En klog mand har udtalt, at den bedste måde at slippe af med ekstreme populister på, er at lade dem bevise deres inkompetence som magthavere. Trumps fejlslagne handelskrig risikerer at svække den amerikanske og globale økonomi. Finansmarkedernes reaktion vil afhænge af, om handelskrigen eskalerer, om tolden sænkes, og hvor Trumps smertegrænse ligger.
Hvorfor er Trumps målsætning forkert?
Begrundelsen for de udvidede toldsatser er at udligne en “uretfærdig og udnyttende” handelspraksis i andre lande, og som giver USA store handelsunderskud. Den metode, der anvendes til beregning af individuelle toldsatser, synes at være baseret på størrelsen af USA’s respektive underskud inden for detailhandelen. Toldtariffernes niveau har til formål at kompensere for underskuddet på lang sigt. Argumentet tager ikke højde for, at forskellige lande har forskellige fordele ved produktion af forskellige varer, f.eks. har Vietnam bedre betingelser for at producere sneakers end USA, og bananer skal importeres, fordi de ikke kan produceres i USA. Vietnam er et af de lande, der rammes hårdest, fordi landet køber få varer af USA, dermed har de et stort handelsoverskud overfor USA. I betragtning af de meget forskellige økonomiske forhold i de to lande, ønsker Trump så virkelig, at alt tøj, sneakers, elektronik og møbler skal fremstilles i USA i stedet for i Vietnam?
Globalisering og udnyttelse af gensidige konkurrencemæssige fordele har været afgørende for velstandsstigningen i mange lande gennem mange årtier. Denne globalisering har også bidraget til, at USA har styrket sin position som verdens største økonomi og har de mest velfungerende finansielle markeder. Den kendsgerning, at et andet land eksporterer mere til USA, end USA eksporterer tilbage, er derfor ikke ensbetydende med uretfærdighed eller udnyttelse. Bør en virksomhed A, der køber varer eller tjenesteydelser af en virksomhed B, f.eks. også kræve, at virksomhed B er kunde hos virksomhed A – og at værdien af gensidige transaktioner skal være den samme i retfærdighedens navn? Det hænger jo ikke sådan sammen.
Hvad bliver de økonomiske konsekvenser?
Indførelsen af protektionisme og handelshindringer bidrager til højere priser på råvarer og produkter, som i vid udstrækning betales af privatpersoner og virksomheder. Toldbarrierer fungerer således som en ekstra skat og kan dæmpe efterspørgslen og den økonomiske aktivitet. Samtidig vil lavere økonomisk vækst kombineret med højere inflation gøre det sværere for centralbankerne at sænke styringsrenterne. Handelskrige skaber stor usikkerhed blandt privatpersoner, virksomheder og politikere og kan være medvirkende til, at større indkøb eller investeringer udskydes, hvilket kan forstærke de negative følgevirkninger.
Trumps protektionisme risikerer at forstærke en allerede svag udvikling i den amerikanske økonomi. Undersøgelser viser, at både privatpersoner og virksomheder er blevet mere pessimistiske. Der er tegn på, at virksomhederne er mindre villige til at ansætte, at husholdningerne forventer højere inflation, og at forbruget er svækket. Flere investeringsbanker skriver, at de ser en øget risiko for en meget svagere vækst i USA, Europa og Asien.
Udviklingen fremover vil afhænge af, om det lykkes politikerne at forhandle toldsatserne ned, eller om vi får en yderligere eskalering. Jo længere handelskrigen varer, og jo højere toldsatserne bliver, jo større negative virkninger må vi forvente at se.
Samtidig vil de økonomiske konsekvenser blive påvirket af, hvordan valutakurserne tilpasser sig de nye toldsatser. Hvis eksportlandenes valutakurser falder i forhold til den amerikanske dollar, vil priserne på deres eksportvarer isoleret set stige mindre i pris for de amerikanske importører. I teorien vil toldsatser derfor bidrage til en stærkere dollar og hjælpe importører og forbrugere i USA. Indtil videre ser vi dog en svagere dollar, primært fordi investorerne frygter økonomisk svækkelse i USA og dermed lavere renter. En svagere dollar bidrager derfor til at forstærke inflationseffekten i USA.
