Mange mennesker tænker: “mit lille klimaaftryk kan umuligt gøre en forskel i forhold til verdens samlede emissioner?”. Der er naturligvis en vis sandhed i dette. Men vi efterlader ikke kun en type aftryk gennem vores levevis. Finansielle investeringer og de virksomheder vi ejer, bidrager også til emissionerne. Mange mennesker har derfor mere indflydelse på vejen til et mindre klimaaftryk, end du måske tror.
I denne artikel vil jeg beskrive hvordan din familie kan betragte det samlede klimaaftryk, I laver gennem jeres livsstil, investeringer og eventuelle virksomheder, du ejer.
1. Klimaaftryk gennem livsstil
Lad os starte med at se på det klimaaftryk, som en familie sætter gennem den måde, de lever på. Det gennemsnitlige klimaaftryk for en skandinavisk familie er ca. 30 tons CO2 om året. Det er ikke altid let at ændre vaner, men coronavirus og energikrisen i kølvandet på invasionen af Ukraine, har vist os hvor hurtigt vi ændrer vores adfærd, når vi har brug for det. Færre flyrejser og et lavere og mere miljøvenligt energiforbrug, kan blive mere permanente livsstilsændringer for mange. Dette kan få stor betydning.
Flyrejser og husholdningernes energiforbrug er faktisk to af de største komponenter i en families samlede CO2-fodaftryk, og enkle tiltag som f.eks. at reducere antallet af langdistanceflyvninger og skifte til mere bæredygtige energikilder, kan have en stor indvirkning på en families samlede emissioner.
Reducer madspildet
Som det fremgår af figuren ovenfor, stammer en stor del af en families emissioner også fra fødevarer, især fra madspild og kødforbrug. Ved at skære betydeligt ned på kødet kan en familie reducere emissionerne med op til fem tons CO2 om året og opnå mange sundhedsmæssige fordele.
I Skandinavien letter de lokale myndigheder genanvendelsen, ikke kun af papir og plastik, men også af madaffald. Det er vigtigt at bruge disse løsninger. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) går ca. 33 % af verdens fødevarer tabt hvert år. En reduktion af madspild vil også have økonomiske fordele – både fordi vi udnytter ressourcerne bedre, og fordi klimaændringerne sandsynligvis vil øge fødevarepriserne i fremtiden.
Køb færre ting
Hvis du har et langsigtet mål om at bidrage til en mere cirkulær økonomi, bør du gøre en indsats for at reducere affaldsmængden, genbruge og ideelt set reducere indkøb af nye produkter. Som det fremgår af figuren ovenfor, stammer op til 26 % af en families emissioner fra de ting, de køber.
Denne figur viser værdikæden i en cirkulær økonomi, hvor vi som forbrugere er en vigtig del af kæden
2. Klimaaftryk fra investeringer
Mange mennesker tæller ikke deres investeringer med, når de ser på deres samlede emissioner. Men familierne er også ansvarlige for, hvordan deres opsparing investeres. Ifølge Fortunes beregninger kan familier med en investeringsportefølje på omkring 10 millioner kroner tilskrive over 50 tons ekstra CO2-emissioner om året. Hvis de indirekte emissioner (Scope 3) medtages i denne beregning, vil tallet være meget højere. Indirekte emissioner er emissioner, der kan knyttes til en virksomheds aktiviteter, men som virksomheden ikke selv har kontrol over.
Når du foretager investeringer, skal du tage hensyn til forskellige faktorer. Du kan ikke blot se på de aktuelle emissioner fra dine investeringer. For det første er dataene fra virksomhederne ofte dårlige. For det andet er en investeringsportefølje med en lav emissionsprofil i dag (målt som CO2-intensitet af emissioner pr. million USD omsætning) ikke en garanti for, at du vil bidrage til at reducere de globale emissioner i fremtiden. At investere i virksomheder, der foretager forbedringer, kan også være en god bæredygtig tilgang. Man skal dog huske på, at investeringer i virksomheder med store emissioner, der lover at foretage betydelige emissionsreduktioner, også kan være forbundet med risiko og usikkerhed. Forhåbentlig vil vi se betydelige forbedringer i datakvaliteten i fremtiden, så vi kan træffe mere velinformerede beslutninger.
Vil være i stand til at rådgive
Selv om datakvaliteten endnu ikke er på plads, vil en ansvarlig rådgiver kunne hjælpe investorer, der ønsker at investere bæredygtigt. Er der et ønske om at investere i vedvarende energi eller i virksomheder, der fremmer social samhørighed og ligestilling? Ønsker kunderne at tage større risiko ved at investere i potentielt banebrydende nye teknologier eller støtte traditionelle virksomheders overgang til nul-emissioner? De nye EU-krav, der indføres i efteråret i henhold til Mifid II, tvinger rådgiverne til at tage hensyn til deres kunders ESG-behov, når de investerer. Formues snart lancerede bæredygtighedsværktøj vil hjælpe kunderne med at gennemgå mulighederne trin for trin.
Investeringer med direkte indvirkning
En måde at sikre en mere lokal, direkte virkning er at investere i naturbaserede løsninger (Nature Based Solutions). Det kan f.eks. være at plante træer. Naturbaserede løsninger er omkostningseffektive og emissionsreducerende, og de er i stigende grad velregulerede (dvs. virkningerne er som lovet). Der er også mere diversificerede muligheder, som f.eks. at investere i havbaseret kulstofopsamling.
3. Klimaaftryk i virksomheder du ejer
Virksomhedsejere har mange muligheder for at påvirke deres virksomheds emissioner, hvis de indarbejder bæredygtighed i virksomhedens kerneaktiviteter. Jeg og mine kolleger i Formues Nordic Sustainability Ownership Centre rådgiver både om, hvordan man sikrer et succesfuldt langsigtet ejerskab af virksomheden inden for familien, men også hvordan man gør virksomheden til en drivkraft for bæredygtighed og skaber en konkurrencefordel.
Vi har mødt mange topledere, især dem med mindre end 100 ansatte, som er utrygge ved ændringer og omkostningerne ved at blive mere bæredygtige. Men efter at have udfyldt et relativt simpelt spørgeskema kan vi som eksperter i bæredygtighedsrådgivning se, hvor din virksomhed står i forhold til lokale og internationale virksomheder, og hvilke områder du bør se på i din overgang til at blive en mere bæredygtig virksomhed.
Men er det ikke dyrt?
En udbredt indvending fra familier, der forsøger at påvirke den globale opvarmning, er: “Det er meget dyrt at være miljøvenlig”. Dette er sandt i mange tilfælde. Økologisk dyrkede agurker koster mere og synes at have en dårligere holdbarhed. At sætte solpaneler på dit hus er normalt en investering på mindst 100.000 kroner, og Skandinavien er ikke just det mest solrige område på jorden.
Disse omkostninger kan dog i mange tilfælde betragtes som investeringer med et afkast på længere sigt. Solpaneler til private husholdninger giver et investeringsafkast på mellem 8-10 % om året, afhængigt af leverandøren og elpriserne. I en verden med lave renter burde det være ganske attraktivt. Og vi er ikke engang begyndt at måle de “bløde” fordele ved at træffe sådanne foranstaltninger i form af mindre miljøbelastning.
Den nuværende pris på CO2-kreditter (et reguleret EU-system, hvor virksomheder kan købe rettigheder til at udlede CO2) på anerkendte handelsbørser ligger på ca. 98 EUR pr. ton. Denne pris forventes at stige til 120 EUR pr. ton inden for ti år (NB! der er mange forskellige opfattelser af dette). Men hvis min families emissionsreduktion på 15 ton CO2 om året sparer mig for 18.000 euro i 2032, er det en investering, der er givet godt ud.
Påvirk dit netværk
Ud over de relativt praktiske råd, der bidrager positivt og reducerer dit klimaaftryk, er der andre tiltag, der måske er mere tidskrævende, men som har potentiale til at være meget effektive, hvis de udføres konsekvent. Det handler om at blive mere involveret i de netværk, hvor du ser behovet for forandring, og hvor din indflydelse kan bidrage til at få forandringerne til at ske.
Nogle eksempler:
- Dine lokale skoler
- Din arbejdsplads (herunder alle brancheorganisationer og deres forskellige leverandører)
- Din kommune
- Feedback til leverandører af varer og tjenester, som du bruger
Forskning har vist, at den mest effektive måde at skabe bæredygtige forandringer på er gennem kollektiv handling, og det starter ofte på græsrodsniveau.
Spred gode holdninger
Til sidst vil jeg gerne citere den amerikanske journalist Ezra Klein:
“Tænk ikke på forbrug – selv ikke dit forbrug – som individuelt. Tænk på dig selv som et knudepunkt for social, politisk og moralsk smitte. Jeg tror ikke, at min personlige beslutning om ikke at spise kød er så vigtig… Men jeg lærte veganisme af min kone. Andre mennesker har taget veganisme eller vegetarisme fra mig. Og det er sådan, at individuelle holdninger udvikler sig til sociale holdninger og derefter til sociale og politiske forandringer”. Ikke alle bliver nødvendigvis veganere, men det viser, hvor meget holdninger kan smitte af på andre.
Philip Mitchell og Fritjof Wergeland er eksperter i bæredygtighed hos Formue. For yderligere oplysninger om, hvordan Formue kan hjælpe dig med spørgsmål inden for bæredygtighed, bedes du kontakte: philip.mitchell@formue.se eller fridtjof.wergeland@formue.no
Her finder du nyttige links til digitale værktøjer, der kan give dig indsigt i din families klimaftryk:
www.climatehero.se, www.carbonfootprint.com, United Nations online platform for voluntary cancellation of certified emission reductions (CERs) (climateneutralnow.org)