligere nedsættelse på 0,25 procent.
  4. Det amerikanske aktiemarked ser ud til at være dyrt, mens globale aktier uden for USA er prissat omkring historiske gennemsnitsniveauer. Værdiansættelsen afspejler, hvor markedsdeltagerne mener, at den fremtidige indtjeningsvækst vil være højest, og hvis indtjeningen fortsætter med at overraske positivt, er dagens værdiansættelse ikke en hindring for yderligere kursstigninger.

Udfordringer

  1. Handelshindringer kan bremse den økonomiske fremgang. I teorien skulle en markant stigning i USA’s toldsatser føre til svagere vækst for alle involverede parter og højere inflation i landet med de højeste toldsatser. Der er allerede svaghedstegn i den amerikanske økonomi, inflationen er stigende, og hverken den europæiske eller kinesiske økonomi vil være upåvirket af udviklingen.
  2. Både politisk og geopolitisk er spændingsniveauet unormalt højt med militære konflikter relateret til Ukraine og Israel/Gaza, samt i forholdet mellem Rusland og NATO som alliance, og bilateralt mod både EU og USA. Øget usikkerhed om USA’s rolle som økonomisk og militær allieret for mange lande.
  3. Høje værdiansættelser af flere forskellige værdipapirer afspejler optimistiske forventninger til, hvordan økonomien vil klare sig med virksomhedernes indtjening, inflation og renter. Skuffelser på et eller flere af disse områder kan derfor resultere i større prisreaktioner end normalt. Risikopræmierne, dvs. hvor meget ekstra afkast værdiansættelsen indikerer, at der kan opnås i fremtiden ud over den risikofrie rente, er meget lave.
  4. Store offentlige budgetunderskud kan vokse i takt med oprustning, en aldrende befolkning, energiomstillingen, klimaændringer og teknologiske omvæltninger. Det kan holde renten høj og udfordre de myndigheder og virksomheder, der i vid udstrækning skal refinansiere deres lån i de kommende år.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.






Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her.







Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Christian er ansvarlig for interne og eksterne budskaber relateret til makroøkonomi, finansielle markeder, allokering og investoradfærd.

Kontakt os