Det seneste årti har teknologigiganterne og det afkast, de har skabt på det amerikanske aktiemarked, nærmest tryllebundet investorerne. Politiske problemer, regulering og lav vækst har derimod dæmpet interessen for europæiske aktier. Nu er der et stigende antal lyspunkter for Europa og regionens virksomheder. Her er nogle forhold, du måske ikke kendte til, samt nogle tilbageværende udfordringer for dette lidt »glemte« aktiemarked.
1. Bedre end USA siden januar 2025
I mange år er afkastet fra europæiske aktier blevet overgået markant af det amerikanske marked. Siden begyndelsen af 2025 har det brede STOXX Europe-indeks dog givet et højere afkast end S&P 500 målt i lokal valuta. Det er sket, selv om europæisk økonomi har været mere sårbar over for handelskrig og høje energipriser efter konflikten med Iran. Det er måske også bemærkelsesværdigt, at den europæiske banksektor har givet et afkast på 271 procent siden 2022, mens Magnificent 7 »kun« har givet 100 procent.
2. Virksomhedernes indtjening er endelig på rette vej
De børsnoterede virksomheder i Europa har ikke haft en imponerende indtjeningsvækst de seneste år. I de seneste ti år har den gennemsnitlige vækst i indtjeningen pr. aktie været 4-5 procent – halvdelen af niveauet i USA. I første halvår af 2026 ser indtjeningsvæksten derimod ud til at blive 14 procent, den bedste udvikling i over tre år. Det positive er, at fremgangen drives af flere sektorer med energi, finans, industri og forsyning i spidsen. Her finder vi virksomheder, der nyder godt af henholdsvis højere energipriser, højere renter, oprustning, udbygning af infrastruktur og elektrificering. »Gennemsnitsaktien« på det europæiske marked har haft en tocifret kursstigning hidtil i år.
3. Europæiske aktier er godt positioneret til den “nye økonomiske æra”
Fra nulrente og lav inflation før pandemien har vi nu et økonomisk og geopolitisk bagtæppe, som medfører ustabil inflation og et højere renteniveau. Samtidig med at meget handler om kunstig intelligens, kræver den nye æra også store investeringer i fysiske aktiver som datacentre, vedvarende energi og mere lokal industriproduktion. Sektorsammensætningen på det europæiske marked er godt positioneret til denne udvikling. I MSCI Europe-indekset er finans den største sektor (26 %), efterfulgt af industri (19 %), sundhed (13 %) og teknologi (8,6 %).
4. Er den stigende konkurrence fra Kina et negativt chok?
Eksporten fra Kina til Europa er steget de seneste to år, og Kina har også taget markedsandele fra europæiske virksomheder i andre lande, særligt i bilindustrien og inden for kemi. På aktiemarkedet har indekssammensætningen derimod ændret sig de seneste år og bidrager til modstandsdygtighed. Virksomheder inden for finans, energi, medier, rejser, sundhed og forsyning er relativt lidt direkte eksponeret mod kinesisk konkurrence. Bilsektoren er udsat for meget hård konkurrence og udgør ganske vist 10 procent af omsætningen på det europæiske aktiemarked, men kun omkring 1 procent af markedsværdien. Selv på den tyske børs udgør bilsektoren nu kun 6 procent af markedsværdien.
5. Europæiske aktier nyder samlet set godt af højere energipriser
I euroområdet importeres omkring 70 procent af al fossil energi, hvilket i perioder med stigende priser kan belaste økonomien. På aktiemarkedet har der derimod været en positiv sammenhæng mellem energipriser og virksomhedernes indtjening, idet højere energipriser har en tendens til at løfte indtjeningen. Sammenhængen er ikke kun knyttet til energi- og forsyningssektoren, men også til, at øget inflation og højere renter gavner banksektorens marginer. Undtagelsen er, hvis energipriserne og renterne forbliver høje over længere tid, så økonomien gradvist svækkes og dermed påvirker mange sektorer negativt. Eksempelvis steg indtjeningsforventningerne i 2022 efter energichokket, men blev nedjusteret i 2023, da det medførte negative økonomiske konsekvenser.
