Politikkens rolle i klimakampen er mindre, end du tror

Skrevet af Philip Mitchell

2024 er et vigtigt år for demokratiet med 50 valg og over halvdelen af verdens befolkning, der stemmer. Men hvad med klimaet – er det politiske beslutninger eller virksomheder, der har magten til at gøre en indsats for klimaet? Philip Mitchell, Senior Sustainability Advisor hos Formue, nævner her fire argumenter for, at virksomhedernes indflydelse kan være mere afgørende.

I år kan over halvdelen af verdens befolkning stemme, når der afholdes valg i 50 lande. Det gør 2024 til et stort år for demokratiet, men er det et år, der betyder noget for klimaet? I nogle tilfælde er “supervalgåret” præget af et positivt syn på klimaforandringer og handling. I Brasilien har veteranen Luiz Inácio Lula da Silva, som vendte tilbage til præsidentposten i 2023, for eksempel allerede halveret skovrydningen, og i Storbritannien har oppositionslederen (som er favorit til at vinde næste valg) støttet større grønne investeringer end den nuværende premierminister.

I USA vækker udsigten til en ny republikansk leder frygt blandt klimaaktivister. Trump trak som bekendt USA ud af Paris-aftalen og kaldte for nylig klimaforandringerne for “et opdigtet problem”. I Indien forventes premierminister Narendra Modi at blive ved magten. Efter øgede investeringer i kulkraft, ligger niveauet nu 9 gange højere end landets investeringer i vedvarende energi.

Politik eller ingen politik ved roret

Spørgsmålet er, om politiske ændringer i demokratiske lande bidrager til at nå FN’s klimamål om netto-nuludledning eller klimaneutralitet i 2050 på globalt plan? Diagrammet nedenfor viser tydeligt (selvom 2020 var en undtagelse påvirket af COVID-19-pandemien), at højreorienterede klimafornægtere som Trump (2016-2020) og Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro (2019-2022) har haft en begrænset indflydelse på at vende tendensen til reduktion af kulstofemissioner per indbygger i de lande, de regerede.

CO2-udledning pr. indbygger (akkumuleret ændring siden 2015) Kilde: Our World in Data, Global Carbon Budget (2023).

Men politisk vilje og lovgivning spiller utvivlsomt en nøglerolle i at forme adfærd og påvirke bæredygtig forandring. To konkrete eksempler på klimapolitiske foranstaltninger med direkte og mærkbar indvirkning på emissionsreduktion over tid er USA´s Inflation Reduction Act (IRA) med klimavenlige subsidier og EU´s CO2-afgifter med en CO2-grænsejusteringsmekanisme (CBAM, Carbon Border Adjustment Mechanism). Deltagelsen af 70.000 mennesker ved FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai sidste år er et stærkt eksempel på den brede tro på, at politiske tiltag har betydelig indflydelse.

Klimakraft i virksomhedernes adfærd

Samtidig er der stærke argumenter for, at ændringer i virksomhedernes adfærd kan være endnu mere indflydelsesrige i forhold til at forme det langsigtede landskab for CO2-udledninger, både på udviklede markeder og udviklingsmarkeder – her er fire af disse argumenter:

1. Profitmotiv og innovation

Virksomheder er primært optaget af at skabe overskud, men de anerkender også, at de ved at implementere miljøvenlig praksis kan styrke deres konkurrenceevne og langsigtede rentabilitet. Ved at innovere inden for områder som vedvarende energi, ressource effektivitet og bæredygtige forsyningskæder kan virksomhederne ikke blot reducere deres miljøpåvirkning, men også opnå omkostningsbesparelser og forbedre deres brands omdømme. At være miljøbevidst er ikke kun en moralsk forpligtelse; det er også en strategisk nødvendighed for at sikre langsigtet succes.

2. Pres fra interessenter

Aktionærer, kunder og medarbejdere forventer, at virksomheder gør noget konkret ved miljøspørgsmål. Udviklingen af socialt ansvarlige investeringer og et mere bevidst forbrug, har presset virksomhederne til at revurdere deres strategier og tilpasse dem til samfundets forventninger. Men i USA har der for nylig været en politisk kamp om ESG-investeringer, hvor nogle stater har taget retslige skridt mod fondsforvaltere, der fremmer ESG-baserede investeringer af politiske årsager. På trods af denne retslige tvist, er det usandsynligt at vil bremse den overordnede bevægelse mod mere ansvarlig adfærd, hvilket tydeligt ses i det stigende antal virksomheder, der sætter videnskabeligt baserede klimamål som f.eks. netto-nuludledning, som vist i diagrammet nedenfor.

Virksomheder med SBTi-mål vokser hurtigt. Kilde: Science Based Targets Initiative

3. Forsyningskæder på globalt plan

Den tæt forbundne globale økonomi betyder, at virksomheder i stigende grad står over for risici relateret til klimaforandringer og miljøforringelser. Forstyrrelser i forsyningskæderne, udløst af ekstreme vejrforhold eller mangel på ressourcer, kan føre til alvorlige økonomiske konsekvenser. For at afbøde disse risici anerkender virksomhederne vigtigheden af at opbygge modstandsdygtighed gennem bæredygtig praksis og reducere deres afhængighed af begrænsede ressourcer.

4. Virksomhedsledelse og gennemsigtighed

Ændringer i den måde, virksomheder handler på, påvirkes også af ændringer i corporate governance-strukturer og et øget fokus på gennemsigtighed. Virksomheder inkorporerer bæredygtighedsmål i deres kerneforretningsstrategier og rapporteringsprocesser. Dette er påvirket af lovændringer, som f.eks. direktivet om bæredygtighedsrapportering i EU, men også af pres fra interessenter som nævnt tidligere.

Elefanten i rummet

Den ikke-demokratiske elefant i rummet er Kina, som i øjeblikket står for omkring en tredjedel af verdens udledninger (dobbelt så meget som USA) som følge af landets omfattende brug af kulenergi. Man behøver blot at se på forskellene mellem aktiemarkederne i Kina og Indien i de senere år for at forstå, hvordan investorer “stemmer med fødderne” om virksomhedernes langsigtede udsigter gennem de investeringer, de foretager. Selvom Kina er verdens førende leverandør af elbiler, vind- og solenergi, bliver det interessant at se, om det er den globale efterspørgsel efter kinesiske produkter eller politisk indflydelse, der vil have størst indflydelse på Kinas fremtidige udledninger.

Ved fortsat at prioritere miljømæssig ansvarlig praksis er der en god chance for, at det vil have en afsmittende effekt på CO2-udledningen, som opvejer effekten af kortsigtede politiske ændringer. Selvom politiske initiativer og rammer er vigtige i kampen mod klimaforandringer, er den måde, virksomhederne handler på, en stærk faktor, der vil påvirke de fremtidige CO2-udledninger.

Ønsker du at komme i kontakt med Formues specialister inden for bæredygtighed? Klik her

Del artikel

Philip Mitchell Senior Sustainability Advisor

Philip har arbejdet i finansbranchen i over 26 år og siden 2019 med særligt fokus på bæredygtighed. Han er en del af Formues Nordic Sustainable Ownership Center og rådgiver finansielle kunder om Net Zero-planlægning, regulatorisk rapportering og engagement.

Kontakt os