I løbet af de sidste to år har jeg skrevet omfattende om seks strukturelle ændringer, der vil få en stadigt større indvirkning på verdensøkonomien og finansmarkederne. Krigen i Mellemøsten er en begivenhed, der understreger betydningen af eller påvirker flere af disse drivkræfter og bekræfter, hvordan investorer må navigere i et stadigt mere krævende landskab.
Hvilke faktorer ændrer investeringslandskabet?
Verden har altid været i forandring, men sjældent har der fundet så mange betydelige forandringer sted på samme tid – ændringer, der også vil påvirke måden, hvorpå investeringsporteføljer bør bygges op – ikke kun for afkast, men også for modstandsdygtighed. De seks drivkræfter er:
- Demografi: Den aldrende befolkning forstærkes af lave fødselsrater.
- AI: Store teknologiske omvæltninger gennem kunstig intelligens
- Statsgæld: Allerede skrøbelige offentlige finanser i mange lande er under stigende pres
- Geopolitik: Fra globalisering til fragmentering samt geopolitiske og politiske spændinger
- Energiomstillingen: accelererer på grund af behovet for forsyningssikkerhed, ikke klimahensyn
- Klimaforandringer: bliver politiseret og nedprioriteret, mens advarselslamperne blinker rødt
Hvordan kan Iran-krigen påvirke disse drivkræfter?
1) Demografi – en kommende flygtningekrise?
FN’s flygtningeagentur advarede tidligt efter krigens udbrud om, at mere end tre millioner iranere var internt fordrevne, og EU’s asylagentur har advaret om, at destabilisering i det iranske samfund kan udløse store flygtningestrømme. Iran har en befolkning på omkring 90 millioner, tre gange så mange som i Syrien, hvor borgerkrigen drev 6,7 millioner mennesker på flugt over en tiårig periode. Tyrkiet har 3,6 millioner syriske flygtninge og har bygget en mur for at begrænse immigration fra Iran. EU’s nye asylregler træder i kraft i juni, men kan risikere at blive stress-testet allerede fra starten. En mulig ny bølge af indvandring vil lægge pres på velfærdsbudgetterne i Europa og kan styrke støtten til højreekstreme partier.
2) Teknologisektoren rammes af energi- og heliumpriser
Qatar producerer en tredjedel af verdens helium, et element uden alternativer i produktionen af computerchips. Efter de iranske angreb på Ras Laffan-anlægget, er priserne på helium mere end fordoblet, og Sydkorea, som får to tredjedele af sin import af helium fra Qatar, har indført generelle rationeringsforanstaltninger. To af landets store virksomheder, Samsung og SK Hynix, som leverer computerchips til Apple, Nvidia og Tesla blandt andre, har gjort det samme.
Datacentre relateret til kunstig intelligens er tre til fem gange mere energikrævende end traditionelle datacentre. Med stigende olie- og gaspriser bliver energipriserne øget for aktører som Microsoft, Amazon og Google. At de store planlagte AI-investeringer gennemføres som planlagt, og at rentabilitetsforventningerne fra disse ikke svækkes, er af stor betydning for både den amerikanske økonomi og de globale aktiemarkeder.
Vil du vide mere om vores investeringsstrategi, så læs mere her.
3) Krigens pres lægger yderligere pres på de allerede pressede offentlige finanser
USA’s budgetunderskud er omkring seks procent af BNP, men omkostningerne forbundet med Iran-krigen vil forøge dette. Pentagon brugte 11,3 milliarder dollar alene i de første seks dage af krigen, og forsvarsministeren har bedt om yderligere bevillinger på 200 milliarder dollars. Til sammenligning kostede krigene i Afghanistan, Irak og Syrien i gennemsnit over 100 milliarder USD om året. Gennemsnitsprisen for benzin i USA har passeret 4 dollars pr. gallon, og Kongressen overvejer at suspendere benzinafgiften, hvilket vil reducere statens indtægter og øge budgetunderskuddet yderligere.
