Efter et fald på over 20 procent siden midten af januar er oliemarkedet præget af usikkerhed både i forhold til udbud og efterspørgsel. Handelskrigen skaber bekymring og kan bremse verdensøkonomien og dermed efterspørgslen på olie. Derudover har landene i OPEC-samarbejdet varslet en overraskende produktionsstigning. Lavere oliepriser kombineret med en svagere amerikansk dollar kan isoleret set være positivt for verdensøkonomien.
Hvorfor øge olieproduktionen i et marked, hvor olieprisen falder?
Nyheden i begyndelsen af maj om, at OPEC+ – en gruppe bestående af 23 olieproducerende lande med Saudi-Arabien og Rusland i spidsen – vil øge olieproduktionen, kom som en overraskelse og førte til et markant fald i olieprisen. Analytikere hos Gavekal Research finder dog argumentationen bag beslutningen en smule speciel, da Saudi-Arabien muligvis ønskede at sende et signal til OPEC-medlemmer som Irak og Kasakhstan, der ikke har været tilstrækkeligt disciplinerede i forhold til at overholde de aftalte produktionskvoter. Målet kan have været at synliggøre de negative konsekvenser af manglende disciplin og dermed forsøge at bevare kartellets langsigtede sammenhold.
Øget produktion afspejler også en kamp om markedsandele
Goldman Sachs tolker beslutningen som et udtryk for, at Saudi-Arabien ønsker at ændre strategi – fra at prioritere kontrol over olieprisen til en mere langsigtet strategi med det formål at sikre egne markedsandele. Lavere oliepriser kan trods alt bidrage til at begrænse væksten i den amerikanske skiferolieproduktion. Goldman Sachs forventer, at prisen på Brent-olie i gennemsnit vil ligge på 60 dollar pr. tønde resten af 2025 og 56 dollar i løbet af 2026.
Mere olie på markedet vs. recessionsfare i USA
Olieproduktionen er stigende – ikke kun hos OPEC+, men også i lande som Brasilien og Guyana. USA er for længst blevet verdens største olieproducent, efter at skiferolierevolutionen tog fart i 2011. Dengang producerede USA omkring 5 millioner tønder om dagen, mod 13,4 millioner tønder i dag. Hvis denne tendens fortsætter samtidig med, at verdensøkonomien holder tempoet, forventer flere olieanalytikere et udbudsoverskud i andet halvår. Det kan lægge yderligere pres på oliepriserne.
På efterspørgselssiden er det især den amerikanske økonomi, der følges nøje – ganske enkelt fordi USA er verdens største forbruger af olie og står for omkring en femtedel af det samlede globale forbrug. Den usædvanligt høje usikkerhed omkring Trumps politik og handelskrig har øget risikoen for recession i USA – altså en periode, hvor den økonomiske aktivitet og dermed energiforbruget falder markant. Meget tyder på, at den amerikanske økonomi vil blive hårdere ramt end andre lande af de høje toldsatser, især dem rettet mod Kina.
Goldman Sachs vurderer sandsynligheden for en recession i løbet af de næste 12 måneder til 45 %, mens andre vurderer den som langt højere. Indtil videre har nøgletal fra USA vist god modstandsdygtighed, men det kan skyldes, at både private og virksomheder har skyndt sig at foretage køb og investeringer inden toldsatserne trådte i kraft. De negative effekter forventes i højere grad at kunne ses i tallene i de kommende uger og måneder. Jo længere usikkerheden varer, og toldsatserne fastholdes, desto større kan de negative konsekvenser blive. Gavekal Research vurderer, at det globale olieforbrug i en recession kan falde med én til to millioner tønder om dagen – noget, der historisk har fået olieprisen til at styrtdykke.
Faldende oliepris står i kontrast til stigende aktiemarkeder
Olieprisen er faldet samtidig med, at de globale aktiemarkeder har vist styrke i anden halvdel af april. Hvor lavere oliepriser kan tolkes som et signal om lavere økonomisk vækst, afspejler stigende aktiekurser oftere økonomisk optimisme. At to markeder kan sende to forskellige signaler om fremtiden, kan skyldes, at nogle aktieinvestorer vurderer, at det værste er overstået, hvad angår politisk usikkerhed, mens aktørerne i oliemarkedet reagerer både på øget produktion og den fortsatte risiko for en økonomisk nedtur.
USA og Kina kan udnytte lavere oliepriser
Hvis olieprisen falder yderligere, øges sandsynligheden for, at lande som USA og Kina vil benytte lejligheden til at fylde deres strategiske olielagre op. Eventuelle nyheder om sådanne opkøb vil kunne sende et positivt signal og modvirke yderligere prisfald. Især de strategiske olielagre i USA har været genstand for debat, da de for nylig nåede deres laveste niveau siden midten af 1980’erne.
Efter Ruslands invasion af Ukraine tappede Biden-administrationen af disse lagre for at dæmpe stigningen i olieprisen, så amerikanske forbrugere blev skånet for en potentiel global energikrise. Lagrene blev også brugt til at holde brændstofpriserne nede op til midtvejsvalget i 2022. For de kinesiske myndigheder kan øgede råvarekøb – herunder olie – være en måde at sprede risikoen på og samtidig en del af en strategi om at reducere andelen af dollarreserver, der investeres i amerikanske statsobligationer.
Lavere oliepriser vil normalt også få olieselskaberne selv til at skrue ned for produktionen. Det kan begrænse, hvor meget ny olie der kommer på markedet, og dermed dæmpe prisfaldet. På sigt kan reduceret olieproduktion løfte prisniveauet, hvilket igen skaber incitament til øget produktion og lavere oliepriser. En fin lille runddans i oliemarkedet.
Lavere oliepris og svagere dollar kan støtte verdensøkonomien
Faldende oliepriser er ingen gave for lande, der er afhængige af olieeksport. For resten af verden kan lavere energipriser dog være positive – både for husholdninger, virksomheder og myndigheder. Kombineret med en svagere dollar over for mange andre valutaer betyder det, at olie, som prissættes i dollar på de vestlige markeder, bliver endnu billigere at købe. For eksempel er euroen styrket med cirka 8 procent over for dollaren siden årsskiftet. Målt i euro er olieprisen derfor faldet med 28 procent siden 15. januar.
En svagere dollar gør både kapital og råvarer billigere for store dele af verden og kan mindske presset på lande med høj dollargæld. Med stigende skepsis over for den amerikanske økonomi og politik ser vi, at mange internationale investorer ønsker at nedbringe deres investeringer i USA. Når mange andre valutaer styrkes i forhold til dollaren, øger det interessen for værdipapirer i andre markeder.
Oliepris vs. Donald J. Trump
Den amerikanske præsident har længe ønsket lavere olie- og energipriser som et middel til at få inflationen og renterne ned i USA. En svagere dollar er også en del af ambitionen, da det kan øge konkurrenceevnen for amerikanske eksportvirksomheder. Ikke desto mindre er de kræfter, der driver markedsudviklingen, næppe i overensstemmelse med administrationens hensigt. Hvis olieprisen falder som følge af frygt for recession i USA, og dollaren svækkes på grund af faldende tillid fra udenlandske investorer og myndigheder, kan de negative konsekvenser blive større end de positive – i hvert fald på kort sigt. Lavere oliepriser vil ganske vist blive godt modtaget af amerikanske forbrugere, men det hjælper næppe på humøret, hvis de samtidig mister deres job.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt