Den amerikanske økonomi bliver løftet af AI og aktiemarkedsgevinster, men bag facaden bliver uligheden mere og mere mærkbar. Et stigende antal amerikanere er udfordret af høje omkostninger og begyndende usikkerhed på arbejdsmarkedet.
På en rundtur i det landlige USA i sidste uge var der få tegn på glæde over børsfesten på Wall Street. For de fleste amerikanere er der langt til optimismen omkring kunstig intelligens og til de tal, der indikerer, at det går godt for USA. Økonomien hviler nu i høj grad på ét ben, og lidt tyder på, at kunstig intelligens vil reducere den store økonomiske ulighed.
Størst økonomisk ulighed blandt udviklede økonomier
Den største komponent i den amerikanske økonomi er privat forbrug, som tegner sig for næsten 70% af bruttonationalproduktet. Lav arbejdsløshed, reallønsvækst og stigende aktivværdier er faktorer, der dermed kan løfte økonomien. USA er ikke desto mindre kendetegnet ved at have de største indkomstforskelle blandt de udviklede økonomier med en såkaldt GINI-koefficient på 0,49 – betydeligt højere end i Europa og Japan og på niveau med Brasilien og Mexico. Til sammenligning er Norges GINI på 0,265.
Af den samlede nettoformue blandt husholdningerne ejer den rigeste ene procent, de rigeste ti procent og de rigeste halvtreds procent omkring en tredjedel hver. Med andre ord har den mest velstående halvdel af befolkningen stort set hele formuen.
En ud af fire amerikanere har en kreditvurdering, der er for lav til at få et lån på normale vilkår, og den samme andel bruger mindst halvdelen af deres indkomst på boligudgifter. Mere end hver tredje husstand angiver, at de ikke kan klare en uforudset udgift på 400 USD uden at låne eller sælge noget. Andelen med en lav kreditvurdering, der er mindst tres dage bagud med at servicere deres billån, er nu på det højeste niveau nogensinde.
Mens lønvæksten for lavindkomstgrupper var meget høj umiddelbart efter pandemien, er den nu den laveste af alle indkomstgrupper – kun lidt over inflationen. Samtidig stiger udgifterne til børnepasning og elektricitet omkring 1,5 gange hurtigere end forbrugerpriserne. En nylig meningsmåling viste, at den nederste tredjedel af indkomstfordelingen er mere pessimistisk end på noget tidspunkt siden recessionen i 1980.
Hvem er Formue?
- Etableret i 2000. En førende investeringsplatform inden for både børsnoterede og unoterede markeder til konkurrencedygtige priser.
- Formue rådgiver typisk kunder med en investerbar formue på mindst ti millioner kroner – men også dem, der er på vej dertil.
- Kåret som Norges bedste virksomhed inden for Private Banking ni år i træk af Kantar Sifo Prospera.
- Modtager af flere internationale priser for digital innovation, herunder «Impact Award for Best Innovation in Client Portal», uddelt af det amerikanske analyse- og konsulenthus Datos Insight.
- Formue tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for investering, skat og jura, arv og generationsskifte, pension og kunst – samt administration og regnskabsføring for formuer og selskaber.
- En ledende aktør i Norden inden for uafhængig rådgivning til formuende privatpersoner, familier og fonde.
- Kontorer i Norge, Sverige og Danmark.
- Er du nysgerrig på, hvordan Formue kan hjælpe dig? Kontakt os her.
Begyndende usikkerhed på arbejdsmarkedet
Selvom arbejdsløsheden stadig er på lave 4,5 procent, er jobvæksten aftaget. Når offentlige myndigheder genåbnes efter nedlukningen, forventer flere økonomer, at målingerne viser negativ jobvækst. En stor del af støtten til Trump stammer fra frustrerede mennesker i “rustbæltet”, hvor industrijobs gik tabt som følge af automatisering og udflytning til Asien, især i perioden 2001-2010.
Kunstig intelligens er en af flere faktorer, der nu fører til afskedigelser og lavere jobvækst også blandt veluddannede. Selskaber som Amazon, UPS og Meta (Facebook) har reduceret titusindvis af kontorjobber, og teknologieksperter advarer om, at AI kan udkonkurrere hele jobkategorier. En ud af tre langtidsledige i USA er nyuddannede med en universitetsgrad.
På Christian Lie’s rundtur i det landlige USA i sidste uge var der få tegn på glæde over børsfesten på Wall Street.
Kunstig intelligens, aktiemarkedsstigning og stigning i velstand
Det anslås, at omkring fyrre procent af væksten i den amerikanske økonomi i løbet af de seneste tolv måneder er knyttet til investeringer i kunstig intelligens. Samtidig stammer omkring firs procent af stigningen på det amerikanske aktiemarked indtil videre i år fra AI-virksomheder. Da de ti procent rigeste amerikanere ejer omkring 85 procent af aktiverne på aktiemarkedet og står for næsten halvdelen af forbruget, bliver det tydeligt, at økonomien er helt afhængig af, at optimismen omkring kunstig intelligens fortsætter.
