
At sælge virksomheden og »lave et exit« er et mål for mange startup-stiftere – men det er vigtigt at forstå, hvordan en sådan transaktion påvirker både stiftere og medarbejderaktionærer personligt. I denne artikel kommer vi nærmere ind på hvad man skal være opmærksom på ved et exit, som ejer.
I dag er et exit, en ekstern overtagelse eller en børsnotering, ofte målet for mange iværksættere og deres nøglemedarbejdere. Efter mange års hårdt arbejde og ofte begrænset personlig økonomi ønsker alle parter, at handlen skal gå igennem så hurtigt som muligt. Men stiftere og medarbejdere bliver ofte ladt i stikken, fordi der mangler viden om, hvordan transaktionen vil påvirke dem personligt.
At blive opkøbt betyder store forandringer, men den rette forberedelse og en klar strategi kan åbne op for nye muligheder for vækst og personlig økonomisk udvikling. Ved at forstå de økonomiske og juridiske aspekter, kommunikere effektivt med medarbejdere og interessenter og planlægge strategisk for fremtiden, kan du navigere i processen med succes.
Her lister vi nogle af de vigtige aspekter, man bør overveje, når man laver et exit, uanset om man er en lille eller stor medejer af virksomheden.
1. Er buddet det rigtige?
Det er vigtigt at huske på, at det er køberen, der kommer med buddet og aftalen om overtagelsen. Det er en god investering at få en uafhængig rådgiver til at repræsentere dig som sælger for at sikre den rigtige pris og en juridisk fordelagtig transaktion. Der kan ofte være krav om fastholdelse af stifter og nøglemedarbejdere, ved geninvestering i virksomheden. Sørg altid for at vurdere det samlede bud på virksomheden. Stil krav overfor køberen og sørg for at sikre din fremtidige position overfor køberen.
2. Sikring af din personlige skatteposition
Når en ekstern køber bliver involveret, er der ofte dygtige jurister og eksperter på selskabsret til stede, som kan give indtryk af, at alle juridiske og tekniske aspekter af transaktionen er dækket. Dette er delvist sandt, men det er sjældent, at køberen sørger for at sikre sælgernes personlige skattesituation.
Ofte betyder transaktionen så store beløb for grundlæggere og de større ejere, at personlig skatterådgivning før transaktionen er en selvfølge. Men for mindre medejere (ofte medarbejdere) er situationen ofte anderledes, da de mangler information om, hvordan transaktionen vil forløbe.
Udløser et salg skat? Har det betydning om jeg ejer kapitalandelene for frie midler, pensionsmidler eller gennem et selskab? Skal jeg indberette noget på min selvangivelse? Har jeg en optimal ejerstruktur eller skal jeg forsøge at ændre det inden et eventuelt salg?
Der findes ingen enkle svar på disse spørgsmål, da hver situation er unik og afhænger af dine individuelle forudsætninger og mål. Det er en god ide at stille sig disse spørgsmål i god tid og inden et eventuelt salg, så der er tid og måske mulighed for at oprette en optimal ejerstruktur.
Når det gælder skat, kan man ikke være bagklog. Ved at lave et grundigt forarbejde inden transaktionen finder sted, sikrer du dig en mere behagelig tid efter transaktionen.
3. Planlægning af fremtiden – lav din formueplan
Et exit indebærer ofte en markant ændring i økonomien. For en iværksætter, der i mange år har levet med et begrænset budget, kan det pludselig betyde en overgang til et liv med en betydelig formue, hvilket også medfører en ændret livssituation. At købe en ny bolig, sommerhus eller betale realkreditlån af kan måske blive relevant – men hvordan skal du tænke på den kapital, der er tilbage?
Vi ser ofte, at der er en stærk drivkraft for at “opnå succes igen”, og foretage investeringer i nye start-ups. Fokus bør i stedet være på at evaluere din livssituation og skabe en langsigtet formueplan, før du foretager nye risikable investeringer. En sådan plan er et dynamisk dokument, der regelmæssigt skal gennemgås og tilpasses ændringer i livssituationen, økonomiske forhold og fremtidige mål. Hver formueplan er unik, men indeholder typisk følgende komponenter:
- Mål og prioriteter: Identificer specifikke økonomiske mål. Det kan være at købe et hus, betale for børnenes uddannelse eller sikre en tryg pension.
- Kapitalbehov: Hvor meget løbende indkomst har du og din familie brug for årligt for at dække jeres udgifter? Vil jeres livssituation ændre sig, og dermed også jeres udgifter?
- Investeringer: Identificer passende investeringsstrategier baseret på risikoprofil og tidshorisont.
- Skatteanalyse: Analyser, hvordan du kan sikre, at du betaler den rette skat ved f.eks. at have den rette ejerstruktur, sikre at du investerer i de skattemæssigt optimale produkter, og at du anvender de skattemæssige fordele ved for forskellige opsparingskonti.
- Arv og videreførelse: Planlæg hvilke og hvordan aktiver skal overføres til næste generation. Skal der eventuelt gives noget til velgørenhed?
Få den juridiske del på plads
Uanset om du er formuende eller ej, er det vigtigt at have grundlæggende familieretlige dokumenter som ægtepagt, testamente og fremtidsfuldmagt på plads. Dette bliver dog endnu mere relevant, når din formue vokser. Ved en exit eller opkøb tilføjes ofte ny formue, og det bliver endnu vigtigere nøje at overveje, hvordan du ønsker, at dine aktiver skal fordeles ved uventede hændelser som skilsmisse eller dødsfald. At aktierne i selskabet var særeje betyder ikke nødvendigvis, at salgsprovenuet også er det:
Det er også vigtigt, at tænke på næste generation. Mange af vores kunder planlægger ikke at bruge hele deres formue i deres levetid og er indstillet på at en del skal overgå til deres børn. Men mange af dem er ikke klar til at inkludere deres børn i planlægningen og venter derfor til arveprocessen, hvilket desværre ofte fører til uønskede konsekvenser og i mange tilfælde konflikt mellem arvingerne. Et generationsskifte, der sker, mens alle parter er i live, mindsker risikoen for denne type konflikt og kan fastholde en god familierelation.
Har du spørgsmål til ovenstående? Her kan du komme i kontakt med Formues jurister.