I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til at hæve boafgiften for arv over 10 mio. kr. Samtidig er der lagt op til, at reglerne for gaveafgift ikke ændres, så afgiften fortsat vil være 15 pct. for gaver til f.eks. børn og børnebørn.
Forslaget har allerede sat gang i debatten om arveplanlægning og generationsskifte – og givet mange formuende familier et incitament til at overveje, om de bør handle nu. Hvis forslaget bliver vedtaget, kan det medføre en markant øget afgift på arv for de familier, der bliver omfattet.
Arveplanlægning handler dog ikke kun om skat. Det handler også om familie, likviditet, kontrol og næste generations evne til at modtage og forvalte formuen. Hvis man overdrager store værdier for tidligt, kan man gøre sig selv unødigt økonomisk sårbar. Man kan også give børn eller børnebørn et ansvar, de endnu ikke er klædt på til, eller skabe ubalancer i familien, hvis værdier fordeles hurtigt uden en samlet plan.
I dag betaler f.eks. børn og børnebørn 15 pct. i boafgift. Med regeringens forslag lægges der op til et nyt progressionstrin på yderligere 15 procentpoint for dødsboer, der overstiger 10 mio. kr. Det betyder, at en del af arven til de arvinger, der i dag betaler 15 pct., fremover kan blive afgiftsberigtiget med 30 pct. Ændringen vil forventeligt ramme alle persongrupper, der i dag arver med 15 pct., herunder mange samlevende – og fra 1. januar 2027 også søskende.
Men den største risiko lige nu er ikke nødvendigvis, at familier venter for længe med at handle. Risikoen er også, at nogle handler for hurtigt.
Vi har allerede hørt spørgsmål fra vores kunder, især om hvorvidt gaveafgiften også ændres, og om overdragelse af virksomheder bliver omfattet. Skatte- og vækstministeren har foreløbig tilkendegivet, at reglerne for overdragelse af aktive virksomheder ikke ændres, og at den nedsatte afgift på 10 pct. ved generationsskifte i levende live og ved død dermed videreføres. Men der mangler fortsat et konkret lovforslag, før familier og rådgivere kan vurdere de fulde konsekvenser.
Det betyder ikke, at man skal læne sig tilbage og vente passivt. Men det betyder, at man skal passe på med at træffe store beslutninger på et uafklaret grundlag.
Når der opstår usikkerhed om skatteregler, opstår der også et incitament til at handle. Flere formuende familier kan begynde at overveje, om de skal overdrage værdier til børn eller børnebørn, mens de stadig lever, hvis alternativet er en højere afgift ved død. I nogle tilfælde kan det være relevant. Men det kan også være problematisk, hvis beslutningen alene træffes ud fra et ønske om at minimere afgiften.
Det er især vigtigt, fordi overdragelser ikke kun handler om virksomheder eller store investeringsformuer. De kan også handle om sommerhuse, kunst, smykker og andre aktiver, som både har økonomisk værdi og stor affektionsværdi. Et sommerhus er sjældent bare en ejendom. Et maleri eller et smykke er sjældent bare et aktiv. Det kan være forbundet med minder, relationer og forventninger.
For nogle familier kan det være rigtigt at overdrage værdier tidligere. For andre kan det være forkert. Den samme løsning kan være fornuftig i én familie og skabe problemer i en anden.
Derfor bør den aktuelle debat ikke føre til panikplanlægning. Den bør føre til bedre planlægning.
Det første skridt er ikke nødvendigvis at give værdier væk. Det første skridt er at få et samlet overblik over formuen, familien og de juridiske dokumenter: Hvad indgår i boet? Hvem skal arve hvad? Er testamentet opdateret? Passer ægtepagter, begunstigelser og fremtidsfuldmagter stadig til familiens situation? Og er børnene eller børnebørnene reelt forberedt på det ansvar, der følger med?
Der er fortsat flere uafklarede spørgsmål ved de foreslåede regler. Gælder der f.eks. en dobbelt grænse på 2 x 10 mio. kr., hvis den længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo med arven efter førstafdøde? Det vil i så fald stemme overens med tilsvarende regler om dobbelt bundfradrag og dobbelt beløbsgrænse for skattefrihed i dødsboer. Men sikkert er det endnu ikke.
Uanset hvor reglerne ender, bør arveplanlægning under alle omstændigheder ikke reduceres til et spørgsmål om at minimere afgift. Den bør handle om at sikre, at formuen overdrages på en måde, der giver mening for både den ældre og den næste generation.