Afgørelse om bobestyrers salær understreger behovet for helhedsrådgivning

En nylig afgørelse fra Østre Landsret har bl.a. sat fokus på bobestyrers salær i forbindelse med behandling af dødsboer. En klage over bobestyrerens ret til et forhøjet salær blev underkendt, og sagen illustrerer de komplekse juridiske og økonomiske problemstillinger, der kan opstå under behandlingen af et dødsbo.

Kendelsen illustrerer også vigtigheden af korrekt rådgivning når det handler om afgiftsfri gaver til nærtstående.

Om afgørelsen

Bobestyreren i et dødsbo havde undersøgt en række nedskrivninger på familiegældsbreve, udstedt en del år tilbage fra afdøde til dennes børn. Nedskrivningerne var sket ved at afdøde havde overført afgiftsfri gaver til bl.a. afdødes svigerbørn. Gaverne var blevet overført kontant til svigerbørnene, der straks gav beløbet videre til deres respektive ægtefæller – dvs. afdødes børn. Børnene overførte imidlertid med det samme pengene til deres forældre som afdrag på gældsbrevene.  Altså en ren cirkulær transaktion, idet gaverne til svigerbørnene endte tilbage hos gavegiver.

Bobestyrer vurderede, at der ikke var tale om reelle gaver, og at der derfor skulle betales arveafgift (boafgift) af beløbet.  Bobestyreren opkrævede endvidere et højere salær end tidligere anslået, som følge af sit ekstra arbejde. Begge dele blev påklaget af arvingerne.

Ankeinstansen vurderede, at bobestyreren havde ret til det øgede salær på baggrund af den ekstra indsats og kompleksitet i boets behandling. De gav endvidere bobestyrer medhold i, at der ikke var tale om reelle gaver.

Undgå uforudsete omkostninger

Afgørelsen er et godt eksempel på, hvordan et dødsbo kan blive økonomisk belastet af uventede forhold, der kunne være undgået med den rigtige rådgivning. For mange familier og arvinger kan sådanne sager skabe unødig økonomisk usikkerhed og belastning i en i forvejen svær tid.

Afgørelsen illustrerer også at man med den rette rådgivning kunne have sparet mange penge – både i relation til afgift og salær til bobestyrer.

Hvorfor helhedsrådgivning med Formue Danmark er løsningen

Hos Formue Danmark arbejder vi målrettet med helhedsrådgivning, der omfatter bl.a. formue-rådgivning, investeringsrådgivning og rådgivning i relation til arv og dødsbobehandling. Det betyder, at vi ikke blot hjælper med investeringerne, men også sikrer at der er styr på juridiske og skattemæssige forhold, arveplanlægning og økonomisk planlægning – fra start til slut.

Ved at anvende Formue Danmark som rådgiver får du:

  • Klarhed og forudsigelighed omkring alle omkostninger så der ikke opstår overraskelser.
  • Optimering af skatte- og afgiftsforhold, som kan reducere dødsboets økonomiske belastning.
  • Løbende koordinering mellem investering, regnskab, skat og bobehandling, hvilket sikrer en sammenhængende og effektiv proces.
  • Professionel rådgivning i relation til hele dødsboet, hvor vi følger processen fra behandling af dødsbo til endelig udlodning til arvingerne.

Undgå problematikker som i afgørelsen – kontakt Formue Danmark

Den omtalte afgørelse viser tydeligt behovet for rådgivning, da der let kan opstå uforudsete forhold ved behandling af dødsboer.

Havde arvingerne i sin tid modtaget korrekt rådgivning omkring mulighederne for at give afgiftsfri gaver, havde situationen været undgået.

Hos Formue Danmark hjælper vi med at skabe tryghed for dig og din familie – fra investering til generationsskifte og dødsbobehandling.

Vi anbefaler, at du kontakter os, hvis du ønsker en gennemarbejdet, helhedsorienteret løsning, hvor vi rådgiver om både din formue, dine investeringer og behandling af dødsbo. Udfyld kontaktformularen – så hjælper vores specialister dig videre:






Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her.







Poul-Arne er Tax Director hos Formue.

Kontakt os