Hvad er Private Equity?

Skrevet af Mia Gustavfson

Der har været en stigende interesse for Private Equity-investeringer. Men hvad er Private Equity egentlig? Hvordan investerer man i Private Equity? Og hvorfor er interessen for at investere i virksomheder, uden for de børsnoterede markeder steget så meget de senere år?

Private Equity (PE) er en fællesbetegnelse for fonde, der investerer i virksomheder, som ikke er børsnoterede. PE-selskaber (som f.eks. Northzone, EQT, Verdane og Axcel) opretter fonde og henter investorer ind. PE-selskaberne er aktive ejere, som bruger kapital, viden og ekspertise til at øge værdien af virksomheden i deres ejerperiode, så de kan sælge eller børsnotere virksomheden til en højere pris, end de købte den for. På den måde tjener investorerne i fondene penge.

Hvordan investerer man i Private Equity? 

De fonde, som PE-selskaberne har oprettet, er ikke tilgængelige for alle. For at investere skal man være klassificeret som institutionel eller professionel investor. Mange PE-fonde har også minimumsinvesteringer på 70 millioner danske kroner eller mere. Privatpersoner kan investere gennem fonde eller investeringsløsninger, som igen investerer i PE-fonde.  Formue tilbyder kunder mulighed for at investere i PE-fonde gennem vores investeringsløsninger.

Hvad bør du overveje, når du investerer i Private Equity?

Hvis du er kunde hos Formue, har du mulighed for at inkludere Private Equity i din investeringsportefølje. Sammen med en rådgiver udarbejdes en plan, som danner grundlag for indholdet i investeringsporteføljen. Tidshorisont, likviditetsbehov og risikoprofil er nogle af de faktorer, der analyseres i planen. På den måde opbygges en portefølje, som er skræddersyet til dig.

Når du investerer i PE-fonde, forpligter du dig til at investere, når forvalteren finder gode investeringsmuligheder. Det kan ofte tage flere år. Det er vigtigt at gøre sig klart, at man dermed låser sine penge, hvilket adskiller sig fra andre markeder, hvor man kan handle værdipapirer på daglig basis.

Hvilke typer virksomheder investerer PE-selskaberne i?

PE-selskaber er specialiserede i at investere i virksomheder med stort potentiale for vækst og værditilvækst. De har ofte en af de følgende to strategier:

  • Buyout: Investerer i modne virksomheder, gerne (i) i forbindelse med generationsskifte, (ii) salg af familieejede virksomheder, (iii) i børsnoterede virksomheder, der har behov for at sælge deres datterselskaber, (iv) ved finansiering af produkt- og/ eller geografisk ekspansion, eller (v) ved behov for at foretage væsentlige ændringer i organisationen.

Fondene sigter mod at bidrage til den videre udvikling, eller omstrukturering af virksomhederne. Dette skyldes, at forvalterne tager aktive skridt for at forbedre selskabet, før det sælges og kan omfatte:

    • International ekspansion
    • Produktudvikling og digitalisering
    • Organisationsudvikling
    • Opkøb af mindre virksomheder
    • Optimering af kapitalstruktur
    • Forbedring af ESG-aspekter

Virksomhederne Obton, som har været en del af solcellebranchen i mere end 12 år og Polytech som udvikler og producerer systemer til forbedring af vindenergi, er to danske eksempler og er begge at finde i vores portefølje. 

  • Venture: Investerer i virksomheder der befinder sig den tidlige fase, for at verificere om teknologien fungerer, og samtidig skalere den. Der investeres tilmed i Sales/Marketing og organisationsudvikling. Virksomhederne skal have et stort potentiale for værdistigning.

Unicorns, startup, enhjørning, venture capital, private equity, PE, hva er private equity?Har du nogensinde hørt om virksomheder, der kaldes enhjørninger, eller unicorns på engelsk? Det er privatejede opstartsvirksomheder, der er vurderet til over en milliard dollars. Hos Formue har vores kunder investeret i flere enhjørninger, herunder Kahoot!, Spotify og Klarna.

Hos Formue investerer kunderne i Private Equity gennem vores årlige PE-fonde. Hvis du investerer i tre årgange, vil du opbygge en portefølje bestående af omkring 25-27 fonde og omkring 300-400 virksomheder på tværs af lande, strategier og investeringsår. Formues strategi er at have omkring 75 procent buyout-fonde, og 25 procent venturefonde og 70% Europe 30% in US.

Hvorfor bør man inkludere Private Equity i en investeringsportefølje?