De største teknologivirksomheder i USA vil investere omkring 400 milliarder dollars i computerchips, datacentre og energiinfrastruktur i år og endnu mere i 2026. Det er endnu uvist, hvor mange penge de vil kunne tjene på deres investeringer, hvor stor efterspørgslen og betalingsvilligheden for AI-løsninger vil være, eller hvor hurtigt computerservere og computerchips vil blive forældede.
Ifølge The Economist tegner de tyve største børsnoterede virksomheder i USA sig for 52 procent af den samlede værdi af det amerikanske marked, hvoraf halvdelen er knyttet til AI. Til sammenligning tegnede de tyve største sig for 39 procent af værdien i toppen af it-boblen. På det tidspunkt havde husholdningerne 16 procent af deres formue investeret på aktiemarkedet sammenlignet med over tyve procent i dag. Blandt investorerne er der en ophedet debat om, hvorvidt AI er en boble, og risikoen, hvis den brister.
Oplev Formues førende investeringsplatform.
Hvad hvis AI viser sig at være en boble?
Fordi den amerikanske økonomi er blevet afhængig af AI-investeringer, børsstigninger og de velhavendes stigning i velstand og forbrugsevne, vil en kraftig nedtur på aktiemarkedet få store økonomiske konsekvenser. Et fald på aktiemarkedet i tråd med it-boblen kan udløse et fald i husholdningernes formuer på 20.000 mia. dollar i USA og 15.000 milliarder dollars uden for USA – næsten en garanti for recession.
I modsætning til 2000/2001, hvor USA havde et balanceret statsbudget, er underskuddet nu 6-7 pct. af BNP, hvilket giver myndighederne ringe muligheder for at stimulere i en krise. Samtidig har dollaren mistet noget af sin rolle som en sikker havn for udenlandske investorer, og det kan begrænse kapitalstrømmene til USA i en recession.
Hvad hvis AI viser sig ikke at være en boble?
Som jeg skrev om i “Vi står foran historiens største investeringsbølge”, vil teknologi blive en fællesnævner i de enorme investeringer inden for forsvar, energiomstilling og klimatilpasning. Samtidig er AI-løsninger og udbredelsen af dem kun i begyndelsen, med et enormt potentiale for produktivitets- og lønsomhedsgevinster.
The Economist påpeger, at AGI (“Artificial General Intelligence”) i et optimistisk scenarie kan udløse en BNP-vækst på op mod 20 procent om året, og Goldman Sachs forventer et produktivitetsløft på femten procent over ti år. Vi må antage, at teknologigiganterne har nogle af verdens skarpeste hoveder på lønningslisten. De har sandsynligvis bedre forudsætninger end de fleste andre for at vurdere lønsomhedspotentialet i de investeringer, de nu foretager.
Læs også: Om AI-boblen på aktiemarkedet.
Hvem får mest gavn af, at AI giver store, positive effekter?
For mange af de amerikanere, jeg så på deres arbejdspladser, i Walmart eller langs gaderne i de nordlige dele af staten Michigan, er det uvist, hvordan AI vil påvirke deres privatøkonomi.
Højere produktivitetsvækst kan resultere i, at virksomheder sælger lige så meget eller mere end før, men til lavere omkostninger. Dette kan øge rentabiliteten og tilfalde kapitalejerne gennem øget afkast. Mens udviklingen af internettet handlede om at distribuere information, handler kunstig intelligens om at løse kognitive opgaver hurtigere og eller bedre – hvilket dermed kan påvirke dem med en videregående uddannelse mere end dem i lavtlønserhverv. Øget konkurrence og arbejdsløshed risikerer at forarme den amerikanske middelklasse, som udgør omkring halvdelen af befolkningen.
Udbredelsen af kunstig intelligens kan i bedste fald løfte realindkomsten og levestandarden for de fleste mennesker i befolkningen, hvis teknologien fører til lavere priser på sundhedsydelser, uddannelse, juridisk rådgivning, regnskab eller transport. Dette forudsætter dog, at teknologiejerne ikke indkasserer hele produktivitetsgevinsten via deres egne overskudsgrader. I et sådant scenarie vil omfordelingspolitikken være en varm kartoffel.
Hvad betyder det for dig som investor?
Medmindre AI viser sig at være en boble, der brister og fører til store tab for investorer og kapitalejere, er der meget, der tyder på, at den økonomiske ulighed i USA vil fortsætte. Produktivitetsgevinster kan øge indtjeningen i erhvervslivet og give grundlag for gode afkast for investorer. Men ulighed giver også grobund for utilfredshed, populisme og støtte til ekstreme politikere, som igen kan påvirke økonomien og de finansielle markeder gennem ændrede rammevilkår. Det styrker min hypotese om, at vi befinder os i en ny økonomisk æra, hvor fremtiden vil være mere uforudsigelig – netop fordi så mange vigtige beslutninger vil blive truffet af politikere og vælgere i de kommende år.