Bør du have hele din formue i en indeksfond?

Skrevet af Christian Lie

Aktiemarkedet har været en fantastisk pengemaskine over lange tidsperioder. Der har dog også været både korte og længere perioder med negativt afkast samt store forskelle mellem forskellige regioner og markeder. At investere i en global indeksfond har været et rigtig godt valg i mange år og bør stadig indgå i en portefølje. Men lever indeksfonde egentlig op til rygtet om at være en løsning, der passer til alle?

Hvad er et indeks?

Indeksfonde har til formål at kopiere et markedsindeks. Markedsindeks er skabt for at afspejle sammensætningen af et givent finansielt marked. I aktiemarkedet er de mest kendte indeks baseret på markedsværdien af de børsnoterede virksomheder i det pågældende marked. Dette betyder, at de aktier, der klarer sig bedst over tid, får større indflydelse på afkastet i indeksfonden. Jo flere penge der investeres i indeksfonde, desto mere skal der købes af de største selskaber i forhold til de mindre. Dette kan drive aktiekurserne for giganterne yderligere op – uanset om deres fremtidsudsigter bliver bedre eller forværres.

Der findes indeks for aktier, renter, obligationer, råvarer og valuta. Derudover er der indeks for investeringer i ejendomme, private equity, infrastruktur, hedgefonde osv. Mange globale aktieindeksfonde følger MSCI World All-Countries, der består af 2.647 børsnoterede selskaber verden over. Nogle anvender MSCI World, som dækker omkring 1.400 selskaber i udviklede økonomier, altså uden emerging markets.

Har du styr på din formue? Få overblikket – tag vores quiz

Hvorfor er indeksfonde gode?

Afkastet i et markedsindeks afspejler det gennemsnitlige afkast, som opnås af alle investorer i det pågældende marked i en bestemt periode. Det er logisk, at ikke alle investorer kan slå “markedet” på samme tid. Den gennemsnitlige investor vil opnå indeksafkastet minus de omkostninger, der er forbundet med investeringerne. Det samme gælder for aktive aktiefonde, og historisk set har kun få af disse kontinuerligt overgået indeksene. Det skyldes ikke nødvendigvis dårlig forvaltning, men fordi det kræver mange ressourcer for aktive forvaltere at forsøge at slå indekset år efter år. En indeksfond kan derimod stort set administreres af en computer, hvilket gør omkostningerne meget lave – i nogle tilfælde helt ned til 0,03 % i årlige forvaltningsomkostninger.

Fordi der kan være store forskelle mellem markeder og regioner, er det for de fleste en god idé at vælge en bred global indeksfond med så lave omkostninger som muligt. Det sikrer, at man får aktiemarkedets afkast minus omkostninger – hverken meget mere eller meget mindre.

Er der ulemper ved aktieindeksfonde?

En global aktieindeksfond, der følger MSCI World All-Countries, indeholder i dag over 2.000 forskellige aktier. 66 % af disse er amerikanske, og ni ud af de ti største selskaber i indekset er amerikanske, hvilket tilsammen udgør over en femtedel af indekset. Det næststørste land i indekset er Japan med 4,7 %. I det amerikanske aktiemarked står de ti største selskaber for mere end en tredjedel af indekset, og de syv største alene udgør 30 % af markedsværdien og mere end en femtedel af virksomhedernes samlede indtjening.

Personligt ved jeg ikke, om Microsoft, Apple, Nvidia, Amazon, Meta, Alphabet eller Tesla vil bevare deres dominerende markedsposition i de næste 5-10 år. Som gruppe handles de til en lavere værdiansættelse end de hotteste aktier under IT-boblen og har en højere omsætnings- og indtjeningsvækst end de øvrige 493 selskaber i indekset. De har generelt store ressourcer, nogle af de dygtigste mennesker og er godt positioneret inden for områder som for eksempel kunstig intelligens. Skulle det alligevel vise sig, at flere af giganterne ikke lever op til den vækst, som investorerne forventer og har priset ind, vil kursfald for disse selskaber kunne belaste både de amerikanske og globale indeks uforholdsmæssigt meget.

Er indeksfonde medvirkende til, at de største virksomheder ikke prissættes »korrekt«?

Nogle mener, at den stigende investering i indeksfonde fører kapital til selskaber med de største kursstigninger — ikke nødvendigvis dem med det største indtjeningspotentiale. En undersøgelse fra National Bureau of Economic Research i USA antyder, at virksomheder i S&P 500-indekset reagerer mindre på ny information end aktier uden for indekset. Det kan betyde, at prissætningen af de mest handlede aktier bliver mindre “rigtig”, hvilket kan skabe muligheder for dygtige, aktive forvaltere.

Hold dig opdateret på finans og økonomi med Christian Lies markedskommentar i din indbakke hver hver måned: Tilmeld dig her

Kan aktive aktiefonde give mening?

Aktive aktiefonde skal være virkeligt »aktive« i den forstand, at deres porteføljesammensætning afviger betydeligt fra det indeks, de måles i forhold til. Aktive fonde, som ligger tæt på indekset, men som koster meget mere end indeksfonde, kaldes »skabsindeksfonde«. Disse bør undgås. Men hvis du finder aktive fonde med en lang historik, en veldokumenteret investeringsproces, konsekvent gode resultater og med en høj »aktiv andel«, kan de være nyttige. Ikke mindst fordi sådanne fonde normalt har færre penge investeret i de store selskaber, end indeksene har. Skulle giganterne skuffe, vil gode aktive fonde give værdifuld risikospredning. Men vælg aktive fonde med omhu, der er titusindvis af alternativer.

