Aktiemarkedet i en ny økonomisk æra 

Skrevet af Christian Lie

Fra efterkrigsboomet til it-boblen og fra finanskrisen til pengetrykning og nu øgede handelsbarrierer; Aktiemarkedets historie er lige så spændende og skiftende som en actionfilm. På baggrund af høj værdiansættelse er aktiemarkedet på vej ind i en ny æra med enorme investeringsmuligheder inden for teknologi, energi og infrastruktur.  

Efter Anden Verdenskrig har aktiemarkedet haft i alt tre lange perioder med kurs-stigninger, men også to længerevarende perioder med svage afkast. Hvad har kendetegnet de forskellige faser, hvor står vi nu – og hvad bliver de store investeringsmuligheder de næste par år?

I en ny rapport, se Goldman Sachs på de langsigtede tendenser, og deres forventninger stemmer  godt overens med det, jeg har kaldt en ny økonomisk æra. 

Et historisk tilbageblik

1945-1968: Efterkrigsboom
Perioden var præget af økonomisk genopbygning, etablering af nye globale institutioner, handelsaftaler og reducerede toldsatser, høj befolkningstilvækst og stigende efterspørgsel fra husholdningerne. Værdiansættelsen af aktierne var meget lav efter krigsårene. 

1968–1982: Stagflation og uro
En stærk dollar, Vietnamkrigen og stigende budgetunderskud tyngede den amerikanske økonomi. Nixon løsrev dollaren fra guldet i 1971, optimismen om “Nifty Fifty”-aktier forsvandt, og 1970’erne var præget af inflation, stigende renter, Watergate, Mellemøsten-krigen og OPEC’s olieembargo. S&P 500 mistede 75 procent af sin reelle værdi fra 1966 til 1982. 

1982-2000: Den moderne cyklus
Denne optur var i første omgang drevet af lav værdiansættelse af aktier, faldende inflation og renter, deregulering, skattelettelser, Berlinmurens fald, Sovjetunionens sammenbrud og stigende globalisering. 

2000-2009: Det tabte årti
IT-boblen brast, gældsopbygning og den amerikanske boligboble endte i en global finanskrise. Federal Reserve i USA hævede sin styringsrente fra 1 til 5,25 procent mellem 2004 og 2006, og subprime-lån til en værdi af over 1.000 milliarder dollars rystede det finansielle system. 

2009-2022: Opsvinget efter finanskrisen
Efter et fald på 57 procent i kursen på S&P 500 var værdiansættelsen meget lav i 2009. Ekstremt lave renter og store obligationsopkøb fra centralbankerne udløste et langt opsving drevet af amerikanske tech-giganter og amerikansk exceptionalisme. 

2022–nu: “Den postmoderne cyklus”
Inflationen er tilbage, renterne er højere, statsgælden er steget, og globaliseringen er svækket. Goldman Sachs kalder denne nye æra for “postmoderne”, fordi den ser elementer fra tidligere perioder, men også nye drivkræfter som højere statsgæld og offentlige underskud, demografiske ændringer, øgede handelsbarrierer, teknologiske omvæltninger og store investeringsbehov inden for forsvar, energi og infrastruktur. 

Hvor står de finansielle markeder i dag?

Goldman Sachs påpeger, at de stærkeste længerevarende opture er startet med lave værdiansættelser. I dag er værdiansættelserne, især for amerikanske aktier, tæt på historiske topniveauer. 

Op gennem 1980’erne og 1990’erne var faldende renter  en nøglefaktor for stigende indtjening og værdiansættelser. Selvom inflationen er faldet kraftigt det seneste år, og styringsrenterne er blevet sænket i mange lande, kan stigende budgetunderskud og stigende statsgæld fastholde finansieringsomkostningerne på et højere niveau end tidligere. 

Siden slutningen af 1980’erne – og forstærket af Kinas indtræden i WTO i 2001 –  har globaliseringen  været med til at bremse inflation og renter. I dag ser vi tendenser til lavere vækstrater, geopolitiske spændinger og økonomisk fragmentering kombineret med pres på de offentlige finanser fra militær oprustning og en aldrende befolkning. 

Goldman Sachs påpeger også, at tidligere bull-markeder ofte startede med lave indtjeningsmarginer. I dag er marginerne i USA tæt på rekordniveauer. Højere toldsatser, højere renter, øgede løn- og energiomkostninger kan gøre det vanskeligt at løfte marginerne yderligere. Samtidig kan den teknologiske udvikling resultere i endnu større forskelle mellem vindere og tabere. 

En kommende bølge af kapitalinvesteringer

Selvom udgangspunktet kan opfattes som noget udfordrende, fremhæver Goldman Sachs også de enorme investeringsbehov. Den hurtige teknologiske udvikling relateret til kunstig intelligens kan have store produktivitetseffekter, men kræver også en massiv opgradering af infrastruktur. 

Dette gælder ikke kun på det digitale område, men også fsva. elnet, vedvarende energi og militær kapacitet. Meget tyder på, at vi står over for en tid med historisk høje kapitalinvesteringer – og dermed også nye afkastmuligheder. Samtidig øges behovet for risikospredning og aktiv forvaltning. Både fordi etablerede forretningsmodeller hurtigere kan udsættes for teknologiske disruptions, og fordi det i stigende grad vil kræve viden, netværk og erfaring at kunne skelne gode investeringer fra mindre gode. 

Muligheder i en ny økonomisk æra

Der er flere fællestræk mellem Goldman Sachs’ analyse og de seks drivkræfter, jeg beskriver som udgangspunktet for en ny økonomisk æra: 

  1. Demografi
    En aldrende befolkning kan bremse væksten og belaste statsbudgetterne. Goldman påpeger, at AI kommer “på et meget belejligt tidspunkt”, fordi teknologien kan kompensere for mangel på arbejdskraft. Samtidig skaber befolkningstilvæksten i Afrika og Sydasien – samt pensionister som en hastigt voksende forbrugergruppe – nye markeder. 
  1. Kunstig intelligens og teknologi
    AI fremhæves som den mest positive drivkraft, og som kan give store produktivitetseffekter og nye forretningsmodeller, men som også vil betyde, at virksomheder, der lykkes, vil have et øget forspring, mens andre vil blive ladt i stikken. 
  1. Offentlige finanser og gæld
    Høj gæld og store offentlige underskud kan presse kapitalomkostningerne i erhvervslivet op. Samtidig vil store offentlige investeringer i forsvar, infrastruktur og energi skabe langsigtede muligheder for investorer. 
  1. Geopolitik og oprustning
    Økonomisk fragmentering, geopolitiske spændinger og toldbarrierer kan bremse økonomien, men politisk prioritering af forsvar og energisikkerhed markerer et tendensskift. Goldman Sachs omtaler dette som en ny supercyklus for kapitalinvesteringer – især i Europa. 
  1. Energiomstilling
    Vejen til netto-nulemission af drivhusgasser kræver tusindvis af milliarder i investeringer i elnet, vedvarende energi og elektrificering. Dette åbner for betydelige muligheder for virksomheder i energi- og infrastruktursektoren. I løbet af de næste 25 år skal elnettet udbygges i samme omfang som i de foregående 100 år tilsammen. Globalt forventes elforbruget at blive fordoblet inden 2050. El-/forsyningssektoren har været en af de mest stigende sektorer på aktiemarkedet i år. 
  1. Klimaforandringer
    Ekstremt vejr øger omkostningerne for samfundet, men driver også investeringer i klimatilpasning og emissionsreduktion. Goldman Sachs påpeger, at energisektoren også skal investere massivt i øget modstandsdygtighed over for ekstremt vejr. 

Hvad betyder det for investorer?

På indeksniveau tror Goldman Sachs på lavere afkast i de kommende år. Værdiansættelser og indtjeningsmarginer er høje, især i USA, faldende renter er mindre sandsynlige, og verdensøkonomien bevæger sig mere i retning af fragmentering end globalisering. Amerikanske aktier udgør i øjeblikket omkring 65 procent af det globale marked. 

Det er strukturelle ændringer, der skaber nye investeringsmuligheder, men som også kan kræve specialistkompetencer og bredere risikospredning end tidligere. Rapporten peger på, at mens kursstigningerne i amerikanske aktier har været velbegrundede i høj indtjeningsvækst, er nødvendigheden af at investere i andre regioner og sektorer også stigende. 

De fremhæver eksempelvis, at europæiske bankaktier har klaret sig bedre end amerikanske teknologiaktier siden januar 2022. Globale value-aktier, som hovedsageligt består af virksomheder inden for  finans- , industri-  og råvare-sektorerne, har klaret sig bedre end teknologiorienterede vækstaktier indtil videre i år. 

Kilde: Goldman Sachs «The Postmodern Cycle and where to invest”, 3. September 2025 

Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.






Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her.







Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Christian er ansvarlig for interne og eksterne budskaber relateret til makroøkonomi, finansielle markeder, allokering og investoradfærd.

Kontakt os