Ugekommentar – Optimismen er tilbage – men kan den vare ved?

Skrevet af Christian Lie

Optimismen er i en vis udstrækning vendt tilbage til markederne på det seneste. Selv om der stadig er stor usikkerhed, har udviklingen reflekteret en aftagende grad af pessimisme. I denne uge peger jeg på fem drivkræfter, der kan ligge bag fremskridtene, fire faktorer, der fortsat kan understøtte de finansielle markeder, og fire der udgør potentielle trusler. Der er ingen tvivl om at udfaldsrummet er meget bredt.

En kort opsummering

Både globale og amerikanske aktier er kommet sig noget, siden Trump indledte sin handelskrig den 2. april 2025. Den seneste måned er de globale aktier repræsenteret ved MSCI ACWI Indekset steget en smule i såvel lokal valuta som i danske kroner. Amerikanske aktier er faldet 0,4 procent, Emerging Markets er faldet 0,9 procent, Europæiske aktier er faldet 1,5 procent og OMXC25CAP er steget 0,7%.

Det britiske aktiemarked er steget femten handelsdage i træk, hvilket er ny rekord. I USA har vi indtil videre set otte handelsdage i træk med stigninger.

Siden årets begyndelse er de europæiske aktier steget 5,4%, OMXC25CAP er faldet  4,3% og emerging markets er steget 2%, mens USA stadig er nede med godt fire procent målt i lokal valuta.

Indtil videre i år er globale aktier målt i lokal valuta faldet 1,2 %, mens de målt i danske kroner stadig er faldet godt 9%. Sidstnævnte skyldes, at bl.a. USD er svækket over for Euro og danske kroner.

De sidste par uger har været venlige over for obligationsinvesteringer. En forbedret investorstemning har bidraget til et fald i risikopræmierne, mens forventninger om yderligere rentenedsættelser i USA har trukket markedsrenterne ned. Globalt er virksomhedsobligationer med høj kreditkvalitet (investment grade) steget fire procent siden årets begyndelse, mens globale high-yield-obligationer er steget omkring tre pct. De fleste af Formues obligationsfonde er valutasikrede.

Guldpriserne er faldet omkring seks procent fra deres højdepunkt, men er stadig steget knap 24 procent i år. Oliepriserne er faldet med 17 procent i samme periode, og den globale energisektor var den sektor som klarede sig dårligst i april.

Fem ting, der har løftet stemningen på det seneste

1. Fortsat stærke signaler fra amerikansk økonomi fra første kvartal og i april. Tallene for det private forbrug, arbejdsmarkedet og kapitalinvesteringer har været beroligende.

2. Øgede forventninger til rentenedsættelser i USA, lavere amerikanske statsrenter og periodisk stærkere handelsvægtet US dollar.

3. Forventninger om, at den “peak negative policy” fra Trump-administrationen er bag os. Der er tegn på at skattelettelserne fra hans første embedsperiode vil blive forlænget, og der er håb om, at handels-forhandlingerne vil føre til reducerede toldsatser.

4. Rekordopkøb (USD 40 mia.) fra amerikanske detailinvestorer på det amerikanske aktiemarked i april og gode kvartalstal fra Meta og Microsoft.

5. God interesse for både japanske og europæiske aktier fra dollarbaserede investorer.

Fire ting, der kan understøtte markedsudviklingen:

1. Trump har ved flere lejligheder vist, at han har en smertegrænse for, hvor slemt det kan blive på de finansielle markeder, og han vil formentlig også kunne bløde op, hvis det amerikanske arbejdsmarked begynder at vise svaghedsegn. Hans opbakning i meningsmålingerne er faldende, hvilket han også følger med i.

2. Både Europa og Kina vil blive negativt påvirket af handelskrigen og den medfølgende usikkerhed, men begge har rigelig kapacitet til at stimulere deres økonomier fremadrettet. Enten med flere rentenedsættelser og/eller med yderligere finanspolitiske stimulanser. I begge regioner har politikerne forstået, at de skal prioritere at blive mere selvforsynende, hvilket taler for at stimulere et øget privatforbrug. Både i Kina og i Europa sparer husholdningerne for eksempel langt mere af deres indkomst op, end tilfældet er i USA. Politiske tiltag, der kan sænke opsparingskvoten og øge forbruget, kan være afgørende i en verden med større handelsbarrierer. De seneste tal fra EU’s industrisektor har generelt overrasket positivt. I euroområdet var BNP-væksten i første kvartal behagelige 1,4 procent målt på årsbasis.

3. Indtjeningsforventningerne for børsnoterede aktier er fortsat på fornuftige niveauer. Analytikerne mener stadig, at indtjeningsvæksten for globale aktier vil være næsten ni procent i 2025. Der er dog fortsat enorm usikkerhed omkring disse prognoser, da både virksomhederne selv og analytikerne ikke ved, hvordan toldsatserne vil påvirke dem, og hvordan økonomien vil udvikle sig i fremtiden.