Financial Times rapporterer, at udenlandske centralbanker har solgt amerikanske statsobligationer ned til det laveste niveau siden 2012. Lande som Tyrkiet, Indien og Thailand sælger for at forsvare deres egne valutaer mod en stærkere dollar og dermed dyrere olieimport. USA må derfor låne flere penge samtidig med, at efterspørgslen efter amerikanske statsobligationer fra flere udenlandske aktører synes at falde.
4) Den geopolitiske fragmentering bliver stadig mere tydelig
Nedgangen i skibstrafikken gennem Hormuzstrædet påvirker også Kina, som normalt får omkring halvdelen af sine olieimport derfra. Selvom Kina har store oliereserver og kan øge importen af russisk olie, skaber det mere uenighed mellem USA og Kina. Trump har ved flere lejligheder også skabt usikkerhed i forholdet mellem USA og NATO, senest ved at klage over, at NATO-landene ikke er involveret i krigen. Amerikanske forsvarseksperter bekymrer sig om udtømningen af våbenlagre i USA, hvilket kan blive et problem i tilfælde af en fremtidig militær konflikt med Kina.
Politisk stabilitet kan også knyttes til fødevaresikkerhed. En tredjedel af verdens inputfaktorer til gødningsproduktionen passerer gennem Hormuz, og i mange lande kan dette true forårssåning og efterårsafgrøder. I værste fald kan det betyde fødevaremangel, i bedste fald kun prisstigninger. Optøjerne i forbindelse med det arabiske forår i 2010-2011 blev udløst af stigende brødpriser, og oprør på grund af høje fødevarepriser har tidligere væltet regeringer i Sri Lanka, Egypten og Sudan. Højere fødevarepriser kan også forstærke migrationspresset, bidrage til social uro og øge støtten til mere ekstreme politikere.
5) En af de globale vindere på aktiemarkedet det seneste år er vedvarende energi
En positiv konsekvens af geopolitisk fragmentering, krigen i Iran og andre forstyrrelser i globale forsyningskæder over de seneste 5-6 år er øgede investeringer i vedvarende energi. Ikke af klimamæssige årsager, men fordi fossile energikilder kræver køb og salg, transport over lange afstande og giver følsomhed over for geopolitiske begivenheder. Sol-, vind- og atomkraft produceres og forbruges i større grad lokalt, hvilket bidrager til øget energisikkerhed. Japan retter nu sin energipolitik mod atomkraft og selvforsyning, mens Sydkoreas præsident siger, at Iran-krisen er en god mulighed for at investere mere i vedvarende energi.
Historisk set har energiprisstigninger fungeret som acceleratorer for teknologisk innovation. Oliekrisen i 1973 bidrog til mere energieffektive biler, olieprisstigningen fra 2004 forstærkede udviklingen af solceller, mens krigen i Ukraine gjorde varmepumper populære i Europa. Iran-krigen kan føre til, at forsyningssikkerhed prioriteres gennem større investeringer i vedvarende energikilder.
6) Røde advarselslamper for klimaforandringer
For nylig offentliggjorde FN’s Meteorologiske Organisation sin rapport “State of the Global Climate”, hvor alle “nøgleklimaindikatorer” blinker rødt. Forskellen i Jordens energibalance, altså hvor meget varme der absorberes i forhold til den udledte varme, er rekordhøj. Elleve år i træk er der sat globale varmerekorder, og klimakampen mister opmærksomhed til fordel for geopolitik, krig og en politisk kulturkamp både i USA og Europa.
En mere uforudsigelig verden for investorer
Dette årti startede med en pandemi, efterfulgt af Ruslands invasion af Ukraine, som igen forstærkede en historisk stigning i inflation og renter. Så kom Trumps handelskrig og konfliktfyldte udenrigspolitik, og nu krigen i Mellemøsten. Begivenheder, der alle vil have varige følgevirkninger i det økonomiske landskab, som investorer må navigere i. Denne nye æra kan resultere i mere turbulent inflation end før – et argument for fortsat investering med det formål at bevare og øge pengenes købekraft. Øget uforudsigelighed taler for en endnu bredere risikospredning end før, snarere end at tage store sats i porteføljen.