Husk fristerne for årsrapport og selvangivelse for selskaber

Skrevet af Tine Stryn Lund

Flere vigtige deadlines nærmer sig for både selskaber og erhvervsdrivende. Formues Finance Manager, Tine Stryn Lund giver her et overblik over, hvad du skal være opmærksom på – og hvilke konsekvenser manglende indberetning kan have.

Frist for selskaber: 30. juni 2025

Selskaber skal senest 30. juni 2025:

  • Indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen
  • Indsende selvangivelse inkl. skema for kontrollerede transaktioner til SKAT

Manglende årsrapport:

Hvis årsrapporten ikke afleveres til tiden, vil Erhvervsstyrelsen kontakte direktion og bestyrelse inden for 8-14 dage. Her gives en kort frist til at indsende rapporten uden gebyr. Hvis fristen stadig ikke overholdes, kan selskabet blive sendt i tvangsopløsning ca. fire uger senere.

Manglende selvangivelse:

SKAT pålægger en daglig bøde på 400 kr. pr. dag, dog maksimalt 10.000 kr., hvis selvangivelsen ikke er indsendt rettidigt.

Frist for erhvervsdrivende og personer med udvidet selvangivelse: 1. juli 2025

Fristen for indsendelse af selvangivelse for erhvervsdrivende og personer med udvidet selvangivelse er 1. juli 2025. Samme dag er også sidste frist for betaling af eventuel restskat.

Hvis restskat ikke betales: Ved for sen betaling tillægges der 7,3 % i renter. Eksempel: Skylder du 10.000 kr., vil du pr. 1. juli 2025 skylde 10.730 kr.

Opkrævning af restskat:

  • Beløb op til 24.786 kr. (inkl. renter) indregnes automatisk i din forskudsskat for 2026 og betales over 12 måneder.
  • Beløb over dette opkræves i 3 rater i august, september og oktober.

Bøde for manglende selvangivelse: Hvis selvangivelsen ikke afleveres rettidigt, udløses samme bøde som for selskaber – 400 kr. pr. dag, op til 10.000 kr. i alt.

Læs mere om vores specialiserede rådgivning inden for arv, testamente, generationsskifte, ejerstruktur og skat her

Husk skemaet for kontrollerede transaktioner

Vær opmærksom på, at hvis du ejer mere end 50 % af et selskab, er du forpligtet til at indsende et skema om kontrollerede transaktioner senest den 1. juli 2025. Skemaet betragtes som en del af selvangivelsen – og manglende indsendelse betyder derfor, at selvangivelsen heller ikke anses for indsendt. Det kan medføre de nævnte bøder. Du skal selv finde og indsende skema 04.021 (Kontrollerede transaktioner) via skat.dk

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning om indberetning og frister? Udfyld kontaktformularen – så hjælper vores specialister dig videre:






Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her.







Kontakt os