4. Selv om amerikanske aktier stadig er dyre, er aktier i resten af verden prisfastsat omkring de historiske gennemsnitsniveauer. Dette er således hverken et argument for eller imod fortsatte kursstigninger. Værdiansættelsen er heller ikke så let at stole på, nårindtjeningsforventningerne er så usikre. Men så længe prognoserne forbliver på et rimeligt fornuftigt niveau, vil dette understøtte aktiemarkedet. Det kan også tilføjes, at centralbankerne stadig har plads til at sænke styringsrenterne i tilfælde af en svækkelse i verdensøkonomien, hvilket også kan være med til at understøtte aktiekurserne, medmindre rentenedsættelserne skyldes frygt for recession og ikke faldende inflation. De finansielle markeder har ikke indregnet en eventuel recession.

Fire ting, der kan udfordre markedsudviklingen

1. Stor usikkerhed om den globale og den amerikanske økonomi. Rundspørger blandt amerikanske husholdninger og virksomheder vidner om betydelig bekymring over fremtidsudsigterne. Samtidig ser vi, at aktiviteten i fremstillingssektoren er faldende i både USA, Europa og Kina. Det kan sandsynligvis blive betydeligt værre, efterhånden som varelagre og øvrige inputfaktorer bruges op, og der ikke bliver behov genopfyldning af nye varer i samme grad som tidligere. Hvis hylderne tømmes i USA, kan producenter og butikker blive nødt til at foretage afskedigelser, hvilket igen vil bremse forbrugskapaciteten. For eksportorienterede økonomier vil store reduktioner i nye ordrer også sænke personalebehovet. Risikoen ved eventuelle vedvarende høje toldsatser, vil være en kraftig opbremsning i økonomien. Flere økonomer ser en høj sandsynlighed for recession.

2. Stor geopolitisk og politisk usikkerhed. Hvad Trump beslutter sig for i fremtiden, og i hvilket omfang nye handelsaftaler, der hurtigt reducerer toldsatserne kan forhandles på plads, vil være afgørende for økonomien og de finansielle markeder i de kommende måneder. Den 90-dages told-pause udløber den 8. juli. Derudover kæmper Trump for at gøre fremskridt i fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, og vi ser tydeligere, hvordan verdensøkonomien er på vej mod blok-dannelse og fragmentering. Kina udnytter dette ved at opbygge alliancer og tilskynde til øget handel med både eksisterende og nye handelspartnere. Trump bidrager også til usikkerhed omkring NATO, og hvilke lande der i virkeligheden er USA’s allierede.

3. Skepsis over for den amerikanske dollar og amerikanske statsobligationer. Tidligere i april så vi, at amerikanske aktier, dollar og statspapirer faldt i værdi på samme tid. Dette var meget unormalt og skabte frygt for en betydelig kapitalflugt fra USA. Dette er faldet til ro for nu, men Trump har stadig kniven for struben fra to sider; Både i form af at hans politik kan udløse en recession, der reducerer skatteindtægterne og øger udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, og ved at udenlandske investorer er mindre villige til at investere deres (faldende) eksportindtægter i amerikanske statsobligationer. I værste fald kan en uheldig kombination føre til stagflation (lavere vækst + højere inflation), hvilket også kan udløse en alvorlig statsgældskrise.

4. Høje renter på statsobligationer og uro på markederne kan medføre refinansieringsrisiko. I perioden 2025-2027 skal omkring en tredjedel af de globale virksomhedsobligationer refinansieres og i 2030 skal omkring halvdelen refinansieres. Omkring 45 pct. af al offentlig gæld i OECD-området skal refinansieres i 2028. Mange af disse lån blev optaget i perioden med meget lave renter, og mange virksomheder og myndigheder risikerer at skulle betale væsentligt mere for deres lån i fremtiden. Dette kan blive en risiko, især for virksomheder med svage balancer og lav indtjening.

 

Er du i tvivl om, hvordan du bedst navigerer i urolige tider, eller hvordan din portefølje bør sammensættes? Udfyld formularen og vi vil kontakte dig hurtigst muligt






Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores mails/SMS'er, kan du til enhver tid afmelde dig i bunden af en mail/SMS, eller ved at kontakte Formue kommunikasjon@formue.no. Du kan også afmelde via vores Privacy Policy. Læs mere om hvordan vi passer på dine personoplysninger i vores Privacy Policy her.







Christian Lie er chefstrateg hos Formue og har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor. Christian er ansvarlig for interne og eksterne budskaber relateret til makroøkonomi, finansielle markeder, allokering og investoradfærd.

Kontakt os