Havde du fyret verdens mest succesrige investor Warren Buffett? Et absurd spørgsmål, tænker du nok nu. Det kan jeg godt forstå. Men selv den mest succesrige af os alle har haft vanskelige perioder. Og de kan vare længe. Finansmarkederne er blevet dyrere, men den grundlæggende idé står fast: At være investeret over lang tid giver stadig det bedste resultat.
I midten af 1970’erne blev Buffetts aktier halveret i værdi. Hvad ville du have gjort, hvis du sad i bestyrelsen for hans investeringsselskab? Måske som man gør i fodboldens hårde verden? Hvor man fyrer træneren, hvis den dårlige periode varer mere end seks kampe. Det kortsigtede perspektiv, hvor presset udefra bliver så stort, at man tyr til den letteste løsning. Kom af med det, man opfatter som problemet her og nu. At det ikke løser noget på længere sigt, får så være.
Læs mere om, hvad Formues eksperter mener om markedet her
Leverede svagere end markedet i gennemsnit hvert tredje år
I Buffetts første halvtreds år som investor (vi taler altså om en mand med en lang karriere) klarede han sig dårligere end markedet i omkring en tredjedel af årene. Hvert tredje år! Buffett havde aldrig overlevet som fodboldtræner. Men i finansmarkederne, målt over mange årtier, var han den bedste af de bedste. Verdens bedste faktisk. Finansverdenens Lionel Messi.
Men Buffett var ikke ansat af nogen. Han bestemte selv – ellers var han hurtigt blevet fyret flere gange. Muligvis erstattet af en, der var lidt bedre klædt på og lovede meget mere, end han kunne holde i længden. Selv den allerbedste har altså haft perioder med modgang. Alt andet er umuligt. Du havde selvfølgelig ikke fyret Buffett, hvis du var langsigtet, men fristelsen ville have været der undervejs flere gange.
Er du rigtigt investeret til en ny økonomisk æra? Læs mere her
Du må tåle en nedtur
Et af de bedste råd, når det gælder investeringer, er at blive siddende stille, når det er uroligt. Men kun hvis man er forberedt på forhånd. Det betyder i praksis, at man har bygget en solid portefølje, som kan klare en nedtur godt nok i forhold til den gevinst, der ligger i at være investeret over mange år. At sidde stille, når noget sker, bryder med alt, vi ellers har lært i livet. Men det er noget af det mest rentable, du kan gøre.
Vi har alle et forskelligt forhold til risiko. Tidshorisonten for vores investeringer varierer naturligvis også. Men så længe de enkelte byggesten – forvalterne – er blandt de bedste, kan man sammensætte den portefølje, som passer til sit eget behov. En velkomponeret portefølje af legoklodser, som jeg selv kan lide at kalde de enkelte investeringer, skal dække den enkeltes behov. Nogle ønsker måske at fordoble pengene på fem år, for andre er det vigtigste at bevare en formue og dens købekraft. Alt kan bygges gennem “finanslego”. Hvor de enkelte brikker har forskellig risiko, og – lige så vigtigt – ikke bevæger sig i takt, når markederne svinger. Det betyder i sum, at porteføljen giver samme afkast med lavere risiko. Eller om du vil, højere afkast med samme risiko.
Ligger foran indeks
At bygge en portefølje er det, vi gør hos Formue. Det er det, vi kan. I år har vi ændret vores model til noget bedre. Vi har, som mange af jer ved, sænket omkostningerne i porteføljen samt inkluderet nye, spændende investeringer. Vi har fået adgang til en meget billig markedseksponering gennem samarbejde med verdens bedste på området – Blackrock. Vi har inkluderet nogle globale forvaltere, som vi har stor tiltro til, vil gøre det godt fremover. Som Buffett vil også disse have perioder, hvor de ikke ligger øverst på tabellen, men kvalitet giver penge over tid for porteføljerne, som består.
Siden vi lancerede den seneste løsning 1. april i år, har en portefølje med eksempelvis 85 procent aktier og 15 procent obligationer givet 6,3 procent afkast ved udgangen af juli. For dem med 45 procent aktier (og resten i obligationer), er afkastet på 4,0 procent – en fin rejse i disse ellers urolige tider. Fra årets begyndelse er vores aktieinvesteringer godt foran indekset, med næsten 1,5 procentpoint.
Tiden er din beste ven
Vi vil selvfølgelig fortsætte med at gøre det, der berettiger vores eksistens: At finde solide, rentable løsninger. Søge idéer, der hører hjemme i en profitabel portefølje. Investeringer, som holder et højt internationalt niveau. Også i nutidens omgivelser, præget af et lidt mere krævende marked, i den betydning at flere finansmarkeder er blevet dyre. Man må simpelthen betale mere for fremtidens forventede indtjening. Men det ændrer ikke på denne grundlæggende idé – nemlig at være investeret over lang tid er det, der giver det bedste resultat.
Porteføljen består, hvis man lader tiden hjælpe én. Tiden, din bedste ven i finans. Du havde ikke fyret Buffett.
Pål Ringholm er investeringsdirektør i Formue. Du kan læse mere om Ringholm og hans erfaring her.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt