Hvis du i begyndelsen af året fik at vide, at USA snart ville have de højeste toldsatser siden 1934, og at der ville være usikkerhed om centralbankens uafhængighed, ville du så have satset på at der ville komme nye rekorder på aktiemarkedet? For at kunne forudsige markedsudviklingen, er det ikke nok at vide, hvordan økonomien, indtjeningen, inflationen, renterne, politikken eller geopolitikken vil udvikle sig, du skal også kunne forudsige, hvordan investorerne vil reagere på informationen.
1. Hvorfor har de høje toldsatser i USA ikke tynget markederne?
Selvom indførelsen af høje toldsatser skræmte investorerne i april, er frygten for negative følgevirkninger på den amerikanske økonomi aftaget af en række årsager. Nylige analyser viser, at husholdningerne hidtil har været forskånet for betydelige toldrelaterede prisstigninger. Det skyldes både, at udenlandske eksportører i stigende grad finder omveje via lande med lavere told til USA, og at amerikanske virksomheder i højere grad end forventet har undladt at hæve salgspriserne. Vi har heller ikke set en eskalerende global handelskrig, da de fleste lande undtagen Kina har undladt at indføre aggressive modforanstaltninger. I tråd med de ambitioner, som Trump-administrationen signalerede tidligere på året, er dollaren svækket, oliepriserne er faldet, og de amerikanske renter er faldet – alle tre primært positive drivkræfter for den globale økonomi og for efterspørgslen efter investeringer uden for USA. Samtidig har optimismen omkring kunstig intelligens givet betydelig støtte til det amerikanske aktiemarked. De ti største virksomheder i S&P 500 er steget hele 20 procent i år – 7 procentpoint mere end det brede indeks.
Ønsker du et bedre alternativ til private banking? Kontakt os for en uforpligtende samtale.
2. Hvorfor er prisen på guld stadig steget sammen med børsmarkederne?
Historisk set har stigninger på aktiemarkedet ofte været forbundet med økonomisk optimisme, mens guld er blevet set som en “sikker havn” i mere turbulente tider. Goldman Sachs påpeger, at centralbankernes køb af guld, børsnoterede fonde med eksponering mod guld og spekulanter forklarer over 70 procent af prisbevægelserne. Centralbankerne gik fra at være nettosælgere til nettokøbere af guld efter finanskrisen, en tendens, der blev markant forstærket, efter at de russiske valutareserver blev beslaglagt i 2022. Ud over sanktionsrisiko og stigende økonomisk fragmentering (geopolitiske risikofaktorer) opfatter mange guld som en sikring mod ustabile statsfinanser og/eller høj inflation (relateret til politisk risiko).
Stigningen i guldpriserne de seneste år har øget investorernes interesse, og flere og flere mennesker ønsker at eje “finansielt” guld via ETF’er. Da ædelmetallet er noteret i dollars, har en svagere dollar også gjort det mere overkommeligt for investorer med andre valutaer at købe guld. En yderligere faktor er, at alternativomkostningerne ved at eje guld – realrenten på amerikanske statsobligationer – er faldet gennem 2025. Mens aktiemarkederne har været drevet af reduceret frygt for recession, gode indtjeningsudsigter, faldende renter og AI-optimisme, har guldprisen været mere drevet af en svagere dollar, geopolitiske og politiske risici og stigende investorinteresse. Guldet har haft sin bedste 18-måneders periode siden slutningen af 1970’erne – en tid præget af meget turbulent inflation.
3. Er svag jobvækst i USA en recessionsadvarsel?
I de seneste måneder er antallet af nye job i USA faldet markant. Mens nogle mener, at det er et ildevarslende signal for både økonomien og aktiemarkedet, mener andre, at udviklingen ikke er så bekymrende på grund af reduceret indvandring. Kongressens budgetkomité har nedjusteret estimatet for nettoindvandring i år fra 2 millioner til 400.000, mens andre estimater er mellem 100.000 og 500.000, ifølge The Economist. Lavere befolkningstilvækst betyder således, at der er behov for færre nye job for at holde arbejdsløsheden stabil. Centralbankchefen har anslået, at omkring 50.000 nye job om måneden er nok til at opretholde beskæftigelsesfrekvensen, justeret for reduceret indvandring. Gennemsnittet af amerikanske makroøkonomer forudser stadig kun 30 procents sandsynlighed for recession i de næste 12 måneder, men meningerne er delte.
4. Er højere værdiansættelse af amerikanske aktier “den nye normal”?
Ifølge Bank of America er det amerikanske aktiemarked dyrt, når det måles med 19 ud af 20 relevante værdiansættelsesmetoder, og rekorddyrt ved fire af dem. Udtrykket “dyrt” menes i forhold til historiske gennemsnitsniveauer, men banken siger, at den nuværende situation er anderledes end før. De påpeger, at sammensætningen af indekset nu er kendetegnet ved selskaber med en høj andel af immaterielle frem for fysiske aktiver på balancen. Banken peger også på, at arbejdsintensiteten er faldet som følge af automatiseringen, at kreditkvaliteten er bedre med mere stabile virksomhedsindkomster, at gældsandelen er faldet, og at mere end 80 pct. af gælden har faste og ikke-flydende renter. Aktiemarkedet kan blive billigere på to måder, enten gennem kraftige kursfald eller ved at aktiemarkedet “vokser” billigere gennem stærk indtjeningsvækst. Bank of America mener, at betingelserne er til stede for sidstnævnte, blandt andet drevet af ekspansiv finanspolitik og lavere renter.
Amerikanske aktier – P/E (Price Earning, Pris pr. Aktie/Forventet indtjening pr. aktie)
5. Er sundhedsaktierne ikke helt sunde?
På det globale aktiemarked har teknologirelaterede sektorer ført an i år. I toppen ligger telekommunikation (de 3 største i indekset er Meta, Alphabet, Netflix), IT (Nvidia, Microsoft, Apple), vedvarende energi (Vestas, First Solar, Nextracker) og finans (J.P. Morgan, Berkshire, Visa). El- og forsyningssektoren (NextEra Energy, Iberdrola, Southern Company) har nydt godt af stigende behov for elektrificering og opgradering af energiinfrastruktur. I kernen finder vi forbrugerrelaterede sektorer såsom diskretionære forbrugsvarer (Amazon, Tesla, Home Depot), basale varer (Costco, Coca-Cola, Walmart) og sundhed. Healthcare-aktierne er tynget af usikkerhed om prisregulering og øgede toldsatser i USA samt svag kursudvikling og forventninger om øget konkurrence og lavere marginer for fedmemedicin (Eli Lilly, Novo Nordisk). USA har annonceret en 100 procent told på import af flere lægemidler.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.