Rådgivningen er kommet på tavlen: “Det giver tryghed”

Skrevet af Mia Gustavfson

Formue Danmark er i Norden førende inden for rådgivning af formuende privatpersoner, familier, virksomheder og fonde. Virksomhedens succes kan bl.a. tilskrives noget så jordnært som en gammeldags tavle, fortæller Marlene Nørgaard Carolus og Christian V. Hansen, hhv. associeret partner og direktør i Formue. Foto: Jacob Nielsen.

Helt centralt står noget så jordnært som en tavle og masser af god tid

At have styr på sin finansielle strategi burde være det letteste i verden for folk med det store kørekort til venturekapital, private equity og alle de andre områder, der virkelig kan få penge til at gro.

Men ligesom det heller ikke er sikkert, at automekanikeren har den mest velholdte bil på vejen, er det heller ikke en selvfølge, at velhavende mennesker nødvendigvis har alle dele af den finansielle strategi på plads i privaten. De kan også blive fjerne i blikket, når talen kommer på nogle af de beslutninger, som handler om familiens fremtid.

Et gammeldags whiteboard

Formue Danmark kommer med over 20 års erfaring fra Norge. Når de rådgiver velhavende kunder i Danmark, har de et helt klassisk greb i centrum. De bruger et velkendt whiteboard til at visualisere en strategi, der omfatter alle hjørner af familiens nutid og fremtid.

– Man kan vel sige at det er første gang, at jeg har oplevet rådgiveren har siddet på samme side af bordet som mig selv, Karin Berg, entreprenør og investor

Og det har fungeret rigtig godt, fortæller en af kunderne, entreprenør og investor Karin Berg, der har mange års erfaring fra ledende stillinger i den finansielle sektor i Danmark samt udlandet, og som i dag har fokus på at investere i fintech og health tech-virksomheder.

– Det har været interessant at se mit finansielle liv skitseret på et whiteboard, som over flere møder blev udvidet med tekst, tal og billeder, fordi samtalerne fik fat i mange hjørner af mit liv. Det gav en tryghed, også fordi jeg har haft en rigtig god kemi og dialog med rådgiverne, fortæller Karin Berg, der har brugt Formue til at tegne en strategi for fremtiden.

Det såkaldte tavlemøde står helt centralt i det rådgivningskoncept, som Formue over de sidste 20 år har udviklet og finjusteret, fortæller direktør Christian V. Hansen. Foto: Jacob Nielsen.

 

– Min oplevelse har været, at jeg er startet et andet sted end jeg ellers har oplevet med rådgivning andre steder. Her har vi først lært hinanden at kende, og stille og roligt har samtalen udviklet sig, fordi det var helt naturligt og trygt at tale om. Vi har vendt mange sten, og det har hele tiden været min oplevelse, at alle muligheder var åbne, og det vigtige er, at det passer til mig, siger Karin Berg.

Et fremtidssikret koncept

Ifølge Formue er rådgivningskonceptet en succes i bl.a. Norge og Sverige, fordi man netop stiller nogle spørgsmål, som man ikke kan stille inden for traditionel private banking. Rådgivningen er samlet et sted, så jura, skatterådgivning og finansiel strategi alle er under samme tag.

– Men der er en stærk effekt af, at du rejser dig op og får en dialog med kunden. Du skaber noget sammen med kunden på tavlen, som er meget værdifuldt,
Christian V. Hansen, direktør i Formue

Helt centralt i rådgivningskonceptet står det såkaldte tavlemøde, hvor man i en dialog med kunden kortlægger familiens økonomi og finder en balance mellem den grundlæggende tryghed, udviklingsmuligheder og strategi for fremtiden, siger Formues Associeret Partner Marlene Nørgaard Carolus.

–  Formue har formået at etablere præcist den rådgivnings- og servicemodel, som kunder af i morgen ønsker. Det være sig det mest relationelle i møderne, og en prisvindende digital app, der i den grad ikke er set før, konstaterer hun.

Christian V. Hansen, der er direktør i den danske afdeling af Formue, fortæller, at han til at starte med syntes, at konceptet med at bruge et whiteboard til at beskrive fakta var ’old school’.

– Men der er en stærk effekt af, at du rejser dig op og får en dialog med kunden. Du skaber noget sammen med kunden på tavlen, som er meget værdifuldt. Vi har mange kunder, som siger, at de aldrig har set på deres liv på den måde, og det understreger effekten, siger Christian V. Hansen.

Det er tiden og relationen

Rådgivningskonceptet er delt op i tre dele, der handler om henholdsvis den grundlæggende tryghed, om at bevare og udvikle sine investeringer samt en vision for, hvordan man vil skabe velstand på længere sigt. Specielt i den sidste del kommer man ind på emner, der ikke nødvendigvis handler om afkast, men mere om fremtiden og visioner.

Læs mere om Tryghed, Bevare & Udvikle, Skabe

 

Associeret Partner i Formue, Marlene Nørgaard Carolus, peger på at det er kombinationen af det menneskelige og relationelle møde sammen med en prisvindende digital app, der gør, at formuende kunder af i morgen vælger virksomheden til. Foto: Jacob Nielsen.

 

– Vi skal have de bedste, fremtidssikrede finansielle værktøjer – og det har vi også. Men det handler ikke kun om det. Vi arbejder også med relationelle og emotionelle værktøjer. Det er helt afgørende, at man har tid til denne her samtale. Det er forudsætningen for, at kommunikationen bliver ægte. Og vi ved af erfaring, at det har været et problem i den traditionelle private banking-verden, siger Christian V. Hansen, der understreger, at det kræver et hold af rådgivere, der både har faglige og menneskelige kvaliteter.

– Der skal være en naturlig ro, når man går ind i rummet. Vores kunder skal kunne mærke et menneske, og man må ikke opleve det som en tjekliste, man skal igennem. Der skal være en oprigtig interesse for at forstå den person og den familie, man står overfor,  slutter Christian V. Hansen.

Annoncen er produceret den 19.04.2024 af Børsen Creative i samarbejde med Formue Danmark

Er vi den rette partner for dig?

Besvar de 8 spørgsmål nedenfor for at se, hvordan vi kan hjælpe. En medarbejder kontakter dig for en uforpligtende samtale, når formularen er indsendt.


Spørgsmål 1 ud af 8

Spørgsmål 2 ud af 8.

Spørgsmål 3 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 3 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 4 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 5 ud af 8.

Spørgsmål 6 ud af 8. Flere valg er mulige

Spørgsmål 7 ud af 8.

Tak for dine svar! Med henblik på en uforpligtende samtale, vil en af vores medarbejdere kontakte dig inden længe.





Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her


Mia producerer og driver tekst og indhold, der offentliggøres på Formues blog Indsigt, samt anden ekstern kommunikation for Formue i Danmark.

Kontakt os