Vi byder Christian velkommen hos Formue Danmark

Skrevet af Mia Gustavfson

I år åbnede Formue det første kontor i Amaliegade i det centrale København. Kontoret i Amaliegade er godt igang med løbende at ansætte folk og Christian V. Hansen er blandt de første på plads i rollen som Client Director. Christian har mange års erfaring indenfor den finansielle branche og private banking hos forskellige pengeinstitutter, senest som Private Banking- og Investeringsdirektør hos Sydbank.

Teamet på kontoret i Amaliegade, består nu af seks personer samt yderligere 3 personer, man har indgået kontrakt med, men som endnu ikke startet. Managing Director Michael Stern Madsen glædes over rekrutteringerne.

“Det er godt at have Christian på plads nu. Som Client Director får han ansvaret for vores Wealth Managers, som skal hjælpe kunderne med at nå de mål de har sat sig i livet og gøre Formue Danmark til Danmarks foretrukne formueforvalter”.

Da Christian blev spurgt om han kunne se sig selv hos Formue Danmark, var han egentlig godt tilfreds der hvor han var. Men han blev særligt nysgerrig, da han fandt ud af at han skulle være med til at bygge selskabet op fra starten i Danmark.

”Jeg har egentlig altid befundet mig godt i situationer, eller tilstande hvor tingene ikke er helt ligetil – så at starte fra nul og få muligheden for at præge tingene fra begyndelsen, lød spændende og gjorde mig mere nysgerrig på ideen, om at blive en del af Formue Danmark. Efter yderligere research, fandt jeg frem til, at Formue er et veletableret selskab i Norge og Sverige med et godt ry, sunde værdier og solide kompetencer på medarbejdersiden – og da stod det ganske klart at jeg ville med ombord”

Den kommende tid skal nu bruges på at komme godt på plads og få ansat flere medarbejdere. Den 1. april starter blandt andre Formue Danmarks første Wealth Manager på kontoret i Amaliegade.

”Jeg glæder mig meget til at tilbyde Formues prisvindende rådgivning til formuende danskere. Vi kommer til markedet med et unikt koncept, som der er stort behov for på det danske markedet. Det bliver også spændende at få skabt et godt team af rådgivere”

Formue er en af nordens førende Financial Life Management virksomheder som tilbyder uafhængig rådgivning til formuende privatpersoner, familier og fonde. Selskabet blev etableret i år 2000, har 400 ansatte og 24 kontorer fordelt i Skandinavien. Formue er for syvende år i træk, blevet kåret som det bedste selskab indenfor private banking i Norge af Kantar Sifo Prospera.

Mia producerer og driver tekst og indhold, der offentliggøres på Formues blog Indsigt, samt anden ekstern kommunikation for Formue i Danmark.

Kontakt os