Mange ser en aldrende befolkning og lavere fødselstal som en tikkende bombe under verdensøkonomien.
Demografi er også én af de seks drivkræfter i det, jeg kalder en ny økonomisk æra. Men Goldman Sachs udfordrer pessimismen i en ny rapport – og konklusionen er overraskende optimistisk.
Tager vi fejl om den kommende demografiske krise?
Vi lever længere. Vi lever sundere. Og vi arbejder længere. Det er en undervurderet tendens med stor økonomisk betydning. Goldman Sachs’ nye analyse “The Path to 2075” vender bekymringerne om demografisk kollaps og “ældrebølge” på hovedet. Budskabet er klart: En aldrende befolkning behøver ikke nødvendigvis være en byrde – hverken for økonomien eller for politikerne.
Fra demografisk dommedag til langsigtet mulighed
At gennemsnitsalderen i verden vil stige markant i de kommende år og årtier, er ofte blevet fremstillet som en økonomisk trussel – både af mig og mange andre. Flere pensionister kan betyde højere offentlige udgifter til sundhed, sociale ydelser og pensioner, og færre erhvervsaktive til at sikre skatteindtægter. Det er rigtigt, at andelen af befolkningen i den såkaldte arbejdsdygtige alder (15–64 år) i de udviklede økonomier er faldet fra 67 procent i år 2000 til 63 procent i dag – og forventes at falde videre til 57 procent inden 2075. Selv i vækstøkonomier forventes andelen at falde fra 66 til 61 procent i samme periode.
Men denne udvikling skal ses i lyset af to samtidige tendenser: stigende gennemsnitlig levealder og bedre helbred i en høj alder. I 1950 var den globale forventede levetid 62 år – i dag er den 75. I de udviklede økonomier er tallene endnu mere slående: fra 72 år i 1975 til 82 i dag. Samtidig viser en ny, omfattende undersøgelse fra IMF, at en 70-årig i 2022 havde samme kognitive evner som en 53-årig i år 2000. Ifølge IMF har nutidens 70-årige også samme fysiske forudsætninger som en 56-årig i år 2000.
Med andre ord: “70 er det nye 53”.
Ønsker du et bedre alternativ til private banking? Kontakt os for en uforpligtende samtale.
Et længere og mere produktivt arbejdsliv
Den bedste løsning på de økonomiske udfordringer ved en aldrende befolkning er hverken højere skat eller nedskæringer i offentlige udgifter – men at flere af os arbejder længere. Et andet positivt fund i rapporten er, at mens den forventede levetid i de udviklede økonomier er steget med 5 % siden 2000, er den effektive erhvervsaktive periode steget med 12 %, fra 34 til 38 år. Arbejdsstyrkens deltagelse – målt som andel af den samlede befolkning – er steget fra 46 til 48,3 %, selvom den demografiske arbejdsstyrke (15-64 år) er faldet.
Dette er sket stort set uafhængigt af ændringer i pensionslovgivningen og den officielle pensionsalder – og tyder på, at vi frivilligt vælger at arbejde længere, så længe vi har den mentale og fysiske kapacitet til det.
Kan opveje lavere fødselstal
Rapporten viser, at den globale fertilitetsrate er faldet fra 5,4 børn pr. kvinde i 1963 til 2,1 i dag. I de udviklede økonomier er fødselsraten faldet fra 1,9 i 1973 til 1,5, og i vækstøkonomier fra 4,6 til 2,2. En global fødselsrate på 2,1 betragtes som “erstatningsniveauet”, dvs. det niveau der skal til for at opretholde befolkningsantallet. Justeret for stigende levealder indikerer rapporten dog, at en fødselsrate på 1,6–1,7 kan være tilstrækkelig.
FN forventer stadig vækst i verdens befolkning – fra 8 milliarder i dag til ca. 10,3 milliarder i 2075 – selv med lave fødselstal.
Store økonomiske konsekvenser: Arbejdsmarked, sundhed og produktivitet
-
Modvirker lavere arbejdsstyrke: Hvis vi forlænger arbejdslivet med 4–5 år (hvilket allerede sker), kan vi opveje konsekvenserne af faldende fødselsrater og mindre vækst i arbejdsstyrken. Det kan hjælpe stater med at opretholde skatteindtægter og balancere udgifterne ved en ældre befolkning.
-
Sundhed og livskvalitet: Brancher inden for sundhed, medicin og teknologi, der forlænger livet og funktionalitet, har stor fremtid. Efterspørgslen handler ikke kun om pleje, men også om aktiv aldring. I dag er der 200 mio. mennesker over 65 i vestlige økonomier. I 2050 vil tallet være 330 mio. 1/5 af verdens befolkning vil være over 60, og ifølge McKinsey vil denne gruppe stå for ¼ af verdens forbrug – en fordobling siden 1997.
-
Produktivitet og AI: Teknologiske fremskridt – især inden for kunstig intelligens og robotteknologi – kan styrke produktiviteten på tværs af aldersgrupper. En rapport fra Bank of America forudsiger, at der i 2040 vil være 100 milliarder AI-agenter i verden – digitale assistenter og robotter, som hjælper med både mentale og fysiske opgaver.
På tide med demografisk optimisme
Goldman Sachs-rapporten viser, at verden allerede befinder sig midt i en ny demografisk æra – men vi tilpasser os bedre, end mange havde forventet. At vi lever længere, holder os friskere og kan arbejde længere, kan have store positive økonomiske effekter. Rapporten afsluttes med ordene: “In a world with a growing number of seemingly intractable problems – from climate change to economic populism – population ageing is one less thing to worry about. Living longer is really a good thing.” Måske lidt for optimistisk – men under alle omstændigheder forfriskende med lidt udelt optimisme.
Kilder:
Goldman Sachs Global Investment Research, “The Path to 2075”, maj 2025
Bank of America Global Research: “The Artificial Intelligence Dictionary”, maj 2025
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt