Produktivitet er forholdet mellem udbyttet og indsatsen. En stor del af menneskets historie kan koges ned til forsøg på at forbedre dette forhold, dvs. at få mere ud af mindre. Alle de virkeligt banebrydende opfindelser – ilden, hjulet, flyvemaskinen, computeren – viser, hvordan det er lykkedes os at få mere ud af mindre. For ganske nylig har menneskeheden udviklet en ny type teknologi inden for kunstig intelligens (AI), som sandsynligvis vil have mindst lige så stort forandringspotentiale som flyvemaskinen og computeren.
I løbet af sommeren vil Formue udgive en række artikler skrevet af Økonom og Senior Økonom Erling Røed Larsen, hvor han ser på, hvordan AI og andre faktorer påvirker produktiviteten. Ikke mindst stiller han spørgsmålet om, hvad virksomheder og lande kan gøre for at øge den. Dette er den første artikel.
Historien på to minutter
Hvis det lykkes Ole at høste ti sække korn på to dage, er hans produktivitet fem sække om dagen. Hvis Karin kan høste femten sække på to dage, er hendes produktivitet halvtreds procent højere end Oles. Uden at fortrække en mine indser alle, at det er en fordel at øge produktiviteten. Derfor er det muligt at hævde, at de store vendepunkter i historien er forbundet med pludselige ændringer i produktiviteten. Mennesker var i stand til at skabe mere mad pr. time, da de begyndte at dyrke jorden i stedet for at samle og jage. Jernalderen øgede produktionsmulighederne i forhold til bronzealderen. Industrisamfundet var i stand til at producere meget mere mad og flere kunstgenstande til sine borgere end middelalderens landbrugssamfund.
Faktisk var denne produktivitetsrevolution så stor og så gennemgribende, at vi har givet den sit eget navn: “den industrielle revolution”. Den havde enorme politiske og økonomiske konsekvenser og ændrede ikke kun magtbalancen i verden. Den ændrede også hverdagen for mennesker over hele verden. England gik fra at være et perifert land til at blive verdens første virkeligt globale imperium – med magt på fem kontinenter.
“Produktivitet er ikke alt – men næsten alt”
Derefter ser vi det mindst tre gange mere; med USA, Japan og Kina. USA bragede ind på verdensscenen, da de indførte fabrikker – og også en række opfindelser, der øgede produktiviteten. Japan gik fra at være en lokal magt til at blive verdens førende producent, da landet konstant forbedrede sin produktion i årtierne efter Anden Verdenskrig. Kina gik fra at være en regional magt til at være en af verdens to supermagter, efter at landets produktivitet steg kraftigt før årtusindskiftet.
På den baggrund er vi måske ikke overraskede over, hvad verdens bedste nulevende økonom, vinderen af Nobels mindepris Paul Krugman, har sagt om produktivitet: Produktivitet er ikke alt – men næsten alt. Der er ingen bedre måde at sige det på. I det følgende vil vi se på, hvad der forklarer høj og lav produktivitet – og hvorfor produktivitet afgør virksomheders og landes skæbne.
Økonomiske enheder
En økonomisk enhed kan bestå af én person (Robinson Crusoe), hundrede personer (en mellemstor virksomhed), en million personer (et lille land) eller en milliard personer (et stort land). For alle disse økonomiske enheder kan produktiviteten beskrives som forholdet mellem slutprodukt og faktorinput. På fagsprog siger økonomer, at det, der beskriver dette forhold, er en produktfunktion. Den giver en opskrift, der beskriver forholdet mellem noget, der sættes ind, produktionsfaktorer, og noget, der tages ud, produktmængde. De to klassiske produktionsfaktorer er arbejdskraft og kapital, og i økonomisk forstand henviser “kapital” til noget fysisk, som f.eks. fabrikker og udstyr.
Da mennesker har begrænsede ressourcer – men ubegrænsede ønsker – er der en iboende iver efter at udnytte disse ressourcer bedst muligt. Faktisk definerede de klassiske økonomer emnet økonomi på denne måde: Studiet af, hvordan man udnytter knappe ressourcer til at maksimere velfærden.
Et lands produktion er summen af virksomhedernes og organisationernes produktion
Når man ser på produktivitet, er det første spørgsmål, man skal stille, om vi kan se på alle økonomiske enheder som én – eller om det er klogt at opdele dem i flere typer. Det ville være let at tro, at det, der gjorde en lille virksomhed produktiv, var helt anderledes end det, der gjorde et land produktivt. I denne sammenhæng vil der dog være en meget tæt sammenhæng mellem, hvad der gør et land godt, og hvad der gør et firma godt, simpelthen fordi et lands produktion foregår i firmaer. Et lands produktionsfaktorer forvaltes i og gennem mindre enheder, dvs. virksomheder. Derfor vil det, der øger et lands produktivitet, også øge en virksomheds produktivitet – og omvendt.
For læseren betyder det, at det er muligt at se på denne artikelserie med både en virksomhedsejers og en borgers øjne. Det, der er godt for en virksomheds bundlinje, vil også være godt for mulighederne for landets borgere.
Produktiviteten hjælpes på vej af maskiner
Når skovlen erstattes af en traktor, stiger produktiviteten. Dette er en illustration af, hvordan teknologisk forandring øger menneskers råderum. Alligevel er teknologisk forandring forbundet med angst, fordi teknologisk forandring kræver omorganisering, nytænkning og flytning. Det er ikke usædvanligt at være for fremskridt, men imod forandring. Men som læseren vil erkende, kræver alle fremskridt forandring – ofte smertefuld forandring.
Og vi lever nu i en tid, hvor frygten for maskinernes magt er vokset – ikke mindst takket være fremkomsten af kunstig intelligens. Hvad kunne være mere naturligt i en artikel om forandringer i produktiviteten end at stille spørgsmål til vor tids forandringsagent Chat GPT?
Hvad siger Chat GPT?
Vi spurgte Chat GPT om dette:
“Antag, at du skriver en artikel om produktivitet, og at du har tre sætninger i indledningen til at begrunde, hvorfor det er vigtigt. Hvad ville du skrive?”
Chat GPT 3.5 svarede den 16. januar 2024: “I dagens tempofyldte samfund er produktivitet ikke bare et mål, men en nødvendighed for at trives og få succes. Evnen til effektivt at styre tid og ressourcer er selve kernen i personlig og professionel succes. I denne artikel udforsker vi de vigtigste aspekter af produktivitet og deler praktiske strategier til at opnå mere på kortere tid.”
Vi stillede spørgsmålet igen den 30. januar for at se, om det havde ændret mening på to uger. Da lød svaret:
“I en verden, der er præget af stadigt stigende krav og kompleksitet, er produktivitet ikke kun en nøgle til succes, men også en afgørende faktor for at opretholde balance og velvære i vores liv. At forstå og implementere effektive produktivitetsstrategier er ikke bare et karrieremål, men en livsfærdighed, der giver os mulighed for at realisere vores fulde potentiale og nå vores ønskede mål. I dagens tempofyldte samfund, hvor tid er en dyrebar ressource, giver produktivitet os ikke kun mulighed for at opnå mere på kortere tid, men også frihed til at fokusere på det, der virkelig betyder noget i vores personlige og professionelle liv.”
Mennesker kan stadig slå Chat GPT
Svaret er forbløffende godt – af en maskine at være. Men det er ikke chokerende godt, for der er nogle åbenlyse mangler. Svarene lyder hule. De lyder metallisk kolde. De er generelle, på grænsen til det trivielle. Og det sproglige greb “ikke kun … men også” bliver hurtigt trættende. Chat bruger det tre gange i tre sætninger. Jeg kan trøste læseren med, at denne artikelserie nok skal løfte det skrevne op på et niveau, der ligger flere trin over Chat GPT.
For der er intet i svarene om, hvad produktivitet er (sammenlign med den menneskeskrevne version længere oppe), og heller ingen afklaring af, at produktivitet ikke kun er vigtig i dag – men også har været vigtig i 10.000 år. (Se, hvad jeg gjorde der?) Der er intet om den geniale iver og det kreative drive, der drev de store, innovative produktivitetsgevinster frem.
Tænk på talsystemet, skriftsproget og trykkekunsten. Tænk på dampkraft, radioen, telefonen, flyvemaskinen og computeren. Det var opfindelser, som ændrede alle menneskers liv – dengang og for altid. Årsagen til forandringen var, at opfindelserne gjorde det muligt at gøre mere med mindre. Når man skriver, vil man gøre sig umage for at fremkalde den eksplosive sensation, den vilde forandring og den kolossale triumf.
Vil mennesket blive overflødigt?
Men lad os alligevel give Chat GPT en ny chance. Vi spørger om det, alle spekulerer på:
“Vil kunstig intelligens gøre mennesker overflødige?”
Så svarer ChatGPT:
“Nej, kunstig intelligens (AI) vil ikke nødvendigvis gøre mennesker overflødige. Selv om AI har potentiale til at automatisere visse opgaver og ændre arbejdsmarkedet, er det også vigtigt at anerkende menneskets unikke egenskaber og evner. AI er et værktøj, der er udviklet af mennesker, og dets indvirkning på job og samfund afhænger af, hvordan det implementeres og integreres.
Mens AI kan udføre gentagne opgaver hurtigere og mere præcist end mennesker, er der en række kognitive, følelsesmæssige og kreative færdigheder, som mennesker besidder, og som AI mangler. Mennesker har evnen til kreativ problemløsning, interpersonelle færdigheder, etisk ræsonnement og evnen til at tilpasse sig nye situationer på en unik måde …”
Det er på ingen måde et dårligt svar, men det er uspændende, søvnigt, køligt og fjernt. Så indtil videre er vi klar over, at AI vil hjælpe os, ikke erstatte os. Men selv hvis vi skulle blive erstattet, hvad betyder det så egentlig?
Konstant mangel på arbejdskraft
Dybest set betyder det bare det samme, som det har gjort i de sidste fire hundrede år. Vi har erstattet kusken, boghandleren, sejlmageren, skomageren og skrædderen … ja, listen er lang. Men selv om måske 99 procent af de erhverv, som samfundet havde i det 17. århundrede, er blevet erstattet af innovationer, har vi ikke 99 procent arbejdsløshed. Årsagen er menneskelige ønsker. Hvem ville for 100 år siden have forestillet sig, at der ville være så mange mennesker, der levede af at være youtubere og influencere?
Vi har en konstant mangel på arbejdskraft. Bare læs en hvilken som helst avis, og det vil slå dig: Alle er i akut nød. Der er for få hospitaler, for få lærere, for dårlige hospitaler, for dårlige skoler. Vi har huller i vejene, sne på fortovene og is i gaderne. Der mangler ressourcer til forsvaret, retsvæsenet og sundhedsvæsenet. Der er krav om mere politi til at håndtere bandekriminalitet. Der er intet, der tyder på, at vi har nået enden på vores ønsker. Med andre ord: Der vil fortsat være et stort pres for at finde stadig smartere måder at få mere ud af mindre.
Læs også:
Artikel 2 (publiceres 20. juli): Hvordan kan vi få mere ud af vores indsats?
Artikel 3 (publiceres 22. juli): Mysteriet produktivitet
Artikel 4 (publiceres 30. juli): Fællesskabet øger produktiviteten