Christian Lie, chefstrateg
Markedsudvikling
Kursstigningerne på finansmarkederne, der startede i oktober sidste år, viser få tegn på at miste dampen. Globale aktier steg tre procent i marts og er oppe på næsten otte procent siden årsskiftet, målt i dollar. Årets første kvartal blev dermed det bedste i fem år. En investering i kakaobønner ville dog have overgået aktiemarkedet hidtil i år, med en stigning på 137 procent på grund af forsyningsproblemer.
Den amerikanske tiårige statsrente sluttede næsten uændret i marts, men gav medvind til obligationsmarkederne via faldende markedsrenter i månedens sidste halvdel. Investorernes forventninger til fremtidigt renteniveau er dog steget siden årsskiftet, og den nævnte tiårige rente er steget fra 3,88 til 4,2 procent. Det har bidraget til, at værdien af statsobligationer og selskabsobligationer med høj kreditkvalitet er noget lavere i år. Stigende risikovillighed og reduceret frygt for recession har dog presset kredittillæggene ned, hvilket har gavnet selskabsobligationer med lavere kreditkvalitet. Globale højrenteobligationer har derfor givet 1,5 procent positivt afkast.
Et betryggende signal fra aktiemarkederne har været, at stadig flere sektorer og aktier bidrager til stigningen. Det er ikke længere kun de store amerikanske teknologigiganter, der trækker læsset, men eksempelvis også SMB-aktier, bankaktier, industriselskaber og energi- og materialesektorerne. En interessant tendens er, at de såkaldte “Magnificent 7” ikke længere følger samme kurs. Det blev mere synligt i marts, da aktiekurserne for Tesla, Apple og Meta faldt i en ellers positiv måned. Nvidia steg yderligere fjorten procent, Alphabet ni procent og både Microsoft og Amazon et par procent. At det amerikanske marked blev trukket mere op af “den brede masse” end af giganterne, kunne aflæses i, at det ligevægtede S&P 500-indeks steg mere end den markedsvægtede version.
De underliggende drivkræfter bag den gode stemning er i høj grad de samme som i februar. Global og amerikansk økonomi ser ud til at finde fodfæste, der er optimisme omkring kunstig intelligens, indtjeningsforventningerne er stabilt høje, og god risikovillighed bliver selvforstærkende. Dette forklarer, hvorfor markederne fortsætter med at stige, til trods for, at forventningerne om rentenedsættelser er blevet kraftigt barberet, fra seks forventede rentenedsættelser i USA ved årets begyndelse til omkring tre i dag. At grådighed dominerer frygten blandt investorer er også tydeligt, da Bitcoin er steget næsten halvfjerds procent i år, hvoraf sytten procent var i marts alene. Guldprisen nåede nye rekordniveauer og steg yderligere 8,5 procent i løbet af måneden. Med hensyn til rekorder har S&P 500 nu akkumuleret 22 topnoteringer siden årsskiftet. Globale, amerikanske, europæiske, japanske og norske hovedindekser ligger på – eller tæt på – historiske rekordniveauer.
2024 er definitivt begyndt bedre for verdensøkonomien end forventet, og udtrykket "grønne skud" er passende. Der er dog ikke tale om nogen markant vækstacceleration, men mere om tegn på forbedring fra relativt svage niveauer, især med hensyn til Europa og Kina. Bank of Americas samlede indikator for retningen i den globale økonomi viste, at andelen af indikatorer med positiv/neutral udvikling steg til 84 procent, det højeste niveau i tredive måneder.
Samtlige økonomiske overraskelsesindekser, i de store regioner, ligger i positiv. Med andre ord, så har de økonomiske nøgletal generelt været bedre end analytikernes forventninger. Det gælder ikke mindst for Kina, som tilsyneladende er på vej med et lille comeback. 2023 var udfordrende for den kinesiske økonomi, og fordi det samtidig dæmpede forventningerne, har det også gjort det lettere for nøgletallene at klatre op og blive til positive overraskelser. Udfordringerne i den kinesiske økonomi varer dog ved, med en ejendomssektor i problemer, sparsommelige forbrugere og øget demografisk og geopolitisk modvind.
Den amerikanske økonomi er begyndt året lidt langsommere end i anden halvdel af sidste år, men er stadig lokomotivet blandt udviklede økonomier. Det kan blive en hård økonomisk balancegang fremover med rimeligt stramme arbejdsmarkeder og høj lønvækst, samtidig med forventninger om, at inflationen skal fortsætte med at falde ned mod to procent. Både i januar og februar var inflationen højere end forventet, uden at det skræmte investorerne. Det private forbrug, som står for over 67 procent af bruttonationalproduktet, kan få støtte – ikke kun af høj beskæftigelse – men også af den positive udvikling på finansmarkederne og af boligpriserne. Bekymringen for budgetunderskuddet er stadig til stede, og som følge af rentestigningen er de statslige renteudgifter fordoblet fra 1,6 procent af BNP, som var det årlige gennemsnit siden år 2000, til 3,1 procent i dag. Prognoser antyder, at renteomkostningerne som andel af BNP vil nå 3,9 procent inden 2034. Budgetunderskuddet ligger omkring syv procent af BNP, et af de højeste niveauer nogensinde uden for recessioner og/eller krigsepisoder. USA bruger nu cirka lige så meget på renteudgifter på statsgælden, som på forsvarsbudgettet. Den samlede statsgæld forventes at stige til 48.000 milliarder dollar inden 2034, otte gange så meget som i 2008.
