September blev på overfladen en ganske fornuftig måned for globale aktier, som steg lidt over én procent målt i danske kroner. Bag det positive afkast gemmer sig dog et mere blandet billede. Stigende renter lagde pres på både obligationer og store dele af aktiemarkedet, mens især de største amerikanske teknologiselskaber trak de globale aktieindeks op.
Renterne satte dagsordenen
September blev først og fremmest en måned, hvor udviklingen i renterne satte dagsordenen på de finansielle markeder.
Centralbankerne i blandt andet USA, euroområdet og Japan hævede renterne, samtidig med at de lange statsrenter steg i store dele af verden. Rentestigningerne tog yderligere fart efter den amerikanske centralbanks rentemøde, hvor signalerne blev opfattet som mere bekymrede for inflationen end forventet. Det øgede forventningerne om en fortsat stram pengepolitik og markedet forventer dags dato (5/10) godt 3 renteforhøjelser á 0,25% fra den amerikanske centralbank og godt 2 fra den europæiske frem mod næste sommer.
Stigende lange renter kan være drevet af forskellige faktorer, herunder bl.a. inflationsfrygt og vækstforventninger.
Energipriserne er steget, og den samlede amerikanske inflation nåede i september 3,4 procent. Samtidig er centralbankerne blevet mere opmærksomme på risikoen for, at stigende energipriser kan brede sig til andre dele af økonomien.
Ser man imidlertid på de langsigtede amerikanske inflationsforventninger har de været relativt stabile, mens det især er realrenterne, der er steget. Det peger i retning af, at rentestigningerne ikke alene skyldes inflationsbekymring, men også investorernes forventninger til en stærkere økonomi, hvilket ud fra et aktieperspektiv er anderledes positivt.
Det er en vigtig sondring, da stigende renter som følge af en overophedet økonomi og stigende inflation er mere bekymrende end stigende renter, fordi vækstudsigterne forbedres. I praksis er september formentlig præget af elementer fra begge dele.
Et positivt aktieafkast der dækker over stor forskel
Trods rentestigningerne steg globale aktier 1,3 procent målt i danske kroner. En del af afkastet kom dog fra valuta, da den amerikanske dollar blev styrket 2,6 procent over for danske kroner.
Udviklingen under overfladen var væsentligt svagere.
De største amerikanske selskaber fortsatte deres fremgang og var med til at holde de toneangivende aktieindeks oppe. De ti største amerikanske aktier steg samlet næsten 3 procent, mens det ligevægtede S&P 500, hvor hvert selskab vægter lige meget, faldt mere end 4 procent. Samtidig sluttede alle globale sektorer bortset fra teknologisektoren måneden i minus målt i lokal valuta.
Forskellen bliver endnu tydeligere, når man ser på enkelte markeder. Nasdaq 100 steg 5,8 procent, og Magnificent 7-selskaberne steg samlet 6,8 procent. Til gengæld faldt de mindre amerikanske selskaber i Russell 2000 med 2,9 procent, mens europæiske aktier gav et negativt afkast.
September var derfor mindre positiv for aktiemarkedet, end udviklingen i de brede globale indeks umiddelbart antyder. De store teknologiselskaber synes indtil videre at være relativt modstandsdygtige over for højere renter. Stærk efterspørgsel efter AI-infrastruktur og forventninger om fortsat høj indtjening har understøttet sektoren. Men for mindre virksomheder og mere rentefølsomme dele af markedet er de stigende finansieringsomkostninger i højere grad begyndt at kunne mærkes.
Opdag vores investeringsrådgivning.
Højere renter ændrer regnestykket for aktier
En af de vigtigste konsekvenser af rentestigningerne er, at forholdet mellem aktier og obligationer ændrer sig.
De seneste måneder er analytikernes forventninger til virksomhedernes indtjening blevet hævet mere, end aktiekurserne er steget. Det har isoleret set gjort værdiansættelsen af aktiemarkedet lidt mindre anstrengt, og kan samtidig ses som markedets indprisning af større usikkerhed om den fremtidige indtjening.
Så længe virksomhedernes indtjening fortsætter med at vokse, kan aktiemarkedet godt håndtere et højere renteniveau. Hvis stigende finansierings- og energiomkostninger derimod begynder at presse virksomhedernes indtjening, bliver kombinationen af høje renter og værdiansættelsen af aktiemarkedet mere udfordrende.
Økonomien viser fortsat styrke
Der er indtil videre ikke meget i de økonomiske nøgletal, der peger mod en nært forestående recession.
Aktivitetsindikatorerne i september var overraskende stærke i både USA og Europa med fremgang i både industri- og servicesektoren. Det er positivt for virksomhedernes indtjening og mindsker risikoen for en kraftig økonomisk nedtur.
Til gengæld skaber den stærke økonomi et dilemma for centralbankerne. Robust vækst gør det vanskeligere at få inflationen helt tilbage til målsætningen og giver centralbankerne bedre mulighed for at fastholde et højt renteniveau, hvilket er netop det markedet indpriser i øjeblikket.
Samtidig udgør energipriserne en ny usikkerhed. Højere energiomkostninger bidrager både til inflationen og reducerer husholdningernes købekraft og virksomhedernes indtjening. Kombinationen af højere renter og højere energiomkostninger er derfor værd at holde øje med i de kommende måneder. En normalisering af trafikken i Hormuz-strædet vil være en blandt flere positive katalysatorer, som gennem lavere oliepriser kan sænke inflations- og renteforventeringerne.
Hvad betyder det for dig som investor?
Det, der typisk skaber de største problemer for aktiemarkederne, er frygt for en kombination af økonomisk tilbagegang og faldende virksomhedsindtjening. Det er ikke det billede, vi ser i dag.
Den globale økonomi viser fortsat modstandskraft, og virksomhedernes indtjeningsforventninger er indtil videre blevet løftet snarere end sænket. Det giver et grundlæggende fundament og godt udgangspunkt for aktiemarkedet.
Højere renter gør obligationer mere attraktive, samtidig med at de lægger pres på værdiansættelsen af aktier. Markedsfremgangen er desuden blevet mere koncentreret omkring de største amerikanske teknologiselskaber. Det øger efter vores vurdering betydningen af en bred risikospredning både inden for aktier isoleret set men også på tværs af aktivklasser.
For obligationsinvestorer med fastforrentede papirer har rentestigningerne medført kurstab og rentefølsomme dele obligationsmarkedet er først nu ved at have indhentet tabene siden 2021. De højere renter giver til gengæld nu et bedre udgangspunkt for det fremtidige afkast, hvor man afhængig af risikoniveau kan opnå et langsigtet forventet afkast i intervallet 3 – 7 %.
Vi ser på baggrund af udviklingen i september ikke et behov for at justere eller på den korte bane afvige fra den langsigtede investeringsstrategi. Efter en periode med stærke afkast på dele af aktiemarkedet er der dog god grund til at være opmærksom på, at de højere renter har gjort alternativerne til aktier mere attraktive, herunder også de alternative aktivklasser hvor flere af aktivklasserne kan bidrage med både afkast og risikospredning til en aktieportefølje.
De seneste afkasttal
