I denne artikel har vi haft fornøjelsen af at interviewe to nye kolleger, Daniel Hagen Jensen og Esben Holst Christensen, der begge deler deres erfaringer, tanker og forventninger ved at starte i deres nye roller som Wealth Managers hos Formue.
Hvorfor Formue?
Vi byder Daniel Hagen Jensen velkommen hos Formue. Daniel har 18 års erfaring inden for den finansielle sektor og har beskæftiget sig med både erhvervs- og privatkunder. De seneste 7 år har han arbejdet med Private Banking kunder, heraf de seneste 3 år hos Nykredit.
Ligeledes byder vi Esben Holst Christensen velkommen hos Formue. Esben har ligesom Daniel, en solid finansiel baggrund med over 25 års erfaring. Siden 2007 har han arbejdet med investering og formueforvaltning, hos Nordea. Esben blev særligt tiltrukket af Formue som et nyt alternativ på det danske marked:
“Det, der adskiller Formue, er den uafhængige rådgivning, der fokuserer udelukkende på kundens interesse og tager sig godt af den enkelte,” siger Esben.
Daniel supplerer og bekræfter vigtigheden ved at sætte kunderne i fokus og det at kunne levere en dybdegående og personlig rådgivning:
“Formueforvaltning og personlig rådgivning er afgørende, især når det kommer til at hjælpe kunderne med at opnå deres økonomiske mål og ambitioner i livet – derfor glæder jeg mig personligt til, at møde kunderne og høre om deres historier og liv,” siger Daniel.
Esben ser også det faktum, at Formue har alle de nødvendige ressourcer internt; heriblandt skattemæssig-og juridisk rådgivning, som en fordel, da flere af de kunder, han har mødt igennem tiden, netop har efterspurgt dette. Han blev også overbevist af Formues gennemprøvede koncept, der allerede har bevist sin succes i både Sverige og Norge, og påpeger, at hans kendskab til flere af de dygtige kolleger hos Formue kun styrkede hans tillid til virksomheden.
Tryghed, Bevare & Udvikle og Skabe
Med begge Wealth Managers’ ekspertise inden for formuerådgivning, ser de nu frem til at imødekomme kunderne og præsentere Formues helhedsorienterede rådgivning. Dette vil de blandt andet gøre ved hjælp af Formues rådgivningsværktøj, som anvendes til at kortlægge kundens situation. Herefter fastsættes den rette balance mellem de tre elementer: Tryghed, Bevare & Udvikle og Skabe. Metoden indebærer først og fremmest at lære kunderne godt at kende, få kortlagt deres drømme og forventninger til livet – for herved at sikre den bedst mulige rådgivning og formueplan, for den enkelte.
Hos Formue glædes vi over at kunne tilbyde kunderne den rette ekspertise, som hver af vores rådgivere og specialister yder og vi er utroligt glade for at have Esben og Daniel på plads som en del af teamet på Amaliegade.
Formue er en af nordens førende Financial Life Management virksomheder, som tilbyder uafhængig rådgivning til formuende privatpersoner, familier og fonde. Selskabet blev etableret i år 2000, har 400 ansatte og 25 kontorer fordelt i Skandinavien. Formue er for syvende år i træk, blevet kåret som det bedste selskab indenfor private banking i Norge af Kantar Sifo Prospera.