Et større fald på aktiemarkedet og/eller en kraftig nedtur i den amerikanske økonomi kan øge muligheden for, at Trump vil ændre sin politiske retning. Stigende priser, stigende arbejdsløshed og faldende støtte blandt hans kernevælgere kan påvirke hans beslutninger.
Den fjendtlige retorik fra USA gør, at vi allerede nu ser tegn på, at eksportorienterede økonomier er på udkig efter alternative markeder. Det kan bane vejen for nye handelsaftaler og mindre afhængighed af USA.
Hvad kan konsekvenserne blive på de finansielle markeder?
Det var på forhånd forventet, at der ville komme flere toldsatser, så nogle var allerede indregnet, nok især på det amerikanske aktiemarked. Omfanget af toldbarrierer var dog mere omfattende end forventet, og vi ser derfor de negative markedsreaktioner.
Der er fortsat grund til at forvente turbulente markeder forude. Der er risiko for, at indikationer på en svagere økonomisk udvikling vil påvirke indtjeningsforventningerne, og der kan være øget frygt for recession i en række lande. At Trumps planer nu er offentliggjort, kan omvendt give investorer og virksomheder et strejf af forudsigelighed. Uden nye negative overraskelser kan dette have en stabiliserende effekt på markedsudviklingen.
De nye toldsatser træder i kraft den 9. april, mens de 10 procent, der vil blive opkrævet på al import, indføres den 5. april. Det kan tolkes som, at Trump åbner op for forhandlinger, før alle tiltag er endelige indført. Enhver positiv nyhed relateret til forhandlinger vil blive opfattet som gode nyheder af investorer.
Husk også, at øget skepsis over for amerikanske politikere ikke direkte bør udmønte sig i modstand mod amerikanske aktier. På trods af det fremherskende politiske kaos er der meget, der tyder på, at USA ikke bør undervurderes som en langsigtet investering. Der er ikke tegn på overophedning i økonomien, og der er strukturel mangel på arbejdskraft, som kan begrænse, hvor meget arbejdsløsheden stiger. Begge faktorer begrænser, hvor slemt det kan blive. Både husholdninger og store virksomheder har langt sundere økonomi end før finanskrisen, og centralbanken har kapacitet til at sænke styringsrenterne.
Frygtindekset for S&P 500 (VIX-indekset) giver et billede af forventede kursudsving i løbet af de næste 30 dage. I øjeblikket ligger den på 27 procentpoint, hvilket er lavere end niveauet tidligere i marts, hvor Trump sagde, at han ikke kunne udelukke recession. Med andre ord et udtryk for bekymring, men ikke panik. Til sammenligning nåede VIX-indekset 65 procentpoint under pandemien.
Hvordan håndterer man dette som langsigtet investor?
Tror du, at det globale erhvervsliv og det nuværende økonomiske system vil overleve en periode med handelskrig, og har du en længere tidshorisont for investeringer end 4-5 år? Forudsat, at du også har en portefølje med en god risikospredning, taler det for at holde fast i strategien. Alternativt vil være at sælge ud og vente på bedre tider, men hvornår er så tiden at gå ind igen?
Under finanskrisen vente aktiemarkederne allerede i 2009, mens arbejdsmarkedet i USA først blev forbedret et godt stykke ind i 2010. I 2020 vendte aktiemarkedet efter få uger, selvom frygten for en verdensomspændende pandemi stadig dominerede aviserne. Det kan være en nem beslutning at sælge i frygt for, hvad der kan ske, men det vil altid være følelsesmæssigt krævende at skulle købe midlerne tilbage igen, når priserne er steget.
Aktiemarkederne er faldet kraftigt på nyheden, men det betyder også, at det, vi indtil videre ved om mulige negative effekter af tolden, er indregnet i aktiekurserne. For at markedet kan falde yderligere, skal tingene blive værre. Heldigvis kan de også blive bedre, måske ikke lige med det samme, men over tid.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt