Mange kender til investeringer i børsnoterede aktier via aktiefonde og i obligationer via obligationsfonde. I de senere år har flere og flere investeret en del af deres investeringsportefølje i alternative investeringer, herunder på Private Equity. I en nylig analyse har investeringsbanken Goldman Sachs analyseret den aktuelle tilstand på disse markeder uden for børsen og udsigterne for fremtiden.

Større forskelle mellem forvaltere på private markeder

Før man overvejer at investere i alternative investeringer generelt, og i Private Equity i særdeleshed, er det vigtigt at gøre sig klart, at forskellene i afkast mellem fonde og forvaltere er meget større end i aktiefonde eller obligationsfonde. Det skyldes, at alternative investeringsfonde har større frihedsgrader med hensyn til, hvad de investerer i, og at resultaterne er mere afhængige af viden, erfaring og netværk. Ifølge J.P. Morgan har forskellen mellem de svageste 25 procent (svageste fjerdedel) af amerikanske aktiefonde og de bedste 25 procent (bedste fjerdedel) over historiske tiårsperioder kun været 1,9 procent om året. Den svageste gruppe leverede et gennemsnitligt årligt afkast på 7,4 procent, mens den bedste gruppe leverede 9,3 procent. For amerikanske private equity-forvaltere var forskellen næsten 21 procent, hvor fondene i den svageste fjerdedel leverede et gennemsnitligt afkast på 4,3 procent om året, mens den bedste fjerdedel leverede et afkast på 25 procent om året.

Hvis man vil investere i alternative investeringer, er det derfor afgørende at vælge gode forvaltere. Det kan være en udfordring at få adgang til de bedste miljøer, og mange af dem har kun institutionelle kunder. I alternative investeringer har der historisk set været en langt større sandsynlighed for, at gode forvaltningsresultater bliver fastholdt, end det er tilfældet med f.eks. almindelige aktiefonde.

Goldman Sachs (GS) om status for investeringer uden for børsen:  

 1.) Hvad har forskellen i afkast været mellem børsnoterede og Private Equity?

GS påpeger, at selv om der har været et generelt merafkast i de private markeder efter finanskrisen, har det været relativt lille. Forskellene til fordel for private markeder er dog steget igen efter pandemien. Private Equity (PE) fremhæves som hovedårsagen til dette, og ifølge GS har amerikansk PE genereret et årligt gennemsnitligt afkast efter omkostninger på tre procent over amerikanske børsnoterede aktier i de seneste ti år, og fem procent årligt merafkast i de seneste tyve år. Det noget lavere merafkast efter finanskrisen skyldtes høje afkast på aktiemarkedet, snarere end svage afkast for PE.

GS skriver også, at PE normalt har givet højere afkast end aktier i de fleste økonomiske scenarier. Merafkastet er dog steget i perioder med høj inflation og stigende renter. Stigende renter fører normalt til lavere værdiansættelser af børsnoterede aktier, mens PE-forvaltere ikke er tvunget til at nedskrive værdier så ofte, eller i samme omfang. Privatejede virksomheder har også større fleksibilitet med hensyn til deres finansieringssituation. Merafkastet for PE har historisk set været størst i perioder, hvor inflationen er på vej ned fra et højt niveau, ifølge rapporten.

Analytikerne hos GS bemærker, at det kan være svært at sammenligne private investeringer direkte med børsnoterede selskaber. Prisbevægelserne udjævnes på private markeder på grund af mindre hyppige værdiansættelser. Desuden dækker gennemsnitstal for afkastet på alternative investeringer over store forskelle mellem forskellige forvaltere. Mens aktiefondes afkast primært påvirkes af den generelle markedsudvikling, påvirkes PE-investeringer i højere grad af forvalternes operationelle indflydelse på de virksomheder, de investerer i.

Der har været en øget interesse for private equity-investeringer. Hvorfor er interessen for at investere i virksomheder uden for børsen steget så meget i de senere år?

Læs mere om private equities her.

2.) Er børsnoterede eller privatejede aktier de mest fornuftigt prissatte?   

Over tid udvikler værdiansættelsen af PE sig i samme retning som for børsnoterede aktier. Årene efter finanskrisen var præget af pengetrykning og faldende renter, hvilket pressede prisfastsættelsen op. Der kan dog være perioder, hvor PE afviger fra børsnoterede aktier på dette område, især når der sker hurtige ændringer i risikovilligheden på markedet, eller når betydningen af likviditet i investeringer øges. Goldman Sachs mener, at optimisme i forbindelse med kunstig intelligens har bidraget til, at amerikanske børsnoterede aktier nu virker dyrere end amerikansk private equity.

