Efter en stærk stigning på de globale aktiemarkeder siden oktober 2023 er vi gået ind i en periode præget af mere bekymring og uro. Den svage udvikling, især for amerikanske teknologivirksomheder, begyndte allerede i midten af juli, men har i de seneste dage spredt sig til flere regioner, sektorer og aktivklasser.
Nedenfor lister jeg et par af drivkræfterne bag det der sker, nogle overvejelser om den fremtidige udvikling og hvordan man bør agere som langsigtet investor.
Drivkræfter bag kursfaldet
Det er en kompleks situation med flere faktorer, der delvist forstærker hinanden.
1. Stigende bekymringer om afkastet fra investeringer i AI
Der er en stigende bekymring for om de store investeringer i kunstig intelligens inden for teknologisektoren vil blive så profitable, som investorer har håbet på, og som tidligere har været afspejlet i kursstigninger og værdiansættelser af virksomhederne. Bekymringen blev forstærket af det faktum, at en af de største chipproducenter, amerikanske Intel, meddelte, at 15 procent af deres medarbejderstab skulle afskediges, og at kapitalinvesteringerne ville blive nedjusteret.
2. Tegn på svagere vækst i USA og begyndende recessionsfrygt
Økonomiske data fra de store økonomier, herunder USA, har været svagere end analytikerne havde forventet. I sidste uge var det især den amerikanske arbejdsmarkedsrapport der skuffede. Lavere vækst i antallet af nye job kan indikere, at virksomhederne oplever lavere efterspørgsel efter varer og tjenester og derfor afventer nyansættelser. At arbejdsløsheden steg til 4,3 procent, det højeste niveau siden oktober 2021, gav også pessimisterne vand på møllen.
Samtidig kom der i sidste uge nedslående signaler fra den amerikanske fremstillingsindustri, hvor en af de mest fulgte indikatorer, ISM-indekset, varsler en nedgang. Der er heller ikke overvægt af lyspunkter i den europæiske eller kinesiske økonomi, og de overordnede udsigter for den globale økonomi er dermed noget svagere. Det peger mod lavere inflation og renter, men investorer frygter nu, at den tidligere meget omtalte “bløde landing” nu er ved at blive hård.
Det kan være for tidligt at drage konklusioner om risikoen for recession baseret på en håndfuld svage nøgletal. Juli var præget af meget uvejr i USA, hvilket begrænsede strømmen af arbejdskraft. Arbejdsløsheden steg også i mindre grad på grund af afskedigelser, men mere fordi flere registrerede sig som jobsøgende, for eksempel nyankomne immigranter til USA. BNP-væksten i USA var solide 2,8 procent i andet kvartal, og en indikator peger på en vækst på godt over to procent i indeværende kvartal. Der er klare tegn på, at lavindkomstgrupper i USA kæmper med pris- og renteniveauer, og flere børsnoterede selskaber har rapporteret om faldende efterspørgsel. Indtjeningsvæksten for selskabernes overskud i S&P 500 for andet kvartal ser dog ud til at blive det højeste siden 2021, væksten i omsætningen er fortsat god, og profitmarginerne er høje.
3. Højere japanske renter og en stærkere japansk valuta har været dårlige nyheder for mange investorer
Årsagen er, at Japans nulrentepolitik er blevet udnyttet til at finansiere investeringer i andre lande, for eksempel investeringer i amerikanske teknologiselskaber. Da den japanske centralbank overraskende hævede styringsrenten, samtidig med at forventningerne om rentenedsættelser i USA stiger, er denne strategi ikke længere særlig lønsom. Det er ikke kun finansieringsomkostningerne, der er steget, men valutabevægelserne forstærker også modvinden. Da mange af disse positioner også har været stærkt gearede, har en vending nu påvirket andre dele af de finansielle markeder.
4. Lang periode med bedring har givet grobund for optimisme
Den stærke kursudvikling på aktiemarkederne siden oktober har kun haft små tilbagefald undervejs. Det har ført til, at få investorer har valgt at sikre sig mod større kursfald. Mange var derimod positioneret til, at perioden med små udsving ville fortsætte.
Når frygt nu rammer markederne, lider investorerne kurstab på væddemål som dette, og efterspørgslen efter beskyttelse stiger, og følelsen af frygt intensiveres. VIX-indekset (der måler volatilitet på det amerikanske aktieindeks S&P 500) har i år signaleret betydeligt lavere frygt, end hvad der har været historisk. Indekset steg fra ekstremt lave 12 indeks-punkter for en måned siden til over 50 mandag, det højeste niveau siden pandemiens udbrud.
5. Warren Buffett-effekten
I finanspressen tiltrækker det sig også meget opmærksomhed, at Warren Buffett, hovedaktionær i Berkshire Hathaway og en af de største aktionærer i Apple, har halveret sin ejerandel i sidstnævnte og i flere andre virksomheder. Berkshire har nu en kontantbeholdning på 277 milliarder dollars, den højeste nogensinde. Nogle mener, at dette er et tegn på, at Buffett frygter en større nedtur.
6. Prisfastsættelse af flere rentesænkninger
Den amerikanske centralbank (FED) meddelte på sit sidste rentemøde, at en rentenedsættelse i september kunne være sandsynlig. Men mange mener, at centralbanken, som var for sent ude med at hæve renten da inflationen steg gennem 2021 og 2022, nu også vil være for sent ude med at sænke renten. Investorerne indregner nu flere rentenedsættelser inden årets udgang og nogle mener, at markedsuroen kan fremtvinge en “krisesænkning” fra den amerikanske centralbank, hvis aktiekurserne ses falde mere.