The Economist fremhævede for nylig tre distinkte udfordringer for den europæiske økonomi: Efterdønningerne af energikrisen, stigende lavprisimport fra Kina og truslen fra Trumps importtariffer på europæiske eksportvarer. Som jeg har påpeget her, udfordres regionen desuden af for lave investeringer inden for teknologi og kunstig intelligens, samt en uheldig demografisk udvikling og accelererende klimaændringer. På kort sigt er der dog heldigvis også nogle grønne skud at spore for Europa:
1. Kreditcyklussen er forbedret. Efter markante stramninger i udlånsaktiviteten fra banksektoren gennem 2022/2023 steg bankernes udlån igen i januar, og med håb om rentenedsættelser fra ECB allerede i juni, vil det kunne forstærke udlånsaktiviteten.
2. Efter en længere periode med negativ reel lønvækst så vi et vendepunkt i tredje kvartal af 2023. Fortsætter inflationen med at falde samtidig med, at arbejdsmarkederne forbliver stramme, kan stigende reel lønvækst styrke husholdningernes købekraft og forbrugsevne.
3. Høj økonomisk og geopolitisk usikkerhed har bidraget til at løfte husholdningernes opsparingsrate til fjorten procent i Q3 '23 – et pænt stykke over de tolv procent, som var normalen i 2009-2019. Reduceres usikkerheden, vil opsparingsraten kunne falde, hvilket vil støtte forbruget og økonomien.
4. Selvom industriproduktionen var seks procent lavere i januar i år end samme måned sidste år, er der tegn på bedring. Forholdet mellem ordrer og lagerbeholdning ser ud til at have passeret bunden, aktiviteten hos tyske langtransportselskaber har stabiliseret sig efter store fald i 2022/2023, og faldet i energipriserne giver støtte til de energiintensive sektorer.
Kommentaren fortsætter nedenfor
Stadig flere investeringskategorier og dele af aktiemarkedet har gradvist løftet sig i takt med risikovilligheden. Kombinationen af reduceret recessionsskræk, tegn på økonomisk bedring, aftagende inflation og forventninger om rentenedsættelser, krydret med et boom i interessen for kunstig intelligens, har skabt et nærmest perfekt miks for finansmarkederne. På aktiemarkedet er kurserne steget mere end indtjeningsforventningerne, hvilket har trukket værdiansættelsen op. Især amerikanske aktier fremstår som dyre, med S&P 500-indekset prissat til omkring 21 gange forventet indtjening. Indekset har dermed historisk set kun været prissat højere, end nuværende niveau, i elleve procent af tiden.
Det er positivt, at det ikke længere kun er en lille gruppe teknologigiganter, der trækker markedet alene, men at også mere cykliske sektorer og regioner (som det europæiske marked) har fanget investeringsinteressen. Det kan give en vis robusthed i opgangen.
Meget af det positive, der kan ske fremover, er sandsynligvis allerede indregnet i kurserne. Det er rimeligt at antage, at sandsynligheden for korrektioner eller en mere retningssøgende udvikling er øget. For at opgangen skal fortsætte, skal der fortsat komme stadig nye positive overraskelser, samtidig med at de negative glimrer ved deres fravær. Der mangler dog ikke risikofaktorer: Stigende inflation på ny, rentenedsættelser, der ikke kommer som forventet, svagere økonomisk udvikling med revner i arbejdsmarkederne, for optimistiske indtjeningsforventninger og ikke mindst geopolitiske/politiske begivenheder. At stemningsmålinger blandt investorerne er på meget optimistiske niveauer, øger også følsomheden.
Når du vælger mellem rådgivende og diskretionær forvaltning, bestemmer du, hvor meget du ønsker at være involveret i dine investeringsbeslutninger. Hvis du foretrækker at uddelegere beslutninger, kan diskretionær forvaltning være det rigtige valg for dig. Her forklarer vi mere detaljeret, hvad denne forvaltningsmetode indebærer – og nævner fire af fordelene.
Læs mere Når du vælger mellem rådgivende og diskretionær forvaltning, bestemmer du, hvor meget du ønsker at være involveret i dine investeringsbeslutninger. Hvis du foretrækker at uddelegere beslutninger, kan diskretionær forvaltning være det rigtige valg for dig. Her forklarer vi mere detaljeret, hvad denne forvaltningsmetode indebærer – og nævner fire af fordelene.
Læs mere
Hver måned præsenterer vi en forvalter, som Formues kunder er investeret hos. Denne måneds forvalter er den danske aktieforvalter BLS Capital.
Læs mere
Hver måned præsenterer vi en forvalter, som Formues kunder kan investere i. Denne måneds forvalter er ejendoms- og rådgivningsvirksomheden Accord Group Holdings, hvor Formues kunder er investeret i Accord Catalyst Fund.
Læs mere
Du skal bevare og videreudvikle det, der er bygget op, så det er klar til fremtiden og til dem, der kommer efter dig.
Læs mere