Bank of America påpeger, at betingelserne for aktiv forvaltning på det amerikanske aktiemarked er bedre, end de har været i lang tid. Før jeg kommer til argumentet, vil jeg gerne minde dig om, at ikke alle aktive aktiefonde kan slå »markedet« på samme tid. Derfor er det en god idé at have en global indeksfond som grundpille i din aktieportefølje. Det påpeger Bank of America;

  1. Den gennemsnitlige aktive andel i amerikanske aktiefonde er faldet fra sit højdepunkt i 2017 og er i øjeblikket tæt på sit laveste niveau siden 2012. Det kan betyde, at andre virksomheder end dem, der kendetegner indeksene, har et højere afkastpotentiale til fordel for forvaltere med en høj aktiv andel.
  2. De gennemsnitlige forvaltningsomkostninger i aktive aktiefonde er halveret siden 2003, hvilket kan bidrage til, at flere aktive fonde er i stand til at slå deres indeks efter omkostninger.
  3. Antallet af aktieanalytikere, der følger virksomhederne i S&P 500, er faldet med 15 procent siden 1990. Færre øjne, der følger aktier, kan bidrage til større fejlprisning af aktier, noget aktive fonde er afhængige af for at levere merafkast i forhold til indekset.
  4. Antallet af aktive aktiefonde i USA, som investerer i store virksomheder, er faldet med 40 % siden 2013. Igen kan det teoretisk set forbedre mulighederne for de tilbageværende forvaltere.

Er mere krævende markedsforhold en fordel for de aktive?

Jeg har tidligere i hypotesen om en »ny økonomisk æra« forudset, at de næste par år vil byde på en mere turbulent inflation og et mere uforudsigeligt markedsklima. Øgede kapitalomkostninger for virksomhederne vil i højere grad end tidligere bidrage til at skille skidt fra kanel. Hvis vi antager, at der bliver større forskelle mellem vindere og tabere i erhvervslivet og på finansmarkederne, bør der også være større muligheder for, at de bedste aktive forvaltere kan udnytte viden, netværk og erfaring til at identificere de investeringer som har det største fremtidige potentiale. Bank of America har argumenteret for, at investorer bør gå fra »indexing til outdexing«.

Bør du placere hele din formue på aktiemarkedet?

Tja, det kommer an på flere ting. Har du en tidshorisont på 40-50 år og er du immun over for følelsesmæssige reaktioner, så ja, måske. Men de fleste af os er ikke i stand til at tænke rationelt så langt ud i fremtiden. Psykologiske undersøgelser har vist, at jo længere ud i fremtiden vi skal høste værdi, jo højere er den mentale diskonteringsrente, vi bruger til at beregne den opfattede nutidsværdi af pengene. Oversat til dansk betyder det, at jo længere investeringshorisonten er, jo mindre mental værdi har pengene for os i dag. Det betyder, at vi kan have svært ved at holde fast i en langsigtet strategi, hvis der er store udsving i værdien undervejs. At have alle sine penge i en indeksfond eller på aktiemarkedet generelt betyder, at man skal være forberedt på at opleve kursfald på måske 40-60 procent. Og jo længere tidshorisonten er, jo større er sandsynligheden for, at du vil opleve store og skræmmende kursfald. Hvis du ser på værdien af en global indeksfond, da den var på sit højeste før finanskrisen i 2007, blev tabet først indhentet i 2013. Det er lang tid uden en renters-renteeffekt.

Risikospredning siges at være den eneste gratis frokost på de finansielle markeder

Ved at opbygge en investeringsportefølje med aktiefonde, obligationsfonde og eventuelt alternative investeringer, kan værdiudsvingene dæmpes, selv i kriseperioder. Indeksfonde kan kombineres med virkeligt aktive fonde af hensyn til risikospredningen. At opbygge en god, langsigtet portefølje, som du kan holde fast i over tid, er nøglen til at blive en komfortabel og tilfreds investor. For langt de fleste mennesker vil det være hensigtsmæssigt at arbejde sammen med en god rådgiver.

Er din investeringsstrategi tilpasset dine mål? – Book en uforpligtende samtale med os

Indeksfonde kan være et stærkt fundament i en portefølje, men de er ikke en ‘one-size-fits-all’-løsning. For at sikre, at din formue arbejder optimalt for dig, på både kort og lang sigt, er det afgørende at have en strategi, der tager højde for din risikovillighed, tidshorisont og finansielle ambitioner. Lad os tage en uforpligtende samtale om, mulighederne for en styrket portefølje med en balanceret tilgang til både indeksfonde, aktive investeringer og alternative muligheder.

Book en 15 minutters introduktionssamtale med en af vores rådgivere i dag her (Samtalen er uforpligtende og indebærer ikke rådgivning)

Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Christian er ansvarlig for interne og eksterne budskaber relateret til makroøkonomi, finansielle markeder, allokering og investoradfærd.

Kontakt os