Læs mere om vores investeringsstrategi her.
6. Et lige så globalt som europæisk aktiemarked
Selv om europæisk økonomi længe har haft svag økonomisk vækst, er der tegn på bedring drevet af høje offentlige udgifter, oprustning, udbygning af infrastruktur og teknologiske satsninger. Desuden er arbejdsløsheden lav, hvilket understøtter forbruget. Det er dog ikke kun europæisk økonomi, der påvirker resultaterne for de børsnoterede virksomheder. 40 procent af salget stammer fra Europa, mens 24 procent kommer fra Nordamerika, 19 procent fra Asien og 15 procent fra andre vækstmarkeder. Der er derfor en svagere sammenhæng mellem udviklingen i europæiske aktier og europæisk økonomi, end man måske skulle tro.
7. Risikospredning væk fra AI-investeringer
Hen over sommeren steg skepsissen over for teknologigiganternes forretningsplaner og de mulige konsekvenser for producenter af computerchips, eksempelvis i Sydkorea. Turbulensen har bidraget til øget interesse for europæiske aktier, som er mindre følsomme over for AI-relateret risiko og handles i en anden valuta end dollar. Goldman Sachs melder om den største kapitaltilførsel til europæiske aktier i 10 år. Mens teknologi udgør mindre end 9 procent af det europæiske marked, er andelen over 30 procent på det globale marked, 34 procent på det amerikanske marked og 41 procent i vækstmarkedsindekset MSCI Emerging Markets. Efterhånden som de store amerikanske virksomheder påtager sig stadig mere gæld i jagten på at vinde AI-kapløbet, er det europæiske marked mere orienteret mod traditionelle value-virksomheder.
Tilbageværende udfordringer: Politik, regulering, lav risikovillighed og få superstjernevirksomheder
- I 2027 står Frankrig, Italien og Spanien over for regeringsvalg. Yderligtgående partier har haft fremgang i flere europæiske lande og kan skabe bekymring, blandt andet om de offentlige finanser. Samtidig er der fortsat behov for strukturelle reformer, der kan øge innovationstakten og produktiviteten. Historisk har europæiske politikere været mere tilbøjelige til at regulere erhvervslivet end politikerne i USA, hvilket sandsynligvis bidrager til en vedvarende »politisk rabat« på europæiske aktier.
- Europæiske virksomheder er mindre orienteret mod udvikling og produktion af AI-løsninger samt udbygning af datacentre. Hvis regionen også sakker bagud i anvendelsen af kunstig intelligens, kan det blive en ulempe for økonomien og erhvervslivet.
- Europæiske privatpersoner har en mindre andel af deres formue investeret i aktier end husholdninger i Japan, Norden, Asien og USA. Det gælder også institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber. Uden politiske tiltag, der øger incitamenterne til aktieinvesteringer, kan de europæiske børser blive mere følsomme over for ændringer i efterspørgslen fra udenlandske investorer.
- Mens næsten halvdelen af virksomhederne i S&P 500 forventes at have tocifret omsætningsvækst om tre år, er andelen kun 14 procent i STOXX Europe-indekset.
Skiftende markedstendenser er et argument for risikospredning
På det globale marked udgør europæiske aktier 17-18 procent af markedsværdien. Det blegner i forhold til USA, som udgør 64 procent. Som investor er det intuitivt fristende at investere mere i de fonde, der har en positiv udvikling sammenlignet med andre fonde, eksempelvis baseret på regional eksponering. Som vi har set mange eksempler på de seneste år, kan investorernes præferencer skifte hurtigt og forholdsvis hyppigt. Forsøg på at time markedet er som regel forgæves. For de fleste vil den bedste vej til målet være at fastholde en bred fondsportefølje, der ikke afviger væsentligt fra sammensætningen i verdensindekset.