Et nøgleområde inden for PE er buyout-fonde, som rejser penge til at købe modne virksomheder med etablerede forretningsmodeller. I modsætning til aktiemarkedet, hvor amerikanske aktier normalt er højere prissat end europæiske aktier, har prissætningen af PE-opkøb i Europa været højere end i USA. Det kan hænge sammen med, at en relativt stor del af de højt vurderede teknologivirksomheder i regionen ikke er børsnoterede. I tredje kvartal er PE-transaktioner i både USA og Europa blevet foretaget til generelt lavere værdiansættelser, hvilket isoleret set tyder på et øget fremtidigt afkastpotentiale.

3.) Hvilke private markeder er de mest populære?   

Siden pandemien er investeringerne i private markeder steget dramatisk. GS anslår, at forvaltere på tværs af Private Equity, venturekapital, fast ejendom, private credit, infrastruktur og råvarer har i alt 4.000 milliarder USD i ikke-investerede aktiver, såkaldt “tørt krudt”. De samlede aktiver under forvaltning er nået op på 13.000 milliarder dollars. PE står for omkring 60 procent af kapitalen, mens venturekapital (tidlige investeringer) har oplevet den hurtigste vækst i løbet af de seneste fem år, med en stigende andel relateret til kunstig intelligens. Den næst hurtigste vækst i ny kapital siden 2020 har været inden for private credit. Indtil videre i år er der dog rejst 40 procent færre nye penge til PE, ejendom, private credit og infrastruktur end i topåret 2021. Det skyldes en masse “tørt krudt” og mere krævende markedsforhold.

4.) Hvor attraktivt er det at investere i private credit?

Siden pandemien er de samlede aktiver i private credit steget med gennemsnitlig 12 procent om året. Udsigten til højere renteafkast generelt kan bidrage til, at denne tendens fortsætter. Private credit har en tendens til at stige i popularitet blandt virksomheder, der har brug for at låne penge, når de økonomiske forhold er krævende. Det skyldes blandt andet, at det kan være sværere at få finansiering fra banker og obligationsmarkedet.

Der er en stigende tendens til, at private equity-aktører skaffer finansiering fra private credit-forvaltere. Ifølge GS har private credit klaret sig bedre end børsnoterede erhvervsobligationer i turbulente markedsperioder. Årsagen kan være, at private lån giver bedre fleksibilitet for både långiver og låntager, idet begge parter har incitament til at finde løsninger i tilfælde af betalingsproblemer. Private credit-lån har normalt variabel rente, hvilket for investorerne begrænser kurseffekten af ændringer i markedsrenterne. Stigende markedsrenter resulterer i et fald i kursen på fastforrentede obligationer.

Ifølge GS kan variable renter blive en udfordring for private credit-låntagere, hvis det høje renteniveau i økonomien fortsætter. Sandsynligheden for misligholdelse af lån vil stige, især i en recession. Men da private credit-forvaltere har tendens til at foretage meget grundige vurderinger af låntagernes kreditrisiko og kan have strengere betingelser knyttet til lånet, er der ikke større sandsynlighed for tab på det private gældsmarked end på det børsnoterede marked. GS påpeger, at private credit kan klare sig bedre end private equity i en recession, fordi lån prioriteres over egenkapital i virksomhedernes kapitalstruktur. Det aktuelle afkast i private credit er i øjeblikket over 11 procent.

Læs om Ares Management, hvor Formues kunder er investeret i to private credit-fonde.

5.) Hvem er de største investorer på de private markeder? 

Ud over fondsløsninger, der investerer i alternative investeringer, har Family Offices konsekvent den højeste andel af deres porteføljer på de globale private markeder. Herefter følger institutionelle og langsigtede investorer som statslige investeringsfonde og pensionsfonde. Disse aktører har ofte en god balance mellem børsnoterede og alternative investeringer. Når det gælder investeringer uden for børsen, har disse aktører den største allokering til fast ejendom og private equity, mens privat credit ofte udgør mindre end fem procent af porteføljerne. Hedgefonde bruges i stigende grad til at opnå bedre risikospredning, ifølge Goldman Sachs.