Indtil videre har du kunnet læse om, hvad Private Equity er, og hvordan man investerer i aktivklassen, men hvorfor ønsker investorer at investere i unoterede virksomheder? Der er mange forskellige grunde, men her er nogle af fordelene ved at investere i unoterede virksomheder:

  • Har givet gode merafkast: PE-fonde har historisk set givet betydelige merafkast til globale børsnoterede virksomheder.
  • Aktivt ejerskab: PE-fondens forvaltere har et væld af viden, kapital og ressourcer, som de bruger til at udvikle og øge værdien af de private virksomheder, de investerer i. Bestyrelserne i PE-ejede virksomheder vil ofte have et stærkt fokus på vækst, hvilket vil gavne virksomhederne og investorerne.
  • Større indflydelse på samfundet: Aktivt ejerskab vil også være med til at påvirke virksomheden til at blive mere bæredygtig og øge fokus på ESG. Da Formue er tæt på forvalterne, er det lettere at følge op på, at de fastholder og udvikler deres fokus på ESG og bæredygtighed. Det er meget sværere i børsnoterede selskaber. Da Private Equity-fonde ofte er majoritetsejere af virksomheden, har de som ejere stor indflydelse på strategien og kan lettere påvirke ESG-processen i virksomhederne end dem, der ejer aktier i børsnoterede virksomheder.

Hva er private equity, pe-fond, aktivt eierskap, hvordan investere i private equity?PE-forvaltere tilfører kapital, viden og ressourcer. Det kan bidrage til yderligere vækst for virksomheden.

Godt supplement til porteføljen

I Formue indgår Private Equity i en portefølje som et supplement, ikke som en erstatning for andre aktivklasser, såsom børsnoterede aktier og obligationer osv. Det er vigtigt at anerkende, at Private Equity, ligesom andre aktivklasser, indebærer risiko.

Formue har investeret i Private Equity i over 20 år. Hvert år ser vores PE-team på 200 nye forvaltere og fonde, for at finde de forvaltere, der passer bedst til vores kriterier. Det resulterer i omkring 60 indledende møder, efterfulgt af en mere dybdegående gennemgang, af omkring 10-15 private equity-fonde. Af disse investerer vi kapital i mellem otte og ti nye fonde årligt, hvor typisk 6-7 er eksisterende forvaltere.

Årsager til virksomheder forbliver private

Mange virksomheder vælger at forblive private, selvom de opfylder kriterierne for en børsnotering. Her er nogle af fordelene ved at drive sin virksomhed uden for børsen:

  • Omkostninger: En virksomhed i vækst vil forsøge at undgå unødvendige omkostninger. En børsnotering indebærer omkostninger til advokater, mæglerfirmaer, regnskabsarbejde, gebyr for børsnotering osv.
  • Krav til rapportering: Der kræves løbende omfattende rapportering, når virksomheden er børsnoteret. Det er dyrt.
  • Unødvendig brug af tid: En børsnotering kan resultere i, at der bliver lagt større vægt på den finansielle udvikling, end på virksomhedens innovation og videreudvikling af tjenester/produkter. Det kan hæmme virksomhedens vækst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Private Equity?

Private Equity er en fællesbetegnelse for en type fonde, der investerer i unoterede virksomheder. I Formues årgangsløsninger investerer vi i 8-10 fonde årligt. Hvis du investerer i tre årgange, vil du opbygge en portefølje bestående af omkring 25-27 fonde og omkring 300-400 virksomheder på tværs af lande, strategier og investeringsår.

Hvad er private virksomheder?

Private virksomheder er virksomheder, der ikke er noteret på en børs. For eksempel var Spotify, en virksomhed, som Formue havde i sin PE-portefølje, en privat virksomhed, før den blev tilgængelig på aktiemarkedet.

Hvordan investerer man i Private Equity?

Private Equity er umiddelbart ikke tilgængeligt for privatpersoner, da der er strenge krav, der skal opfyldes for at blive defineret som en professionel investor, og mange fonde har minimumsinvesteringer på 70 millioner kroner eller mere. Hos Formue tilbyder vi Private Equity til vores kunder som en del af en omfattende portefølje. Formue har investeret i aktivklassen i over 20 år og har et godt netværk af dygtige PE-forvaltere med en god track record for afkast.

Når man investerer i Private Equity, binder man sin kapital over flere år. Forvalterne har normalt en femårig investeringsperiode til at foretage investeringerne. Det skyldes, at forvalterne kun investerer, når de finder gode investeringsmuligheder. Formue giver kunderne mulighed for at investere i PE-fonde gennem vores investeringsløsninger. Det betyder, at vi investerer kapital i flere PE-fonde, hvilket resulterer i en meget diversificeret PE-portefølje.

Hvordan fungerer Private Equity?

Private Equity er en fællesbetegnelse for en type fonde, der investerer i private virksomheder. PE-fondene har et væld af viden, kapital og ressourcer, som de bruger til at øge værdien af de private virksomheder, de investerer i. Bestyrelserne i PE-ejede virksomheder, vil ofte have et stærkt fokus på vækst, hvilket vil gavne virksomhederne og investorerne.

Vidste du at…

41 procent

ikke har en investeringsstrategi, der er tilpasset deres mål og risikoprofil? Tag vores quiz for at få et overblik over, hvad der kan påvirke dine værdier.

Tag quizzen her

Mia producerer og driver tekst og indhold, der offentliggøres på Formues blog Indsigt, samt anden ekstern kommunikation for Formue i Danmark.

Kontakt os