7. Flere historiske varsler om recession er røde
Finanspressen har også bemærket, at nogle advarselslamper, som historisk set har fungeret som recessionsadvarsler, nu blinker rødt. Den ene er den amerikanske rentekurve, som efter en lang periode med negative renter (de lange markedsrenter er lavere end de korte markedsrenter) er ved at blive positiv. At rentekurven bevæger sig fra negativ til mere positiv, er ofte sket umiddelbart før recessioner i USA. En anden indikator, den såkaldte “Sahm-regel” opkaldt efter økonomen Claudia Sahm, som er baseret på udviklingen på arbejdsmarkedet, er også rød.
8. Geopolitisk uro
Voksende bekymring over situationen i Mellemøsten og sandsynligheden for en større krig, der involverer både Israel og Iran.
Hvad er den sandsynlige udvikling fremover?
Som vi har set mange gange historisk, kan grådighed avle mere grådighed i gode tider, og skabe mere frygt, når usikkerheden stiger. Jo længere den gode periode har været, desto flere mennesker vil sandsynligvis blive taget på sengen, som igen udløser negative effekter på markederne i form af flokadfærd. Dette forklarer i høj grad de store prisfald i de seneste dage. Da vi kommer fra en lang opgangsperiode med høj risikovillighed, kan det ikke udelukkes, at uroen fortsætter. Opstår der en eskalerende krisestemning i finansmarkederne, kan det også få negative konsekvenser for forbrugere, virksomheder og den økonomiske udvikling.
Meget vil afhænge af, om de økonomiske nøgletal fremover forstærker eller modvirker frygten for recession. Hvis det viser sig, at de seneste skuffelser var midlertidige, og virksomhederne fortsætter med at levere gode regnskaber, kan situationen hurtigt falde til ro. Hvis det sker, vil mange se de nuværende kursniveauer som attraktive, og vi kan få en ny stigning. Hvis ikke, kan vi stå over for en periode med stigende arbejdsløshed og svagere virksomhedsindtjening og muligvis nye kursfald på markederne.
Centralbankerne har måske det største potentielle værktøj til at vende situationen. Med betydeligt højere styringsrenter end i mange år, har de stor kapacitet til at sænke renterne. Dette vil ikke kun give en positiv signaleffekt til finansielle markeder, men give håb om en forbedring af den økonomiske situation for mange husholdninger og virksomheder.
Samtidig er det som altid vigtigt at have det rigtige perspektiv. Det er helt normalt, at aktiemarkederne korrigerer fra tid til anden. Faktisk er et rebound af den nuværende størrelsesorden (ca. 10 pct. ned fra den tidligere top i S&P 500) forekommet i 64 pct. af alle år siden 1928. Ofte er det stoppet ved et rebound og har ikke betydet, at bevægelsen var starten på et større “bear-marked”. VIX-indekset, som er nævnt ovenfor, er efter stigningen mandag også kommet ned på niveauer, som ganske vist stadig er høje (omkring 30), men som ikke er så høje, at de indebærer daglige bevægelser på linje med mandagens. Og husk, at høj volatilitet betyder, at selv opadgående bevægelser kan være store. Det er derfor svært at træffe investeringsbeslutninger på en enkelt dag, da markedet kan vende hurtigt. Udviklingen i Japan er et godt eksempel på dette, hvor mandagens fald på over 13 pct. blev efterfulgt af en stigning på over 10 pct. tirsdag.
I sidste ende handler det om de underliggende drivkræfter i økonomien og dermed også i erhvervslivet. Spørgsmålet er, om disse drivkræfter har ændret sig så meget på så kort tid, at det retfærdiggør uroen på markedet? På kort sigt er det stemningen, der styrer markedet; på længere sigt er det de grundlæggende faktorer. I øjeblikket har stemningen overtaget, men som vi ved, kan det hurtigt ændre sig.
Hvordan håndterer man dette som langsigtet investor?
Aktiemarkederne kan ikke stige hele tiden. Så ville de ikke være risikable. Uden risiko ville aktiemarkederne ikke kunne generere et godt afkast over tid. Vi ved også, at kurserne på de finansielle markeder kan svinge betydeligt mere end både økonomien og virksomhedernes indtjening tilsiger. Det skyldes primært, at kortsigtede investorer bliver euforiske eller går i panik. Medierne hægter sig selvsagt på med krisemaksimering via blodrøde og skræmmende overskrifter.
Selvom vi har en langsigtet plan for vores investeringer, er det aldrig behageligt, når frygten tager over og kurserne falder. Men ingen ved om urolighederne vil forsætte eller om dette bliver en af mange kortvarige nedture. Hos Formue er vi meget optaget af risikospredning. Det er ingen garanti mod periodevis negativt afkast, men hvis man er i stand til at se på porteføljens samlede udvikling over tid, fremfor enkelte komponenter over kortere perioder, er der meget større mulighed for, at rejsen bliver relativt behagelig.
Finansaviserne håber, at skræmmende overskrifter vil friste dig til at læse mere end normalt. Et velmenende råd i tider som disse er at gøre det modsatte. Frygt gør dig ikke til en bedre investor.